Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ivan - Ivangorod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frigøre sig for den gyldne Hordes
Overherredømme og udvide sin Magt betydelig, Kasan blev
undertvunget 1487, Stammerne ved Obj
1483—99. Efter sit Ægteskab med Sofie, en Niece af
den sidste byzantinske Kejser, Palæologen
Konstantin XI (1472), følte han sig som
Palæologernes Arvtager; det østromerske Riges Ørn blev
Ruslands Vaaben, og om end Paven, ved hvis
Mægling dette Ægteskab var blevet sluttet, ikke
opnaaede Indflydelse paa den russ. Kirke, førte
det dog mangen ital. Kunstner til Rusland. I
Slutn. af sin Regering kom I. i Krig med
Litauen, der fik Hjælp fra den tyske Orden; denne
tilføjede I. fl. Nederlag, men Resultatet blev
dog, at Litauen maatte afstaa alle sine russ.
Besiddelser (1503). Ogsaa med Sverige førte
han efter Novgorods Fald fl. Krige og blev
derved Danmarks naturlige Forbundsfælle. I., der
havde samlet største Delen af Rusland under
sit Herredømme, søgte at hævde Enheden ved
Udstedelsen af en fælles Lovbog og ved at
paabyde Rigets Udelelighed. Han sammenlignes
stundom med sin berømte samtidige Kong
Ludvig XI af Frankrig, med hvem han bl. a. havde
Glæden over raffineret grusomme Straffe
tilfælles, en Egenskab, der i endnu højere Grad
nedarvedes til hans Sønnesøn:
4) Ivan IV, Vassiljevitsch, kaldet
den Skrækkelige, f. 25. Aug. 1530, d. 18.
Marts 1584. I en Alder af 3 Aar besteg han
Tronen under sin Moder Helena’s
Formynderskab; men da hun pludselig døde, tilrev
Stormændene sig Magten og misbrugte den i høj
Grad. Den unge Fyrste, der fik en slet
Opdragelse og sattes systematisk til Side,
indsugede herved et blindt Had til de mægtige
Bojarer. 17 Aar gl tiltraadte han personlig
Regeringen, og i St f. den fra I. III stammende
Betegnelse »Gossudar« antog han den hos de
tatariske Fyrster brugelige Titel Tsar (enevældig
Hersker); 1561 bekræftede Patriarken i
Konstantinopel den ny Titel, og fra nu af
betragtede han sig som de østromerske Kejseres
retmæssige Arving. Med Statens Anliggender
beskæftigede han sig foreløbig ikke meget, mest
var han optagen af at skaffe sig Hævn over
sine Fjender Bojarerne, et Maal, han forfulgte
med vild og utæmmet dyrisk Grusomhed. En
uhyre Brand i Moskva, under hvilken han selv
svævede i Livsfare, syntes dog at skulle
omskabe hans Sind. Al Magten tilfaldt en Tid lang
den dygtige Pope Silvester, og Regeringen fik
nu en lovbunden, men tillige meget klerikal
Karakter. Systemskiftet indlededes ved en
mærkværdig offentlig Forsoningsfest mellem I.
og hans Undersaatter, og man paabegyndte en
Rk. vigtige Reformer, hvorved Landets politiske
og kirkelige Enhed skulde sikres. Tsarens
Venskabsforhold til Silvester svækkedes imidlertid
lidt efter lidt, og c. 1560 var dennes Indflydelse
fuldstændig endt. Omtr. samtidig blandede I.,
der 1552 havde kæmpet heldig med Tatarerne
i Kasan, sig i Livlands Forhold. Her var
Ordensstaten i fuldstændig Oprør, og da den søgte
Støtte hos Polen, benyttede han sig heraf til at
erklære den Krig. Kampen førtes fra Russernes
Side længe med stort Held, men tillige med
umenneskelig Grusomhed; Dorpat kapitulerede,
og det vigtige Polozk erobredes (1563). Men da
Polakkerne 1578 havde sluttet Forbund med
Sverige, vandt de det tilbage og gjorde fl.
Erobringer, saa at I., der brugte den danske
Prins Magnus til Redskab, ikke formaaede at
holde sig i livland. Ved Freden med Polen 1582
beholdt han kun en lille Del af det østlige
Estland; Keksholms Len og Ingermanlands Kyst
maatte han endog 1583 afstaa til Sverige.
Derimod paabegyndtes under ham Sibiriens
Erobring og Kolonisation. Efter Silvester’s Fald
begyndte indadtil den Periode i I.’s Liv, der har
givet ham hans Tilnavn. Hans Grusomhed
udartede nu til et rent og skært
Forfølgelsesvanvid. Det endnu rige Novgorod lod han saaledes
ødelægge efter en falsk Anklage om
Forbindelse med Polen. Metropolitten lod han fængsle,
og hans Had over for Bojarerne kendte ingen
Grænser. For bedre at ramme disse
udsondrede han en stor Del af Riget Opritschninaen,
som han regerede fuldstændig enevældig, og
omgav sig med en stærk Livvagt, hvoraf
Strelitzernes Korps udviklede sig. Dog maa det
tillige anerkendes, at han havde et aabent Øje for
Vesteuropas overlegne Kultur og indkaldte
fremmede Kunstnere og Haandværkere (f. Eks.
Bogtrykkere).
5) Ivan V, Alexejevitsch, f. 27. Aug.
1666, d. 29. Jan. 1696. Ved en Strelitzeropstand
blev han 1682 sin yngre Halvbroder Peter den
Store’s Medregent, idet dog Søsteren Sofie var
den virkelige Hersker, indtil hun 1689 styrtedes
af Peter. I. var yderst svagt begavet og næsten
blind; han fandt sig derfor rolig i, at Peter
ganske tilrev sig Magten, og skønt han stod
som Repræsentant for den gl. Tid, var
Forholdet mellem Brødrene godt, hvilket dog ikke
forhindrede, at der efter hans Død opdukkede
forsk. falske I.’er.
6) Ivan VI, Antonovitsch, Søn af
Hertug Anton Ulrik af Braunschweig og I. V’s
Datterdatter Anna Leopoldovna af Mecklenburg,
f. 24. Aug. 1740, d. 5. Decbr 1764. Hans
Grandtante Anna Ivanovna udnævnte ham til sin
Efterfølger, og efter hendes Død Oktbr 1740
ud-raahtes han ogsaa til Kejser under Moderens
Formynderskab. Men allerede Novbr 1741 blev
han styrtet af Peter den Store’s Datter
Elisabeth og sad derefter som Statsfange først paa
Fæstningen Dünaburg, senere paa
Schlüsselburg. I. blev, da han voksede til, fuldstændig
aandssvag og var personlig ganske uskadelig;
men da der i Rusland var Sympati for den
ulykkelige Familie, var han en ret farlig
Prætendent, der holdtes strengt afsondret fra
Omverdenen. Da der 1764 gjordes et uoverlagt
Forsøg paa at befri ham, blev han dræbt af de
Officerer, til hvem hans Bevogtning var betroet.
M. M.
Ivangorod [i’vangåråt], befæstet By i Polen,
det tidligere russiske Guv. Lublin, ligger ved
Wieprz’ Udmunding i Weichsel, 96 km SØ. f.
Warszawa, ved Jernbanen til Lublin. Sammen
med Warszawa, Novo-Georgievsk (Modlin) og
Brest-Litovsk dannede I. den pol.
Fæstningsfirkant, der dækkede Ruslands Vestgrænse.
Under Verdenskrigen blev I. erobret af
Tyskerne i Aug. 1915.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
