Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 740 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jackson, Andrew - Jackson, Charles T. - Jackson, Frederic G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A. Jackson.

Forsamling, der gav den ny Stat en
Forfatning, og dens første Repræsentant i
Kongressen; 1797—98 Unionssenator og 1798—1804
Dommer i Tennessee, men bosatte sig derefter
som Landmand
ved Nashville.
Han var af et
heftigt og
stridbart Sind,
havde fl. Dueller,
men var god
mod sine
Slaver. Under
Krigen m. England
1812—15
førte han Statens
Milits med stor
Kraft og
Dygtighed, undertvang
Creek-Indianerne,
der var
Englands Forbundsfæller,
og indtog paa egen Haand Pensacola i Florida,
hvor eng. Krigsskibe var løbne ind. Endelig
slog han 8. Jan. 1815 den eng. Hærs Angreb
paa Skanserne ved New Orleans tilbage og
tilføjede den et Tab af 2000 Mand, skønt hans
egen Styrke kun var 6000 mod 14000 og kun
tabte en Snes Mand. Han vandt i denne Krig
Æresnavnet Old Hickory efter en Art
Valnøddetræ, men dømtes for sin Egenraadighed til en
Røde af 1000 Doll. (der først tilbagebetaltes
1842). 1818 rykkede han ind i Florida, som da
var opfyldt af alskens Flygtninge og
Eventyrere, tog Landet i Besiddelse, endnu før
Nordamerika havde købt det af Spanien, og
bragte snart Orden, hvor der var vildt Kaos;
1821—23 var han Guvernør i det nydannede
Territorium. Han blev derefter paa ny
Unionssenator for Tennessee indtil 1825; var 1824
Demokraternes Kandidat ved Præsidentvalget,
men fik kun 3/8 af Stemmerne. Derimod valgtes
han 1828 og paa ny 1832 som den første
Præsident fra »Vesten« og stod ved sit »folkelige«
Væsen og sin Mangel paa dybere Indsigt i
stærk Modsætning til sine fintdannede
Forgængere. Under ham blev den store Udfejning af
Embedsmænd alene efter politiske Hensyn gjort
til Regel (2000 afsattes i Løbet af eet Aar, imod
74 i de hidtil forløbne 40 Aar), da Byttet
naturlig burde tilfalde Sejrherrerne ved Valget, og
der lagdes derved Grund til en fordærvelig
Korruption. Ligeledes fik han ved Tvang
Indianerne flyttet over paa den vestlige Side af
Mississippi og støttede i denne Sag Staten
Georgia mod Unionens Højesteret, da han var
opfyldt af Grænseboernes alm. Fordomme mod
den røde Race. Derimod optraadte han, skønt
personlig Modstander af Toldtariffen af 1828,
med stor Kraft over for Sydcarolina, da dets
Indbyggere Decbr 1832 vilde nægte dens
Gyldighed for deres Stat, og nødte dem til
Lydighed, men fremmede derefter en ny Toldlov med
gradvis Nedsættelse af Beskyttelsen. Endelig
førte han fra første Færd en bitter Kamp mod
Nationalbanken, der formentlig centraliserede
Pengemagten til Skade for Friheden, standsede
ved sit Veto 1836 Fornyelsen af dens Privilegier
og fremkaldte derved den store Pengekrise 1837
med dens talløse Fallitter. Med lige Kraft
optraadte han 1831 over for Frankrig og
fremtvang en Erstatning af 5 Mill. Doll. for
nordamerikanske Skibe, som var blevne opbragte
under Kejserdømmets Krige.
Levnedsskildringer af Parton (3 Bd 1859-60), W. G. Sumner
(2 Bd 1882), Dyce (1891) og Buell (2 Bd, 1904).
E. E.

Jackson [’dзäks_ən], Charles T., amer.
Læge, f. i Plymouth 21. Juni 1805, d. i
Somerville, Mass., Aug. 1880. J. studerede Medicin i
Boston, gjorde 1827—29 en geol.
Undersøgelsesrejse til Ny Skotland sammen med Francis
Alger, studerede derefter Medicin i Europa
1829—32, tog Doktorgraden, var Kemiker og
Møntmester, nedsatte sig 1833 som Læge i
Boston, blev 1836 Geolog for Maine, men
forflyttedes 1839 til forsk. andre Stater. J.’s Navn
er knyttet til Æteren som Bedøvelsesmiddel.
Kemikeren Humphrey Davy havde 1799 gjort
opmærksom paa, at Indaanding af
Kvælstofforilte kunde virke smertestillende, og endog
antydet, at saadanne Indaandinger
sandsynligvis vilde kunne bruges ved kirurgiske
Operationer, naar Blødningen ikke var for stor. Om
end Metoden anvendtes noget, blev den
kirurgiske Bedøvelse først sat i System, da den
amer. Tandlæge William Morton indførte
Æternarkosen 1846. Han havde set
Kvælstofforiltebedøvelserne anvendte, men de havde vist
sig usikre, og han havde senere
eksperimenteret med fl. forsk. Stoffer, dog uden Held,
indtil J. raadede ham til at prøve ren Æter.
Morton narkotiserede først sig selv og foretog
derefter 1. Septbr. 1846 en Tandudtrækning paa en
bedøvet Patient. Den første større kirurgiske
Operation — Fjernelse af en Svulst paa
Halsen — i Æternarkose foretog Kirurgen John
C. Warren 16. Oktbr paa Mass. General
Hospital. J. indberettede 13. Novbr (gennem Elie
de Beaumont) sine Iagttagelser til Acad. des
sciences i Paris, men kom ind i en
Prioritetsstrid med Morton; den afgjordes til Gunst for
Morton af en Regeringskommission, der
varede i 8 Aar. J. skrev A manual of etherization
. . . . comprising, also, a brief history of the
discovery of anaesthesia (Boston 1861).
J. S. J.

Jackson [’dзäks_ən], Frederic G., engelsk
Polarforsker, f. 1860. Vinteren 1893—94
forberedte han sig ved Slæderejser paa
Samojedtundraen mellem Ob og Petschora til en
Ekspedition til Frants Josef’s Land, der bekostedes
af Rigmanden A. Harmsworth. Med den
indkøbte Hvalfanger »Windward« oprettedes 1894
en Station paa Northbrook Island ved Kap
Flora; Stationen kaldtes »Elmwood« efter
Harmsworth’s Bolig i Kent. Ekspeditionen, der
var forsynet saavel med Ponier som Hunde til
at trække Slæderne, undersøgte de paafølgende
Aar den vestlige Del af Frants Josefs Land.
18 Juni 1896 ankom Nansen paa Tilbagerejsen
fra sin Nordpolsfærd til J.’s Station, hvorfra
han rejste hjem samme Sommer med
»Windward«. Nansen kaldte den Ø, paa hvilken han
havde overvintret, for Frederic Jackson’s Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>