Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Carl Christian Hilman - Jacobsen, Carl Ludvig - Jacobsen, David Jacob - Jacobsen, Holger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komiteen, der forestod Danmarks Deltagelse i
Verdensudstillingen i Paris.
Ved Gavebrev af 14. Jan. 1899 skænkede
dernæst J. samtlige sine Samlinger af antik og
nyere Kunst saavel som de betydelige
arkæologiske Samlinger til Udvidelse af Glyptoteket.
Dels for offentlige, dels for egne Midler (c. 2
Mill. Kr.) opførte han, i Tilslutning til den
ældre, en ny, monumental Bygning (Arkitekter
Dahlerup og Kampmann), indviet og aabnet
1906. 1901 (Skøde 20. Jan. 1902) stiftede han og
hans Hustru Ottilie, f. Stegmann (d. 1903), Ny
Carlsberg Fondet, hvortil henlagdes Ny
Carlsberg Bryggeri m. m., saaledes at Indtægten
anvendes til kunstneriske Formaal; dette Fond
har siden ydet meget betydelige Midler. —
1896 fejrede J. Ny Carlsbergs 25-aarige
Bestaaen ved Udgivelsen af et monumentalt
Jubilæumsskrift; 1906 fejredes paa lign. Maade
Aabningen af det udvidede Glyptotek.
Vejledninger og Kataloger til Samlingerne har han
ligeledes for en stor Del selv udarbejdet. —
1896 blev han Direktør for
Afstøbningssamlingen i Statens Museum for Kunst; 1896
Direktør for de forenede (Gl. og Ny) Carlsberg
Bryggerier, 1899 Æresdoktor ved Universitetet,
en Ære han, ikke mindst overfor stadige og
ikke altid ubegrundede Angreb, værdsatte
højt. Sin levende Virkelyst bevarede han til
det sidste. 1909 iværksatte og bekostede han
Genopførelsen af det monumentale Nikolai
Kirkespir. Derimod vakte hans sidste og med
største Ihærdighed frembaarne Plan, at
genopbygge Spiret paa Vor Frue Kirke, heftig
Kamp og blev ved hans Død faktisk opgivet. —
Kernen i J.’s Liv var en intensiv
Kærlighed til sit Land og sin By, en flammende
Begejstring for Kunst. Hans Indsats som Dansk
og ikke mindst som Borger i Kbhvn hører til
de værdifuldeste i nyere Tid og fordunkles
ikke ved de i en saa rig Virken uundgaaelige
Fejlgreb, hvorved mange i hans Levetid
fæstede sig.
H. A. K.
Jacobsen, Carl Ludvig, norsk
Billedhugger, er f. paa Moss 24. Jan. 1835, hvor
hans Fader var Tømmermand. Som det 10. af
14 Børn i en ubemidlet Familie maatte han
efter sin Konfirmation snart se at forsørge sig
selv. 18 Aar gl. drog han saa med en
Jægteskipper til Bogense paa Fyn, hvor han havde
en Ven, som imidlertid ikke kunde skaffe ham
nogen Sysselsættelse. Med kun 2 Rdl. i
Lommen og uden nogen fast Plan rejste han til
Odense, hvor han imidlertid var saa heldig i
den, hos hvem han tog ind, Snedker og
Spejlfabrikant Barth, at finde en Beskytter og
faderlig Ven, der senere, da hans Talent for
Træskæring og Modelering ytrede sig,
skaffede ham formaaende Velyndere, som hjalp
ham til at komme til Kbhvn og ind paa Prof.
Bissen’s Atelier. Denne tog sig meget af ham
og vejledede og opmuntrede ham. Ved
Kunstakademiet gjorde han raske Fremskridt og kom
efter nogen Tids Forløb med Overspringelse af
flere Klasser op i Modelklassen, hvor han vandt
den lille Sølvmedaille. Efter at han havde
faaet sit eget Atelier, modtog han flere
Bestillinger, væsentlig i Danmark. En Statue
»Andromeda« blev sendt til Kria, hvor den blev købt
af Kong Karl XV. Den staar nu i det kgl.
Slot i Kria. 1869—70 opholdt han sig med
Statsstipendium i Rom, hvor han udførte en
Gruppe: »Gut, som leger med en Kat«, der senere
blev udstillet ved den nordiske Kunstudstilling
i Kbhvn 1872. Til Norge flyttede han 1871 og
har siden den Tid været bosat i Kria. Efter
Bestilling fra Generalinde Oxholm til Rosenfelt
udførte han her i Marmor Statuen »Amor«,
hvoraf en Gentagelse — ligeledes i Marmor —
skænkedes det norske Kronprinspar i
Bryllupsgave fra nogle Byer i Smaalenene. 1875 sejrede
han i Konkurrencen om et Mindesmærke for
Christian IV for Kria. Den smukt udførte
Bronzestatue pryder siden 1880 Stortorvet i
denne By. 1885 blev smst. en Kolossalbuste af
Joh. Herm. Wessel, bekostet af »Det norske
Selskab«, afsløret foran Foreningens Lokale
»Athenæum« i Anledning af 100-Aarsdagen for
Digterens Død. Foruden en »Bacchus« [1889] i
Marmor, som han udførte til Fabrikejer O.
Schou, og en Bronzegruppe i halv naturlig
Størrelse »Bedstefaderen« [1892] til
Nationalgaleriet, har J. væsentlig været beskæftiget med
Portrætbuster, af hvilke han har udført et
stort Antal, dels efter privat Bestilling, dels til
Gravminder over fremragende Landsmænd, bl.
a. skal her nævnes: Bronzebusterne af Joh. D.
Behrens og Jørgen Moe paa deres Grave i
Kria og Aker, af Komponisten Reissiger i
Fredrikshald, Marmorbusterne af Statsminister
Fr. Stang i Statsministerboligen i Kria, Prof.
Faye i Videnskabsselskabets Forsamlingssal,
Amtmand Collett i Nationalgaleriet, en
Bronzebuste af Jernbanedirektør Pihl (1898); de
senere Aar har han særlig produceret Genre- og
religiøse Statuer. (Litt.: Ny illustreret
Tidende 1880 Nr. 39, »Folkebladet« 1900 Nr. 20,
»Aftenposten« 23. Jan. 1920).
(Fr. O.) C. W. Sch.
Jacobsen, David Jacob, dansk Maler, f.
i Kbhvn 2. Juli 1821, d. i Firenze 22. Apr. 1871.
Som ung søgte han Uddannelse i
Billedhuggerkunsten og studerede under H. V. Bissen;
senere arbejdede han paa Akademiets
Malerskole og udstillede fra 1849 Portrætter,
Militærbilleder og Genrebilleder. Fra Midten af
1850’erne til 1869 opholdt han sig i Paris, senere i
Italien, hvor han syslede med Fabrikation af
kunstigt Marmor, men dog ogsaa malede en
Del, deriblandt nogle Billeder over Emmer af
Esther’s Historie, som vakte Opmærksomhed
ved en vis konventionel Formskønhed hos
Hovedfiguren og stærkt skinnende Farve.
(S. M.).
Jacobsen, Holger, dansk Arkitekt, f. 1876,
gennemgik, efter i 1895 at have udført
Svendestykke, Kunstakademiet og blev iøvrigt
uddannet hos Prof. Hans J. Holm. Efter en Rejse til
Italien i 1905 paa K. A. Larsen og Hustrus
Legat, vandt han Konkurrencen om et
Krematorium, der blev opført 1906—07. Vandt 1909
den lille Guldmedaille og var derefter paa en
Stipendierejse til Italien. Fra 1910 Arkitekt
for Kommunens Kirkegaarde. 1912 erhvervede
J. Akademiets store Stipendium efter
Konkurrencen om et Nationalmuseum paa Rosenborg
Eksercerplads. Ombyggede 1914
Cirkusbygningen i Kbhvn og paabyggede den nuværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
