Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jael - Jaëll - Jaén - Jaser - Jafa - Jafet - jafetiske Sprog - Jafetitter - Jaffa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jael [ja.’e’el], Kenitten Heber’s Hustru,
lovprises i Debora’s’ Sang, fordi hun paa Skrømt
modtog den kana’anæiske Høvding Sisera i sit
Telt og beværtede ham, men derefter, da han
var faldet i Søvn, hamrede en Teltpæl gennem
hans Tinding (Dom. 4, 17-21; 5, 21).
J. P.
Jaëll [ja’æl], Alfred, østerr. Klavervirtuos,
f. i Triest 5. Marts 1832, d. i Paris 27. Febr
1882, optraadte allerede 1843 som
Vidunderbarn i Venedig, foretog i de flg. 20 Aar
omfattende Koncertrejser gennem Europa og
Amerika og tog senere fast Bopæl i Paris. J.’s Spil
udmærkede sig mere ved ydre Bravur og
Færdighed, end ved Dybde og Aandfuldhed,
ligesom hans Kompositioner, der hovedsagelig
bestaar af Salonstykker, Transskriptioner,
Fantasier over Operamelodier o. l. 1866 ægtede
han Pianistinden Marie Trautmann, der
ogsaa har komponeret en Del Klaversager
(Klaverkoncert, Kvartet, Valse for fire Hænder
o. s. v.).
S. L.
Jaén [ka’æn], Prov. i Sydspanien,
Landskab Andalusien, grænser mod N. til Ciudad
Real, mod Ø. til Albacete, mod S. til Granada
og mod V. til Cordoba. Arealet er 13480 km2
med (1918) 565000 Indb., hvilket giver 41 paa
1 km2. Terrainet er overvejende bjergrigt, idet
det mod N. opfyldes af Sydranden for den
kastilianske Højslette Sierra Morena med
dens Udløbere Loma de Chiclana og
Loma de Ubeda, medens den sydlige Del
hører til Granada’s Bjergland med
Sierra Magina (2179 m), Sierra del
Pozo, Sierra de Cazorla og Sierra
de Segura. Den midterste Del er derimod
lav og gennemstrømmes af Guadalquivir,
der her optager Guadiana Menor, Guadalimar
og Jandula. Agerbrug og Kvægavl er ikke
stærkt udviklede, der produceres foruden Korn
navnlig Vin, Olie, Frugt og Espartogræs, samt
udføres noget Kvæg og Uld. Af særlig Bet. er
de sølvholdige Blygruber ved Linares, i
Forbindelse med hvilke der staar meget
betydelige Blystøberier; i øvrigt er
Fabriksvirksomheden forsvindende. De østlige Bjerge bærer
Store Naaleskovbevoksninger.
Hovedstaden J. ligger 92 km Ø. f. Cordoba meget
malerisk paa Skraaningerne af Sierra Jabalcuz
og har (1917) 30900 Indb. Det er en anselig,
gl. Stad med mange Minder fra Maurernes
Tid, saaledes Kastellet, Ringmurene med deres
Taarne og den gamle Domkirke, der oprindelig
var en Moské, samt Greverne af Villar del
Pardo’s Palads i gotisk Stil, men med en smuk
maurisk Portal. Byen er Sædet for en Biskop
og Provinsens verdslige og milit. Autoriteter,
driver Silkevæverier, Oliemøller og Handel med
Agerbrugsprodukter. 3 km mod SV. ligger
Badestedet Jabalcuz med Svovlkilder.
C. A.
Jaeser [jae’ze.r], amoritisk By i det
nordlige Moab, nær Hesbon. J., der laa i en
Egn, som var rig paa Græsgange og Vinmarker,
tilhørte senere Gad; Ammonitterne fik den en
Tid, men Judas Makkabæer erobrede den.
J. P.
Jafa [ja.’fa.], se Jaffa.
Jafet, Noah’s Søn, Stamfader til
Jafetitterne, der opregnes i Folketavlen (1. Mos.
10), omfattede Folkene ved Middelhavets
Kyster, deriblandt Grækerne, endvidere de
lilleasiatiske Folk og de N. f. Semitterne boende
Folkeslag, bl. a. Mederne.
J. P.
jafetiske Sprog, se indoeuropæiske
Sprog.
Jafetitter, se Jafet.
Jaffa [ja.’fa.] ell. (bedre) Jafa, By paa
Middelhavets Østkyst i det fordum tyrk. Syrien
under 32°3’ n. Br., trods sine lidet heldige
Landingsforhold fra en fjern Oldtid den
sydligste Del af Syrien’s bedste og mest brugte
Ind- og Udskibningsplads. I henved 4000 Aar
om ikke mere, har J. bevaret sit opr. Navn
næsten uforandret. Det gamle Navn, der
kendes fra Bibelen, fra fønikiske, ægyptiske og
assyriske Indskrifter, var Jafa ell. Jafo ell.
Japu (hos Ægyptere og Assyrere; Grækere og
Romere kaldte J. Jope ell. Joppe). I
Tidsrummet 1600—1200 f. Kr. var J. ligesom andre
Byer i det sydlige Syrien ofte i længere Tid
afhængig af Ægypten’s Faraoner. I en
hieratisk Papyrus i London (Pap. Harris 500) læses
en ægypt. Fortælling om, hvorledes J. blev
indtagen af Ægypterne (Maspero, »Comment
Touti prit la ville de Joppé« i »Journal
Asiatique« [1878]). J. hørte siden til Filisternes
Besiddelser, men var ikke Sæde for egne
Konger; Byen stod vel under Askalon ell. Asdod.
Fønikerne havde fra gl Tid nøje Forbindelse
med J. I Kong Esmunezer’s fønikiske
Gravskrift fra Sidon er Talen om, hvorledes Byerne
J. og Dor havde været overladte Kongen af
Sidon af »den store Konge«, vel Perserkongen.
I J. udskibedes det Tømmer fra Libanon, som
anvendtes til Tempelbygningen i Jerusalem
saavel under Salomo, som siden i Dareios’ Dage.
I J. indskibede Profeten Jonas sig, hvorpaa han
snart efter opslugtes af Søuhyret. Det gr. Sagn
om Andromeda, der af Perseus reddedes fra
Uhyret, henlagdes efter Alexander den Store’s
Dage gerne til J. Man foreviste her længe
Stedet, hvor hun var lænket; ja Josefos
fortæller, at man i J. viste de Lænker, hvormed
hun var bunden. Ifølge Plinius gemtes
Knogler af Søuhyret i J.; de bragtes til Rom af
Scaurus. Begge Sagn, om Jonas og om
Andromeda, staar rimeligvis i Forbindelse med
Dyrkelsen af Derketo. Fra J. har man gr. Mønter
af Alexander, Ptolemæerne og fra Kejsertiden.
Ved Makkabæerne kom J. under Jøderne,
Simon befæstede Byen. Siden kom J. under Rom.
Kristendommen kom tidlig til J. Apostelen
Peter kaldte her Tabitha (Dorkas) tilbage til
Livet og boede længe hos Garveren Simon i J.
Stedet for dette paavises endnu, men
Sikkerhed derfor gives ikke. I den jødiske Krig
ødelagdes J., Byen var dengang Tilflugtssted for
Sørøvere. Senere blev J. Sæde for en Biskop.
Korsfarerne indtog J. 1099 og gjorde J. til et
Grevskab; 1126 kom Distriktet J. i
Johanniterriddernes Besiddelse, men 1187 indtog Saladin
Byen. Richard Løvehjerte tog Byen tilbage,
men 1197 gik den atter tabt; 1204 kom J. dog
paa ny i de Kristnes Besiddelse, 1267 ødelagdes
Byen helt af Bibars. I fl. Aarh. var J. uden
Bet., men henimod Aar 1700 kom Byen atter
noget op; man byggede Kajen mod
Middelhavet, hvortil alle Baade endnu den Dag i Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
