Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagannath - Jagara - Jagd, Jens Christian Henrik Claudius - jage - Jagebolt - Jagello - Jager - Jagerkanon - Jagetrosse - Jaghistan - Jagic, Vatroslav - Jagiello
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vishnu-Dyrkelsen paa ingen Maade sanktionerer. Desuden
har Regeringen, understøttet af den offentlige
Mening, truffet Foranstaltninger til at
forebygge Overfyldning, Smitte og Ulykkestilfælde;
der dør dog aarlig 1/8—1/5 af Pilegrimmene
(under de gunstigste Omstændigheder ikke
mindre end 10000) paa Rejsen (især paa
Hjemrejsen i Regntiden) af Udmattelse, Sult og
Sygdom. Helligdommen synes tidligere at have
staaet aaben ogsaa for de mest foragtede
Klasser, da Sekterne i det hele havde afskaffet
Kasterne i de religiøse Forhold og det
religiøse Samkvem; men nu er der 15 Kaster
(Kristne og Muhammedanere ikke indbefattede),
som er helt udelukkede fra J.’s Enemærker,
og to (Vaskemændene og Pottemagerne), som
ikke maa komme længere end i den første
Gaard. I Spidsen for Tempeltjenerne (delte i
36 Ordener og 97 Klasser), staar Raja’en af
Khurdha, Ætling af Orissa’s gl. Konger, som
regner Retten til at feje J.’s Helligdom for et
af sine særlige Prærogativer. Til Templet er
ogsaa knyttet c. 3000 »Pilegrimsførere«, som
vandrer fra Landsby til Landsby i de dem
tildelte Kredse i hele Indien og agiterer for
Pilegrimsrejser til J. som et Middel til Befrielse
fra Synd; lgn. Udsendinge anvendes af
Præsterne paa andre berømte Valfartssteder.
Pilegrimmene kan ikke undvære de til Stedet
knyttede Brahmaners Vejledning; selv de Fattigste
maa betale derfor, og de Rige giver ofte store
Summer. Ved Indtrædelsen i Templet maa
Pilegrimmene love ikke at røbe noget om Rejsen
ell. Templets Hemmeligheder. Kommunionen (se
Çiva) hos J. (maha-prasada’en) forbinder dem,
som har deltaget sammen i den, for en af dem
selv bestemt Tid ved et Slags Fostbroderskab,
som er mere bindende end Blodets Baand; de
skal i den Tid staa hinanden bi til det
yderste, lige til at dække over Mened og
Forbrydelse, livilket undertiden lægger Retten alvorlige
Hindringer i Vejen.
(S. S.). D. A.
Jagara, Palmesukker, se Sukker.
Jagd, Jens Christian Henrik
Claudius, dansk Officer Og Politiker (1821—95),
var opr. Lærer, syslede senere med tekn.
Arbejder, der bl. a. fik praktisk Udslag ved
Udtørringen af Sjørring Sø, ligesom han for
Staten anlagde Telegraflinierne i Fyn, Slesvig og
Vendsyssel m. m.; p. Gr. a. svækket Helbred
kom han dog ikke, som paatænkt, til at virke
i en Post som Overinspektør for
Telegrafvæsenet. Senere var han Amtsforvalter, fra 1886 til
sin Død i Kbhvn. J.’s Navn er særlig knyttet
til Krigen 1848—50, hvor han gik frivillig med,
organiserede et Frikorps og udmærkede sig,
saa at han avancerede til Kaptajn. Fra 1849
var han Medlem af Folketinget, hvor han
repræsenterede først Svendborgkredsen, senere
til sin Død Thistedkredsen, og særlig i
Forfatningskampen som en meget slagfærdig Taler
støttede Regeringen.
Chr. Bl.
jage (Søv.) i Bet. af at forfølge under Kamp.
Da det jagende Skib som Regel maa styre lige
paa Fjenden, kaldtes tidligere, da Kanonerne
stod i Porte, de i Bovportene staaende
Kanoner for Jagerkanoner, da kun disse kunde
benyttes under Jagten. Skibe indrettede til at
jage Torpedobaade kaldes
Torpedobaadsjagere.
C. B-h.
Jagebolt ell. Drivbolt, en lang, stump
Jerndorn, der benyttes til Uddrivelse af andre
Bolte, som sidder i Skibstømmeret.
C. B-h.
Jagello [ja’giæwå], d. s. s. Jagiello.
Jager (Søudtryk), det yderste Stagsejl paa
Bovsprydet. J. manøvreres ved Hjælp af
J.-Fald, J.-Nedhaler ell. -Indhaler og J.-Skøde.
C. B-h.
Jagerkanon (Bovkanon), se jage.
Jagetrosse (Søv.). Til Brug under Varpning,
Bugsering e. l. benyttes svære Tove, saakaldte
Varpetrosser, der haves i 3 forsk. Førligheder.
Heraf er J. den letteste Slags (Pertliner og
Kabeltove sværere).
C. B-h.
Jaghistan, Navn for Dardistan.
Jagic [’jagit∫], Vatroslav, slavisk
Filolog, f. 6. Juli 1838 i Varaždin. J. har virket
som Prof. i Zagreb (Agram), Odessa, Berlin,
Petrograd og sidst (indtil 1908) i Wien. Af
Fødsel Kroater har J. helliget en Række
Arbejder særligt til den sydslaviske Filologi, men
iøvrigt har han i sin litt. Virksomhed med en
Alsidighed som ingen anden omfattet hele den
vidtforgrenede slaviske Filologi. Han har bl. a.
besørget mønsterværdige Udgaver af de ældste
slaviske Haandskrifter (»Codex Zographenšis«
1877, »Codex Marianus« 1883), og han har
forfattet en meget udførlig Fremstilling af den
slaviske Filologis Historie (1910, paa Russisk).
Fra 1875 af udgav han »Archiv für slavische
Philologie«, som efter Afslutningen af 37. Bd i
Aaret 1920 maatte ophøre at udkomme.
Hlg. P.
Jagiello [ja’gjæwå], paa Litauisk vistnok
Jogajlas, f. c. 1350, opr. Storfyrste af
Litauen, derpaa tillige (fra 1386—1434) Konge af
Polen og som saadan ogsaa kaldet Wladyslaw
J. Som Hersker i Litauen har han intet godt
Ry paa sig, thi han lod efter sin Fader
Olgierd’s Død dennes Broder Kiejstut dræbe og
forholdt hans Søn, den navnkundige Witold (s.
d.), i lang Tid hans Part i Riget. Efter foreg.
Overenskomst med de polske Stormænd antog
han 15. Febr 1386 Kristendommen i Krakov,
ægtede Tronarvingen Jadwiga og blev 4. Marts
kronet til Polens Konge. Herved var der
fuldbyrdet en Begivenhed af vidtrækkende Bet.:
Polen var forenet med Litauen, og det sidste
Land kom nu under polsk Kulturindflydelse;
paa Mødet i Horodlo 1413 stilledes de litauiske
Bojarer retslig lige med den polske Adel.
Kampen mod de tyske Riddere havde været
Hovedaarsagen til de to Rigers Forening, og den var
et Maal, som nu heller ikke tabtes af Sigte: i
Slaget ved Grunewald ell. Tannenberg, 15. Juli
1410, tilføjede J. i Forbindelse med sin Fætter
Witold Ordenen et afgørende Nederlag uden
dog tilbørlig at udnytte det. 1400 fornyede han
det af Kazimierz den Store stiftede Universitet
i Krakov. Men i ingen af hans
Regeringshandlinger mærker man hans selvstændige Haand.
Han besad ingen fremragende Evner og
vedblev til en vis Grad hele Livet igennem at
være Neofyt, da han ikke formaaede at frigøre
sig for hierarkisk Indflydelse. Ubeslutsomhed
og Mistro, der bundede i Mangel paa egen
Overbevisning, gjorde ham til Redskab for sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
