Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Jaguar
- Jaguarão
- Jaguaribe
- Jaguarundi
- Jah
- Jahde
- Jahja Sibak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pletter, der navnlig paa Kroppens Sider
danner 5 til 7 Længderækker af mere ell. mindre
tydelige Ringe, i hvis Centrum der atter findes
een ell. fl. Pletter; Halen med sorte Ringe, ved
Munden en stor sort Plet. Læberne, Struben
og hele Undersiden af Krop og Hale hvide.
 |
Jaguar. |
Ørerne sorte bagpaa, med gulbrune Spidser;
iøvrigt en Del varierende baade i Farve og
regning, saaledes træffer man endogsaa helt
sorte J. med kun svagt antydede sorte Pletter.
Udbredt i Amerika (»Amerikansk Tiger«) fra
de sydligste nordamerikanske Stater
(Louisiana) ned til Patagonien (c. 40° s. Br.). J. er
navnlig et Skovdyr, men træffes dog ogsaa i
det høje Græs paa Argentinas og Patagoniens
Pampas; mindre udbredt i Bjergegne, talrigst
langs Floder og i mindre
beboede Egne, hvor den
særlig lurer ved
Drikkestederne; lever
omstrejfende, udenfor
Parringstiden mest enkeltvis,
søgende Skjul i Krat og Græs;
svømmer godt og klatrer
fortrinlig i Træerne;
brøler aldrig, men lader som
Regel kun en Knurren
høre, kun i Parringstiden
hyler de som andre
Katte. J. jager navnlig alle
Slags Pattedyr op til
Hestens og Oksens
Størrelse og er derfor ofte
meget skadelig for det
løstgaaende Tamkvæg; den
sniger sig paa sit Bytte,
bemægtiger sig dette i et
Spring og dræber det ved
Bid i Halsen; enkelte J.,
der har faaet Smag for
Mennesker, efterstræber
disse og bliver derfor meget farlige, særlig for
de Indfødte; jager i øvrigt særlig Aber,
Tapirer, Flodsvin, Hjorte, Agutier,
Gnaverpindsvin, Fugle, Krybdyr, Skildpadder o. l.; de
siges ogsaa med Forkærlighed at efterstræbe
Tamhunde; ogsaa Fisk fortærer de, idet de
lurer ved Bredden og med et rask Tag med
Forpoten kaster disse op paa Land. J. er
saaledes et farligt Rovdyr, men angives
heldigvis, naar den angriber Tamkvæg, kun at dræbe
eet Dyr ad Gangen og derpaa bortslæbe dette,
idet den da endogsaa svømmer over Floder
med dette; den angives i mindre Grad end
de øvrige Katte at frygte Ild og er derfor ikke
bange for at trænge ind i Lejre for at søge
sit Bytte. Føder 2 Unger ad Gangen; disse er
skjulte i et Krat e. l. og forsvares med Raseri
af Moderen. Jagedes navnlig tidligere af
Indianerne med Pile forgiftede med
Curare, ved udlagt Gift, ell.
forfølges, fanges og kvæles med Lasso;
enkelte St. dræbes de blot med
Lanser. Kødet, der siges at være
ildelugtende, spises kun af enkelte
Indianerstammer, og det smukke
Skind angives ikke at have
synderlig Værdi i Syd-Amerika.
R. Hg.
Jaguarão [зagwa’rau], By i den
bras. Stat Rio Grande do Sul, ved
Grænsen mod Uruguay og ved den
sejlbare Flod J., har c. 5000 Indb.
G. Ht.
Jaguaribe [зagwa’riwə], Flod i det
nordøstlige Brasilien, i Staten Ceará, er 500
km lang og udmunder i Atlanterhavet.
G. Ht.
Jaguarundi (Felis yaguarúndi), en lille
Katteart, noget større end en Tamkat, udbredt
i Amerika fra Rio Grande i Texas ned til
Paraguay; meget langstrakt slank
Legemsbygning med særdeles lave Ben og meget lang
Hale, næsten maarlignende i sit Ydre
(Kroplængde c. 55 cm, Halen c. 35 cm). Hovedet lille
og rundt med smaa afrundede Øren. Den
 |
Jaguarundi. |
korthaarede Pels er ensfarvet lysere ell.
mørkere graabrun, de enkelte Haar med lysere
og mørkere Ringe og sort Spids. Lever i
Skovegne, men klatrer ikke gerne i Træer; de
færdes jævnlig i Smaaselskaber, jager delvis
om Dagen og efterstræber Mus, Rotter,
Agutier, Kaniner og navnlig alle Slags Fugle; de
kommer ofte nær beboede St. for at stjæle
Høns o. l.
R. Hg.
Jah, se Jahve.
Jahde [’ja.də], se Jade.
Jahja Sibak, se Fettâhi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0782.html