Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 785 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jali - Jalisco, Xalisco - Jallieu - Jalmal - Jâlo - Jalomitza - Jalon (Biflod) - Jalon (Maaleflag) - Jalousi - Jalousier - Jalpuch - Jalta - Jalu - Jaluit - Jalukiang - Jalund - Jalutorovsk - Jamagata

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyrkiske Embedsmænd i Konstantinopel har
deres Sommerophold.
J. Ø.

Jalisco [ka’lisk_å], Xalisco, Stat i det
vestlige Meksiko, begrænses mod N. af Territoriet
Tepic og Staten Durango, mod NØ. og Ø. af
Zacatecas, Aguas Caliente, San Louis Potosi og
Guanajuato, mod S. af Michoacan og Colima
og mod V. paa en Strækning af 600 km af det
store Ocean. Arealet er 86752 km² med (1912)
1220160 Indb. (14 Indb. pr km²). Fra den hede
og usunde Kyst stiger Landet terrasseformet
til Højslettens 2000 m høje Vestrand, Sierra
Madre, der her bærer de lokale Navne
Sierra de Nayarit og Sierra de Jalisco.
Mod S. hæver sig de virksomme Vulkaner
Colima (3940 m) og Nevado (4450 m). Den
østlige Del af J. hører til den store, indre
Højslette Anahuac. Staten gennemstrømmes af
Rio Grande de Santiago, der afvander
den 1100 km² store Sø Chapala. En meget
stor Del af Befolkningen er Indianere og
Mestizer. Agerbruget er Hovederhverv; Majs,
Hvede og Bønner dyrkes i Højlandet,
Sukkerrør, Bomuld, Ris og Tobak i de varme lavere
Egne. Kystregionens Skove frembringer
Kautsjuk og Palmeolie. Paa Højsletten drives
betydelig Kvægavl. Der findes Sølv-, Guld-,
Kvægsølv- og Kobberminer. Hovedstaden er
Guadalajara. De spanske Erobrere trængte
ind i denne Egn 1526. J. kom til at udgøre en
Del af Kongeriget Nueva Calicia, der ogsaa
omfattede Aguas Calientes og Zacatecas. Staten
J. blev 1889 formindsket ved Udskillelsen af
Territoriet Tepic.
G. Ht.

Jallieu [зø’l_iø], se Bourgoin.

Jalmal, Samojedehalvøen, Halvø
paa Nordkysten af Sibirien, hører til Guv.
Tobolsk og skiller Ob-Bugten fra det kariske Hav.
Den ender mod N. i Kap Golovin. Landet er
lavt, sumpet, klædt med Tundra, og beboet
af samojediske Rensdyrnomader og Jægere.
M. V.

Jâlo, se Ajjalon.

Jalomitza, Jalomita, Flod i Rumænien,
udspringer SV. f. Predeal-Passet i de
transsilvanske Alper, løber først mod S., dernæst mod
SØ. og Ø. og udmunder neden for Hirsova i
Donaus venstre Bred; J. har en Længde af 225
km og optager i venstre Bred Prahova. I sit
nedre Løb gennemstrømmer J. den rumænske
Kreds J. (7040 km²).
G. Ht.

Jalon [ka’lån], Biflod til Ebro i det nordøstlige
Spanien, udspringer paa Sierra Ministra, løber
mod NØ. og udmunder efter et Løb paa 235 km
i Ebros højre Bred. Ved Calatayud optager den
fra højre Side J i lo ca. 10 km fra dens
Munding føres den paa en Akvædukt over
Kejserkanalen. Den føder fl. Vandingskanaler, og dens
Dal følges af Jernbanelinien Madrid—Zaragoza.
C. A.

Jalon [sja’låŋ, fr. зa’lå] (»Maaleflag«) er
en 3—4 m lang, i Reglen med forsk. Farver
malet Stang, hvis nederste Ende er forsynet
med en Jernspids for at lette Nedstikningen i
Jorden, og paa hvis anden Ende i Reglen er
befæstet et lille hvidt ell. rødt Flag. J.
anvendes til Udstikning af Linier under Maaling
(jalonnere). I Militærsproget anvendes
Benævnelsen J. paa de med Halmviske forsynede
Stænger, hvormed man betegner de saakaldte
»Kolonneveje«; »at jalonnere« en saadan Vej er
dens Afmærkning ved J. og Vejvisere m. m.
B. P. B.

Jalousi [sjalu’si’, fr. зalu’zi], se jaloux.

Jalousier |sjalu’si’_ər], Persienner,
benyttes dels i St f. Rullegardiner inden for
Vinduerne, dels som Erstatning for disse i Rum,
hvor det gælder at skaffe rigelig Adgang for
Luften. De er næsten altid saaledes indrettede,
at de enkelte vandrette ell. lodrette Tremmer,
hvoraf de bestaar, ved et enkelt Haandgreb
kan indstilles til at lade større ell. mindre
Mængder Luft og Lys passere.

J. stammer opr. fra de orientalske Haremer,
men findes nu overalt; Tremmerne gøres af
saa forsk. Materiale som Træ, Jern, Zink ell.
Glas; som oftest er de bevægelige, men i varme
Klimaer anvendes J. med fastsiddende
Tremmer hyppig ved Privathuse, i de nordlige
Lande mest i Klokketaarne. Efterhaanden er
der udviklet meget Snille ved Konstruktionen
af J., særlig m. H. t. Op- og
Nedrulningsmekanismen.
(E. S.). C. B-r.

jaloux [sjalu’, fr. зa’lu] (fr.), skinsyg,
misundelig ; Jalousi, Skinsyge, Misundelse.

Jalpuch [ja£’puk], Flod i det østlige
Rumænien, det tidligere russ. Guv. Bessarabien,
udspringer SV. f. Kirchenev, løber mod S.
parallelt med Pruth og falder i den 230 km² store
J.-Sø, der naar tæt hen til Donau og gennem
Sumpe sender sit Vand til denne Flod.
G. Ht.

Jalta [’ja£t_a], By paa Sydsiden af Halvøen
Krim, det sydrussiske Guv. Taurien, ligger 45
km S. f. Simferopol i en særdeles smuk Dal
ved Foden af Jaila-Bjergene. (1913) 31089 Indb.
Den er Station for Dampskibslinien
Odessa—Asov og var før Revolutionen et meget besøgt
Kursted, der yndedes af de russ. Stormænd og
Kejserfamilien, som ejede det 5 km V. f. Byen
liggende, prægtige Slot Livadia (s. d.).
G. Ht.

Jalu, Jalukiang. Grænseflod mellem Korea
og Mantshuriet. Ved Mundingen af denne Flod
stod det afgørende Søslag i Krigen mellem
Kineserne og Japanerne 1894.
M. V.

Jaluit [ja’lu.t], Djalut, Bonham, Atol
i det stille Ocean, den vigtigste bl.
Marshalls-Øerne, 90 km² med c. 1000 Indb. Koralrevet
omslutter en 80 km lang og 30 km bred Lagune
og bærer 55 Smaaøer, hvoraf den vigtigste er
Jabwor. Den vigtigste Frembringelse er
Kokosnødder (Kopra). J. opdagedes 1809 af
Patterson og blev 1885 taget i Besiddelse af
Tyskland, som 1918 afstod den til Japan.
M. V.

Jalukiang, se Jalu.

Jalund, se Jeløen.

Jalutorovsk [j_a£_uta’råfsk], By i det vestlige
Sibirien, Guv. Tobolsk, ligger 245 km SV. f.
Tobolsk i en meget frugtbar Egn nær Tobol.
5000 Indb., som driver Agerbrug og Handel med
Heste. Byen blev bygget 1641 paa Ruinerne af
en Tatarby.
M. V.

Jamagata, Aritomo, jap. Feltherre, f.
1838 i Nagato (Tsjosjiu) af Samurai-Æt. Ved
Genoprettelsen af Mikadoens Magt 1868 gjorde
J. udmærket Tjeneste, da han under Marskal
Saigo førte Tsjosjiuklanens hærstyrke imod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>