Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jamato - Jambe - Jambi - Jambo - Jamboli - Jambosa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overhøvdingen i J.’s Hof vandt kin. Kultur Indpas
fra 5. Aarh. e. Kr. og bidrog til at øge hans
Indflydelse. Indtil henimod 800 laa Midtjapans
Hovedstad i J., men 794 flyttedes Hovedstaden
til Kioto. Nara kaldtes en Tid Nanto, Sydens
Hovedstad. I 14. Aarh., da det jap. Kejserhus
deltes i to stridende Dynastier, søgte det
saakaldte Syddynasti Tilflugt i J.’s bjergrige Egne.
Indtil denne Tid var J. et Hovedsæde for Japans
Kultur. Først ved Shogunernes voksende Magt
længere mod Ø. blev Egnen Kamakura, omkr.
Tokio, Centrum for Japans virkelige Styre,
indtil dette ved Omvæltningen 1868 kom i
Hænderne paa Sydjapans Klaner. Da
Tokugava-Shogunerne omkr. 1600 fik Magten i Japan,
delte de J. mellem syv Lensherrer, Daimioer.
I nyere Tid bruges J. som Betegnelse for
Sagntidens Japan, det ægte gl. Japan, og er derved
blevet hyppigt anvendt som et poetisk Navn for
hele Landet og dets gl. Kultur.
F. de F.
Jambe, se Iambos.
Jambi [dзam’bi.], se Djambi.
Jambo, Janbo el Bahr, Havneplads ved
det røde Hav i Arabien, Landskab Hidjas, har
en udmærket Havn, der tjener til
Landingsplads for Rejsende og Varer til Medina.
500—600 Indb.
M. V.
Jambografer (gr.). Forfattere af Spottedigte,
»Iamber« (se Iambos). Archilochos fandt
Efterlignere i Semonides (c. 625), Hipponax
og dennes Samtidige Ananios; senere nævnes
Hermippos (under Perikles), Kerkidas fra
Megalopolis (paa Filip af Makedoniens Tid),
der opfandt Meliamber, lyriske Spottedigte,
Aischrion, Ven af Aristoteles, Kallimachos,
Hermeias fra Kurion paa Cypern og
Herondas. Romerske J. er bl. a. Catullus, Calvus og
Horats (Epoderne).
K. H.
Jamboli, By i Bulgarien i det tidligere
Fyrstendømme Østrumelien, ved Floden Tundscha
og Jernbanelinien Burgas—Tirnova, har
Levninger af gl. Fæstningsværker og Ruiner af en
Moske. (1906) 15700 Indb. Betydelig Kornhandel.
G. Ht.
Jambosa DC. (Caryophýllus L.), Slægt af
Myrtefamilien, nær Eugenia, stedsegrønne
Træer med modsatte, kortstilkede og
læderagtige Blade. Blomsterne sidder enkeltvis ell. i
skærmformet Top. Blomsterbunden er forlænget
ud over Frugtknuden, der kun indtager en
lille Plads i Blomsteraksens øverste Del. Omtr.
120 Arter, de fleste i det indomalajiske
Archipel. J. vulgaris DC. (Eugenia Jambos L.)
dyrkes alm. i Troperne af Hensyn til de
kugleformede, bleggule ell. rosenrødt anløbne Bær;
ogsaa nærbeslægtede Arters Frugter spises raa
ell. syltede, saaledes af J. malaccensis (L.) DC.
(Bagindien, Sydkina o. fl. St.); dennes Bær er
røde og saa store som alm. Æbler
(Rosenæbler). Veddet af J. malaccensis og af J.
aromatica (Bl.) Miq. (Kobbertræ), der
vokser paa Java, benyttes som Møbeltræ. Den
mest bekendte Art er J. Caryophyllus (Spreng)
Ndz. (Caryophyllus aromaticus L.,
Kryddernelliketræ, se Fig.), der stammer fra
Molukkerne, men dyrkes alm. i visse Tropeegne
(se ndf.). Det er et 9—12 m højt Træ med lav
Stamme og en tæt, pyramidedannet Krone af
nedhængende ell. vandret udstaaende Grene.
Bladene er æg-lancetdannede og tilspidsede;
de talrige Sidenerver forløber parallelt.
Blomsteraksen er cylindrisk ell. prismatisk, rød og
bærer foroven 4 korte, læderagtige Bægerblade
og 4 hvide Kronblade, der hvælver sig over de
indbøjede Støvdragere og ved Udspringningen
løftes af som en Hætte, idet de talrige
Støvdragere retter sig ud. Blomsterknopperne, der
plukkes af, inden Kronen fældes, er de længst
berømte Kryddernelliker. Ved
Indtørring bliver de hurtig brune; de indeholder en
større Mængde æterisk Olie end nogen anden
Del af Planten (højest 25 %); blot ved Tryk
med en Negl ell. mellem Fingrene træder Olien
frem — i alt Fald hos de gode Sorter. Høsten
af Kryddernelliker finder St. 2 Gange aarlig,
og et godt Træ leverer i samme Tidsrum fra
2—4 kg. Den ejendommelige Lugt har nogen
Lighed med Lugten af Nellike-Arter; deraf
Nellike (gr. καρυόφυλλον). Til Europa kom
Kryddernelliker tidlig; nogen større Bet. som
Handelsvare fik de dog næppe førend i de store
Opdagelsesrejsers Tid, da Portugiserne fra
Molukkerne førte dem og andre Krydderier paa
Europas Marked. Senere, i Beg. af 17. Aarh.,
da Hollænderne havde frataget Portugiserne
deres Besiddelser, gjorde de først alt for at
monopolisere Handelen; de indskrænkede
under meget energiske Forholdsregler Kulturen
til Amboina og Øer deromkring (se
Amboina). I sidste Halvdel af 18. Aarh. har
Franskmændene dog faaet Kultur i Stand baade paa
Réunion og Mauritius og i deres vestindiske
og sydamerikanske Besiddelser. I den seneste
Tid (siden 1830) er Kultur og Udførsel blevne
meget betydelige paa Sansibar. De bedste
Handelssorter kommer dog stadig fra Amboina og
Bagindien. Frugterne af Kryddernelliketræet,
de 2,5—3 cm lange, tørre og graabrune Bær,
samles og bringes i Handelen under Navn af
 |
| Kryddernelliketræ. A en blomstrende Gren. B en Knop (Kryddernellike) i Længdesnit; de mørke Punkter angiver Kirtlernes Plads. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
