Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Jankó, Paul von
- Janko Hovora
- Jankó-Klaviatur
- Janku, Abraham
- Jan Mayen
- Janmot, Louis François
- Janneck, Franz Christoph
- Jannequin, Clement
- Jannet, Claudio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konservatoriet i Wien samt under H. Ehrlich i Berlin.
Hans Navn er særlig knyttet til Opfindelsen af
et nyt Klaviatur, det saakaldte
J.-Klaviatur, ved hvilket Tangenterne er ordnede i
seks terrasseformig over hverandre liggende
Rækker, af hvilke dog de to nederste
indeholder samtlige Instrumentets Toner, medens
de fire øverste kun er Gentagelser af disse,
idet de virker paa samme Taster som de
nederste, og samme Tone saaledes kan anslaas
paa 3 forsk. St. af Klaviaturet. Fordelen ved
J.-Klaviaturet er bl. a. den ringe Spændvidde,
det kræver (en Oktav kræver saaledes kun 5/7
af Spændvidden paa alm. Klaverer), og
dermed Muligheden for Anvendelsen af større
Klangmasser, samme Fingersætning for alle
Tonarter, Glissando i alle Tonarter (undtagen
C-Dur), kromatisk Glissando o. fl. Opfinderen
har siden 1886 foretaget »Koncertrejser« for
at præsentere det ny Klaviatur (1887 i Kbhvn)
men endnu har det ikke faaet nogen praktisk
Bet.
S. L.
 |
Jankó-Klaviatur |
Janko Hovora [’jåŋko.-’hovorå], se
Neruda, J.
Jankó-Klaviatur [’jåŋko.-], se Janko.
Janku [’зanku], Abraham, Fører for de
ungarske Rumænere 1848—49, d. Septbr 1872.
Han var Landmand i Transsylvanien og holdt
paa det store rum. Folkemøde i Blasiu
(Blasendorf) 15. Maj 1848 en kraftig Tale imod
Magyarernes Herskesyge. Han samlede kort efter
en Friskare og begyndte en aaben Kamp imod
de ung. Myndigheder. Efterhaanden sluttede
en stor Mængde af hans Landsmænd sig til
ham, og han blev derved i Stand til at holde
en betydelig ung. Troppestyrke bunden samt
vandt Navnet »Bjergenes Konge«. Efter
Magyarernes Nederlag Sommeren 1849 søgte han
at opnaa nationale Friheder og Selvstændighed
for sit Folk: men da dette Haab skuffedes, trak
han sig tilbage til sin Hjemstavn uden at ville
modtage den østerr. Kejsers Belønning for de
ydede Tjenester. Han holdt sig senere aldeles
stille, men i de sidste Aar af sit Liv, da
Transsylvaniens Indlemmelse i Ungarn var en
fuldbragt Kendsgerning, og al Frugt af hans
Gerning saaledes var gaaet tabt, flakkede han som
afsindig om i Bjergene.
E. E.
Jan Mayen [jan-’majən], Ø i det nordlige
Ishav, ligger 550 km NØ. f. Island paa 70°
49’-71° 9’ n. Br. og 7° 53’-9° 5’ v. L. f.
Grw. Arealet er 413 km2, og Formen er
langstrakt fra SV. til NØ. (55 km lang og 3—18
km bred). Øen er af fuldstændig vulkansk
Natur, og den større nordøstlige Del optages helt
af Vulkanen Beerenberg (2094 m), der er
fuldstændig isdækket, og hvorfra Gletschere
til alle Sider skyder sig ned til Havet. Den
mindre, sydvestlige Del, der forbindes med den
større ved en lav, smal Landtange, bestaar af
basaltiske Lavamasser, ved hvilke der hæver
sig talrige Kratere og Askekegler. Ogsaa paa
den tæt ved liggende Ø Egg-Island findes
tydelige Spor af vulkansk Virksomhed; fra
Hovedøen kender man Udbrud 1732 og 1818.
Øen er fuldstændig ubeboet og huser kun
talrige Svømmefugle, Polarræve og til Tider
Isbjørne. — J. M. opdagedes 1611 af Hollænderen
J. M., efter hvem den fik Navn; den var
1882—83 Opholdssted for den østerr. Polarstation
under Wilczek. (Litt.: »Die österreichische
Polarstation J. M., Beobachtungsergebnisse«
[Wien 1886]; Mohn, »Den norske
Nordhavs-Expedition«, 5. Hefte [Kria 1892]; Pouchet,
Mission scientifique de »La Manche« à l’île
Jean Mayen et au Spitzberg [Paris 1894];
Nathorst, »Två Somrar i Norra Ishavet« [1901]).
C. A.
Janmot [зã’mo], Louis François, fr.
Historiemaler, f. i Lyon 21. Maj 1815, d. i Paris
1. Juni 1892. J. studerede først i Lyon (under
Orsel), derefter i Paris’ École des beaux-arts
som Elev af Ingres. Han vandt et betydeligt
Navn for sit Kirkemaleri: en Mængde Fresker
i Lyon, Bordeaux m. v. Det var med det
dygtige »Christi Gravlæggelse« og »Enkens Søn fra
Nain« (1840), han først brød igennem; senere
Staffelibilleder, prægede af samme stærke
religiøse Følelse, er det store »Nadver« og
»Markens Blomst« (Lyon-Mus. 1845). Til hans
betydeligste Fresker hører Udsmykningen af
Koret i St Polycarpe i Lyon og af
Franciskanerkirkens Kuppel smst. I sit Kunstsprog var J.
stærkt præget af Ingres, i sin Følelse af
Mysticisme; til en Suite Malerier, han udstillede
1854, og som han 1881 udgav i fotografisk
Gengivelse (i Tilslutning til Malerierne udkom
1861 og 1868 en Del ejendommelige Kartoner),
skrev han i det fotografiske Album et Digt i
18 Sange om »Sjælen«. I Opinion d’un artiste
sur l’art (1887) gav han Udtryk for sit
Kunstsyn.
A. Hk.
Janneck [’janæk], Franz Christoph,
østerr. Maler, f. i Graz 1703, d. i Wien 1761, Elev
af M. Vangus i Graz, virkede i Frankfurt a. M.
og Wien, malede, under Indflydelse fra Watteau,
smaa Konversationsstykker, Landskaber,
Portrætter m. v., Værker af J. i Moltke’s Gal. i
Kbhvn, Bergens Mus. (to Landskaber), Mus. i
Wien, Bordeaux, Darmstadt m. v.
A. Hk.
Jannequin [зan’kæ], Clement, fr. (eller
belg.?) Kontrapunktiker fra Beg. af 16. Aarh.
Om hans Liv vides intet, men han nævnes som
Elev af Josquin des Pres. Særlig kendt er han
ved sine originale Forsøg paa at forme Tidens
kontrapunktiske Stil som en Art
»Programmusik«, hvor han eftergør saadanne Ting som
Krigslarm (La bataille), Fuglesang (Le chant
des oiseaux), Gaderaab (Les eris de Paris) etc.
A. H.
Jannet [зa’næ]. Claudio, fr.
Nationaløkonom (1844—94). J., der først var Advokat i
Aix (Provence), blev vunden for
nationaløkonomiske Studier af den. katolske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0813.html