Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 803 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jansson, Karl Emanuel - Janthina - Jantra - Jan-tse-kian - Januar - Januarius - Januarkundgørelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Boklund) 1862—67, rejste 1868 til Düsseldorf, hvor
Vautier fik stor Indflydelse paa ham, hvad der
mærkes i hans populæreste Værk »Klöres«
(Helsingfors Kunstforenings Eje), som han
malede 1871, efter at han Aaret forud var vendt
tilbage til Åland, og i andre af J.’s gerne af et
humoristisk Syn baarne Arbejder: Frierscenen
»Talmannen« og Kirkeinteriøret »Slant i
håfven« (i »Runeberg’s Hem« i Borgå); 1871 tog
J. til Düsseldorf og videre S. paa for der at
søge Lægedom mod en Brystsyge, som den
lovende Kunstner imidlertid allerede Aaret efter
sin Hjemkomst (1873) bukkede under for. Han
blev 1873 Medlem af Petrograds Akademi;
raderede ogsaa.
A. Hk.

Janthina [-’ti.-], Violsneglen, en Slægt af
pelagiske Havsnegle, der driver omkr. paa
Atlanterhavet i Millionvis. De flyder — med
Undersiden opad — ved Hjælp af et med talrige
Luftblærer forsynet, skumlignende Flaad, der
er fæstet til den korte Fod og afsondret af
denne. Til dette Flaad fæstes deres
Ægkapsler. J.’s Skal har en violblaa Farve og ligner

Janthina.

i Formen vore Havsnegles. Dens Hoved er
stort, med Følehorn og Øjestilke, men uden
Øjne. Den har to Kæber og et stort Antal
tornlignende, ensartede Tænder, hvilket er
karakteristisk for den lille Gruppe For gællesnegle,
der benævnes Ptenoglossa. Naar den angribes
ell. selv vil angribe, er den i Stand til at
afsondre en violet Vædske, der gør Vandet uklart
omkr. den. Det er udprægede Rovdyr, der
navnlig lever af Blæregopler (Veleller og
Porpiter). J. tæller c. 25 Arter.
(A. C. J.). C. M. S.

Jantra, Biflod til Donau i Bulgarien,
udspringer paa Balkan og løber mod N. forbi
Tirnova, indtil den efter et Løb paa 150 km
falder i Donaus højre Bred. Under Krigen
1877 dannede dens Dal Russernes
Operationsbasis, hvorfra de mod V. opererede mod
Plevna, mod Ø. mod Fæstningsfirkanten.
C. A.

Jan-tse-kian [jã-dz_e-djã], d. s. s.
Jang-tse-kiang.

Januar [ogsaa -’a’r]. Den første Maaned i det
julianske Kalenderaar, kaldet efter Guden Janus
med de to Ansigter, et gl. og et ungt. J. har 31 Dage.
Dens danske Navn er Glug ell.
Glygmaaned, af glygg, Blæst, ell. af Glug, Hullet,
gennem hvilket man spejder ind i det ny Aar. I den
norske Almanak kaldes J. endnu
Thorsmaaned. I den gammelnordiske Kalender
regnedes Maaneden fra 20. Decbr til 17. J. og hed
Mórsugur, Fedtsugeren, af Hensyn til den fede
Julekost. Resten af J. og Dagene til 28. Febr
hed þorri, fordi man begyndte at knibe paa
Maden (þverra). Et andet nordisk Navn var
Hrútmánadr, Væddermaaneden. Midvinter faldt
ved 11. J. Angelsachserne kaldte J. Geola
æftera, »Efterjul«; i Karl den Store’s Kalender
Wintarmanoth. Til J. svarer i den jød.
Kalender Slutn. af dens 4. Maaned Tebeth og en Del
af dens 5. Schebath, i den muhammedanske
Slutn. af den 8. Maaned Sjabán og Beg. af den
9. Ramadan, Fastemaaneden.

Fra Beg. af 14. Aarh. har i Danmark
Nytaarsdag været 1. J., men paa enkelte
Runestave regnedes Helligtrekongers Dag, den 6.
J., for Aarets Beg. J. og Febr hed paa
gammelt Dansk Kæmpemaaneder.
Bernh. O.

Til Belysning af Vejrforholdene i J. skal
anføres flg. Talværdier, der er støttet til
Iagttagelser ved Landbohøjskolen i Kbhvn.
Normaltemp. er i Løbet af Maaneden aftagende fra c.
÷ 1/2° til ÷ 1 1/4°. Den varmeste J., der er
iagttaget, havde en Gennemsnitstemp. paa
3,4° (1873) og den koldeste paa ÷ 7,8° (1776).
Den varmeste Dag havde en Gennemsnitstemp.
paa 8,4° (1782) og den koldeste paa ÷ 19,0°
(1893), medens den højeste iagttagne Temp. er
9,5° (1873) og den laveste ÷ 23,2° (1893). Frost er
i J. indtruffet gennemsnitlig paa 22 Dage, men
af disse har Temp. dog kun 10 Dage holdt sig
under Frysepunktet hele Dagen. Temp.’s
Foranderlighed fra Dag til Dag kan i J. være stor
(indtil 12° Stigning). Vinden er overvejende
sydvestlig, fra hvilket Verdenshjørne Vinden
er godt 3 Gange saa hyppig som fra N.; Vinde
fra SØ. er hyppigere end i Aarets øvrige
Maaneder. Nedbøren er gennemsnitlig 40 mm og
varierer fra 5 mm (1887) til 125 mm (1843).
Det gennemsnitlige Antal Dage med Nedbør er
15, hvoraf 9 med Sne. Hagel indtræffer
gennemsnitlig kun hvert 5. Aar. Taage er hyppigere
end i Aarets øvrige Maaneder. Torden er
sjælden (i Kbhvn). Damptrykket er 4,1 mm, hvilket
er mindre end i Aarets øvrige Maaneder,
Fugtighedsgraden er 92 % og overgaas kun af
Decbr. Skydækket er i J. gennemsnitlig lidt
mindre end i Novbr, Decbr og Febr.

Af Middeltemp. for J. skal i øvrigt nævnes
flg.: Thorshavn 3,2°, Kria ÷ 4,4°, Sthlm ÷ 3,0°,
Petrograd ÷ 9,3°, Edinburgh 3,2°, London 3,4°,
Paris 2,3°, Berlin ÷ 0,7°, Wien ÷ 1,7°,
Konstantinopel 5,2°, Athen 8,0°, Bukarest ÷ 4,0°,
Sofia ÷ 3,0°, Rom 6,8°, Madrid 4,5°, Lissabon
10,3° og Malta 11,9°.
D. la C.

Januarius (paa ital. S. Gennaro),
Neapels Skytshelgen. Han skal under den
diokletianske Forfølgelse (303) som Biskop af
Benevent have lidt Martyrdøden i Puteoli. Hans
Relikvier (Helgenens Hoved og to Flasker med
Blod) opbevares i Neapels Domkirke. Det
indtørrede Blod i Flaskerne skal have den
vidunderlige Egenskab at blive flydende, naar det
bringes i Nærheden af Hovedet, et
Eksperiment, der i Reglen forsøges 1. Maj og 19.
Septbr; det betragtes som et daarligt Tegn for
Staden, naar Underet udebliver.
L. M.

Januarkundgørelsen. Saaledes kaldtes den
kgl. Kundgørelse af 28. Jan. 1852, ved hvilken
Frederik VII fastslog Grundtrækkene af en
ny Ordning af det danske Monarkis
Forfatningsforhold. 1850 var Slesvig genvundet, men
de tyske Stormagter holdt endnu Holsten og
Lauenburg besatte og vilde ikke tilbagegive dem
uden paa Betingelsen af, at der fastsloges en
Statsordning for Monarkiet, hvorved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>