Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hondo ved det jap. Indhav, Seto Utshi, der ved
Kii-Strædet (Linshoten-Strædet) og
Bungo-Strædet staar i Forbindelse med
Oceanet, ved Shimonoseki-Strædet
(Van der Capellen-Strædet) har
Udløb til Korea-Strædet. Dette Hav naar kun
enkelte St. en Dybde af over 100 m, sædvanlig er
dets Dybde kun 30—35 m. Det er meget rigt
paa Øer, bl. hvilke Awadshi, Shodsu
Shima og Jashiro Shima er de største.
Ved forsk. Indsnævringer deles det i 5
Bækkener: Idsumi Nada, Harima Nada,
Bingo Nada, Ijo Nada og Suo Nada.
Til Hondo slutter sig Øerne Sado, Oki
Shima og Matsu Shima i det jap. Hav og
Øgruppen Shitshi To (de 7 Øer) uden for
Sagami-Bugten, desuden fl. mindre. 4)
Shikoku, paa hvis Sydkyst Oceanet danner
Tosa-Bugten. 5) Kiushiu med de
mindre Øer: Tanega Shima, Jaku Shima,
Shitshi To (Linshoten-Øerne), Goto
Shima, Iki Shima samt Tsu Shima i
Korea-Strædet, der deler dette Stræde i de to
Kanaler: Broughton-Strædet og
Krusenstern-Strædet. Østkysten af Kiushiu
er fattig paa Indskæringer, paa Sydkysten
findes Osumi-Bugten og
Kagoshima-Bugten, paa Vestkysten Omura-Bugten,
Nagasaki-Bugten, der er en af Landets
vigtigste Havne, samt Shimabara-Bugten,
hvis ydre Dele af Øerne Kami Shima,
Amakusa Shima og Naka Shima deles
i to Sejlløb: mod Ø. Otentosama Umi,
der ved Kuro-Strædet staar i Forbindelse
med Havet, og mod V. Ojano Umi, hvorfra
Hajasaki-Strædet fører ud til
Tschitschiva-Bugten. 6) Riukiu-Øerne, af
Kineserne kaldet Lutshu-Øerne, bestaar
af de 3 Grupper Hokubu Shoto, Tsubu
Shoto og Nambu Shoto (kin. Sannan).
Denne Ørække begrænser det østkinesiske Hav.
7) Bonin-Øerne, af Japaneserne kaldede
Ogasavara Shima, en Rk. af smaa
Vulkanøer i det stille Ocean paa c. 142 ø. L. og
27° n. Br. Til J. hører endvidere Bilandene
Syd Sachalin, Formosa,
Volcano-Øerne, Korea og Kwangtung samt de
efter Verdenskrigen (1920) fra Tyskland
afstaaede Kolonier Marianerne,
Carolinerne og Tsingtau med tilsammen 294294
km2 og (1916) 22,2 Mill. Indb. Af disse vil
Sachalin og Formosa, som ligger i Forlængelse af de
jap. Øer, hvad Naturforhold angaar blive
omtalt sammen med disse. Hovedmængden af
Befolkningen koncentreres i det egl. J. ɔ: de 3
Øer Hondo, Shikoku og Kiushiu, der har en
Befolkningstæthed, der kan stilles ved Siden af
Europas Industriegnes. — Af største Bet. for
J. er Strømningerne i de omgivende Have. I det
stille Ocean flyder den varme Kuroshio-Strøm
mod N. langs med Formosas Østkyst, beskyller
Riukiu-Øerne, men vender sig ved Sydspidsen
af Kiushiu mod Ø., idet den giver Plads for en
kold Strøm, der fra Berings-Havet strømmer
mod S. langs med Østkysten af J. I det jap.
Hav følger en Gren af Kuroshio langs
Vestkysten af J. og fortsætter sig gennem
La-Perouse-Strædet til det ochotskske Hav,
medens den fra dette Hav kommende kolde Strøm
følger Kysten af Asiens Fastland.
M. V.
Geologi og Terrainforhold.
Den jap. Ørække, der danner den yderste,
mod de store Havdybder fremskudte Forpost
af Asiens Fastland, er en Foldedannelse,
opstaaet ved Sidetryk fra Fastlandet, men ved
Siden af Foldningen har mange andre Aarsager
været virksomme ved Terrainets Udformning,
saasom mægtige Forskydninger, Indstyrtninger
og vulkansk Virksomhed, der ikke har været
den mindst virksomme Faktor ved Ørækkens
Opbygning, og Jordskælvenes Hyppighed viser,
at alle disse Faktorer endnu er i Virksomhed.
For øvrigt viser de enkelte Øbuer, hvoraf den
hele Rk. er sammensat, store Uligheder i
Enkelthederne; fælles for alle Øbuer er den
bjergrige Natur med Kæder af Foldebjerge, der
stryger i Øgruppernes Længderetning, samt
Rigdommen paa Vulkaner. Den sydligste af de jap.
Øer, Formosa, gennemstryges fra N. til S. af tre
Foldekæder, adskilte ved Længdedale. Den
østlige af dem er Taito Kæden, der er rig paa
vulkanske Tuffer. Derover hæver sig enkelte
Toppe af Andesit. V. f. denne hæver sig
Niitaka Kæden, som danner Øens
Hovedvandskel. Den kulminerer i Niitaka Jama
(Mount Morrison 4145 m). Denne Kæde dannes
af krystallinske Skifre, overlejrede af Kalksten
og Lerskifre, sandsynligvis af palæozoisk Alder.
V. f. denne Kæde stryger Kali Kæden, som
kulminerer i Kali San (2142 m), den dannes
af tertiære Bjergarter. Denne Kæde er rig paa
Guld, Brunkul og Petroleum. Længere mod V.
strækker Lavlandet sig. I dette findes hist og
her kuppelformede ell. taffelformede Bakker,
som har vist sig at være hævede Koralrev af
usikker Alder. Paa Riukiu-Øerne, hvortil
slutter sig den sydvestlige Del af Kiushiu, kan
man skelne mellem en ydre foldet Zone og en
indre vulkansk Zone. Til den ydre Zone hører
alle de større Øer, der er byggede af Gnejs,
Lerskifer og kulførende Lag og naar i
Nagato Jama paa Øen Jaku Shima en Højde af
1930 m. Til den indre Zone hører
Linshoten-Øerne o. fl. mindre Øer. Det højeste Punkt
(1040 m) findes paa Suwase Shima, en af
Linshoten-Øerne. Gennem det egl. J. strækker
sig fl. Kæder af Foldebjerge, der hovedsagelig
bestaar af ældre Dannelser. Omtrent paa
Midten er de afbrudte af en mægtig Tværspalte
(Naumann’s Fossa magna), der strækker sig
tværs over Hondo fra Tojama-Bugten til
Idzu-Halvøen. Paa dette St. mangler ældre
Sedimenter fuldstændig og er erstattede af
Eruptiver, der er brudte frem fra Dybet og har
udfyldt Spalten, Intet St. i J. er
Terrainforholdene saa afvekslende som her. Mægtige
Vulkaner taarner sig op ved Siden af hverandre,
bl. disse J.’s højeste Bjerg, Fusi Jama, hvis
skønne og regelmæssige Form er vel kendt fra
Afbildninger paa jap. Porcelæn; dens 3792 m
høje Top er dækket med evig Sne, for øvrigt
har den ikke haft Udbrud siden 1708. S. f.
Fusi Jama ligger de naturskønne
Hakone-Bjerge med talrige hede Kilder og
Solfataraer. Nordligere ligger Asama Jama (2525
m), der stadig har Askeudbrud; dens sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
