Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Plantevækst og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes talrige tropiske Former, men i hvilken
nordlige Former vinder stærkere og stærkere
Overhaand, jo længere man skrider frem mod
N. Den omfatter Lavlandet paa det nordlige
Formosa og de sydligste af Riukiu-Øerne. Dens
Nordgrænse svarer omtr. til Januarisotermen
for 16°. Ved Kysterne findes mange Steder
Mangrover. Lavlandet indtil 500 m er mod Ø.
dækket af tropisk Regnskov, medens det mod
V. er opdyrket.
I J.’s subtropiske Region er ligesom
i den tropiske de stedsegrønne Træer i stærk
Overvægt over for de løvfældende, men her
træder de for Troperne karakteristiske Former
afgjort i Baggrunden. Regionen omfatter
Bjergskovene paa Formosa, Riukiu-Øerne og de
lavere Egne af det egl. J. S. f. c. 35 1/2° n. Br.
Paa Formosas Bjerge afløses den tropiske Skov
i ringe Højde af subtropisk Regnskov, hvori
vokser Kamfertræer, stedsegrønne Ege o. s. v.,
derover Naaleskov, som i en Højde af
1800—2100 m væsentlig dannes af Cryptomeria og
Chamæcyparis, mellem 2100 og 2600 m af Picea
Glehni, 2600—3200 m af Tsuga diversifolia,
3200—4100 m af Abies Menziezii og Enebær. Paa
Riukiu-Øernes Strandbredder er endnu
Pandanus odoratissimus det mest fremtrædende
Træ. Dalene er i Reglen helt optagne af
Kulturlandet, medens de lavere liggende
Bakkeskraaninger er bevoksede med tætte, ofte
fuldstændig uigennemtrængelige Krat af de
forskelligste stedsegrønne Løvtræer og Buske. I
denne Formation er Koglepalmen (Cycas
revoluta) det Træ, der især bidrager til at give
Landskabet dets særegne Karakter. Fremdeles
findes træagtige Bregner (Cyathea spinulosa),
Palmer (Livistona chinensis, Arenga
Saccharifera) og talrige Arter af Løvtræer og Buske.
Mellem Buskene slynger sig talrige Lianer,
hvoriblandt Humulus japonicus og en Bregne
(Lygodium japonicum) er de almindeligste.
Overalt træffes et over 2 m højt Græs, Eulalia
japonica, medens Bambuseerne træder stærkt
tilbage. Bjergene er rige paa Skov.
I det egl. J. er denne Region først og
fremmest Kulturzonen; Plantevæksten er derfor
stærkt omdannet og de naturlige Formationer
indskrænkede. De tørre Skraaninger er i
Reglen dækkede af Krat, der bestaar af talrige
Arter af stedsegrønne Buske i broget Blanding
med xerofile Græsser, Stauder og Bregner, bl.
hvilke Ørnebregnen er særlig fremtrædende
ved Hyppighed og Rigdom paa Individer. Alm.
er ogsaa forkrøblede Eksemplarer af
Fyrretræer (Pinus Thunbergii), der dog paa
gunstigere Steder naar en rankere Vækst og
danner aabne Skove. Den subtropiske
Skov bestaar ofte paa lange Strækninger
udelukkende af nogle stedsegrønne Egearter
(Quercus glabra, acuta og glauca) med Ternstroemia
japonica o. a. Buske i Underskoven. Hyppigere
er blandet Skov, der lavest nede dannes af
Pinus Thunbergii, Ege, Lauraceer med
Underskov af Ternstrømiaceer (hvoriblandt Camellia
japonica), Magnoliaceer og Buksbom. Højere
oppe bliver Pinus densiflora det almindeligste
Naaletræ, og her bliver tillige de
sommergrønne Løvtræer hyppigere.
Den nedre sommergrønne
Region omfatter Bjergskovene i det sydlige J.
og Lavlandet i det nordlige, omtr. til 39 1/2°
n. Br., hvilket svarer til Januarisotermen for
0°. I denne Region udvikler Vegetationen den
største Yppighed og Artsrigdom. Krat i
Lighed med dem i den foregaaende Region
bestaar hovedsagelig af løvfældende Buske,
saasom Arter af Azalea, Deutzia og Diervilla.
Ejendommelig for denne Region er den
stærke Udbredelse af Staudemaatter, af
Japaneserne kaldet Hara. De adskiller sig fra vore
Enge ved at mangle et sammenhængende
Græstæppe; den brogede Blanding af Græsser
Urter, Halvbuske og Bregner, hvoraf de
bestaar, er aldrig forbundet til et
sammenhængende Plantedække. Tillige findes en Del
Buske, hvoriblandt den velkendte jap. Kvæde
(Cydonia japonica). I det hele taget er Haraen
en af de skønneste Vegetationsformer i J.,
udmærket ved sin Blomsterpragt og Rigdom
paa Afveksling. I Skovene findes en Del
Naaletræer, fremfor alt Cryptomeria japonica,
der dog p. Gr. a. sine fortrinlige Egenskaber
som Gavntræ ved Kultur er blevet udbredt
langt uden for denne Regions Grænser. Disse
Naaletræer danner ofte rene Naaleskove,
hyppigere er dog blandede Skove, i hvilke
Løvtræerne har Overvægten. Her forekommer
Castanea vesca, løvfældende Lauraceer og
Ternstrømiaceer, Hydrangeaceer,
Magnoliaceer, Styrax, Ligustrum, Diospyros, Rhus o.
s. v. Skovene viser en ganske overordentlig
Artsrigdom; paafaldende er den store
Rigdom paa Lianer. Ejendommelige for de jap.
Skove og da særlig for denne Region er
Efteraarets pragtfulde Farver, der overgaar endog
de nordamerikanske Skoves.
Den øvre sommergrønne Region
har kun liden Udbredelse S. f. Biva-Søen.
Dens nedre Grænse falder paa Kiushiu omtr.
ved en Højde af 1200 m o. H., ved
Biva-Søen omtr. ved 700 m, ved Tsugaru-Strædet
naar den Havet. I det nordlige J. hører hele
det Indre af Landet til denne Region. Haraen
har her ikke saa stor Udbredelse, og den
bestaar af Arter med et mere nordisk Præg.
Skovenes vigtigste Træer tilhører
nordiske Slægter, saasom Bøg, Ahorn, Valnød og
Ask. Naaleskovsregionen indtager
Bjergenes højere Partier. Den mangler paa
Kiushiu og begynder paa Shikoku først ved
en Højde af 2000 m o. H., paa det nordligste
Hondo ved 1100 m.
Den alpine Region begynder ved
Biva-Søen i en Højde af 2800 m, mod N. ved
1600 m. Her findes de sædvanlige alpine
Urter og Dværgbuske, dels i samme Arter som
i Europa og Nordasien, dels i beslægtede.
Rhododendron gaar ikke højt over Skovgrænsen,
højere naar Buske af Pil, Æl og Fyr. I mange
Arter forekommer Vaccinier, deriblandt
Vaccinium Vitis Idæa og uliginosum.
Jesos Plantevækst slutter sig mod
S. til det nordlige Hondo, særlig til den øvre
sommergrønne Region. Næsten hele Øen er
dækket af uhyre Skove, der dog stadig trues
af de jap. Kolonisters Økser. I disse Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
