Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
akævtstillede Øjne med fremtrædende Øjenbryn.
Kindbenene træder ikke frem, og Næsen er let
krummet. Skønt en Del af Kvinderne i deres
Ungdom kan være særdeles kønne, er dog det
jap. Folk som Helhed ikke nogen smuk Race,
men Ansigterne er intelligente, bevægelige og
udtryksfulde. Endnu maa bemærkes, at
Haarfarven altid er sort og Skægvæksten ringe.
Japanerne er i Besiddelse af mange gode
Egenskaber, som man ellers ikke træffer bl.
orientalske Folk. Den Fremmede bliver straks
behagelig berørt af deres Renlighed, deres
venlige Væsen, som ikke mangler Værdighed og
Selvbevidsthed, deres Intelligens og Sans for
Naturens Skønhed. Navnlig i den sidste
Retning staar Japanerne meget højt; der findes
vel ogsaa kun faa Lande, der er saa rige paa
Former og Farver, og denne Sans for Naturen
maa det høje Standpunkt først og fremmest
tilskrives, som den jap. Kunst har naaet.
Arbejdsomhed, Nøjsomhed og
Fædrelandskærlighed maa endnu føjes til de Egenskaber, der i
høj Grad præger den jap. Nation, men ved
Siden heraf kan ikke nægtes en vis
Overfladiskhed og Mangel paa Udholdenhed; ligeledes
staar Sædeligheden temmelig lavt i J.
Klædningen bestaar hos begge Køn af en lang,
fortil aaben Kappe, der sammenholdes af et
Bælte. De store Ærmer bruges som Lommer.
De mere Velhavende klæder sig om Sommeren
i Bomuld, om Vinteren i Silke; Arbejdere og
Bønder klæder sig i hjemmevævet
Hampelærred ell. i Bomuld, der farves blaat med en
Sort indenlandsk Indigo (af Polygonum
tinctorium). Paa Fødderne bæres
Bomuldsstrømper og Sandaler. Sædvanlig bruges ingen
Hovedbeklædning. Stor Omhu anvender Kvinderne
paa deres Haar. De gifte Kvinder har den
mærkelige Skik at farve Tænderne sorte og
barbere Øjenbrynene af. Alm. udbredt er det
at farve Læberne røde og at indgnide Ansigtet
med en Blanding af Blyhvidt og Stivelse.
Enhver Japaner tager sig om muligt daglig et
varmt Bad; i de mere velhavende Huse haves
Badeværelse, andre maa nøjes med et Badekar
uden for Huset, hvori de ugenert bader sig i
de Forbipasserendes Paasyn. Offentlige
Badeanstalter findes i enhver By. Huset er
bygget af Træ med Straa- ell. Tegltag. Værelserne,
der har en Højde af 2 1/2—3 m, adskilles fra
hverandre ved forskydelige Vægge, der bestaar
af Tapetpapir, udspændt i Rammer. Vinduerne
lukkes ligeledes af forskydelige Rammer, hvori
der er udspændt stærkt, gennemskinneligt
Papir; dog vinder i den senere Tid Glasvinduer
mere og mere Udbredelse. Skorsten mangler
paa Huset, hvorfor Huset ofte er opfyldt af
Røg fra Køkkenet. Husets Opvarmning om
Vinteren sker ved Hjælp af Skaale af Bronze ell.
af Træ, foret med ildfast Ler, der anbringes
paa Gulvet, fyldte med glødende Trækul.
Gulvet er dækket af Maatter. Bohavet bestaar af
nogle Skabe og Kister. Vaser med Blomster,
derimod savnes ganske Borde og Stole. Om
Natten oplyses Værelset ved Lys, fabrikerede
af Plantetalg (af Frøene af Rhus succedanea
og vernicifera) ell. ogsaa ved Olielamper, der
anbringes i store Papirslanterner. I den nyere
Tid har dog Petroleumslampen fl. St.
fortrængt de indenlandske Belysningsapparater.
Levemaaden er i Alm. meget maadeholdende
og tarvelig. Det vigtigste Levnedsmiddel
er Ris, der kogt i Vand danner den væsentlige
Bestanddel af Dagens 3 Maaltider, der
betegnende nok kaldes Morgen-, Middags- og
Aftenris. Dog er der mange fattige Folk, for hvem
Ris er en Luksus, i St f. hvilken de i Reglen
maa tage til Takke med Byg, Hirse og
Boghvede. Mælk, Ost og Smør spises aldrig;
derimod spiller Æg en væsentlig Rolle, i ethvert
Tilfælde paa de mere Velhavendes Bord. Af
dyrisk Føde er Fisk langt den vigtigste. Ved
Maaltidet faar enhver sin Portion serveret paa
et særligt, lille Bord ell. Skammel, ved hvilken
den Spisende indtager en knælende Stilling.
Suppen drikkes af smaa lakerede Skaale,
medens fast Føde spises med to Spisepinde, der
holdes i højre Haand, saaledes at de danner
en Tang. Efter Maaltidet drikkes tynd, grøn
Te (Tsha), ved festlige Lejligheder ogsaa
Risbrændevin (Sake). Denne sidste serveres varm
i lakerede ell. Porcelænsskaale og er meget
berusende p. Gr. a. sit store Indhold af
Fuselolie. Tobak bruges meget af alle Aldere og
Stænder, selv bl. Kvinderne er Ikkerøgere
sjældne Undtagelser. Den jap. Kvinde er
Husets første Tjenerinde, hverken Buddha ell.
Kungfutse anviser hende nogen højere Stilling.
Polygami er tilladt, men sjældent. Skilsmisse
er temmelig alm. Efter at de europ. Skikke er
blevne kendte i J., har der dog bl. de højere
Stænder været en Bestræbelse for at hæve
Ægteskabet og Kvindens Stilling. Saaledes
udkom allerede 1870 en Lov, iflg. hvilken
Ægteskabets Indgaaelse ikke længere skulde være
en privat Handling, men staa under
Øvrighedens Kontrol. Det flg. Aar afskaffedes de
Skranker, som Standsfordomme satte, og to
Aar senere indrømmedes Hustruen Ret til at
frembringe Klage mod Manden. Endnu mere
har det Eksempel virket, som de højeste
Embedsmænd har afgivet ved at medtage deres
Hustruer til selskabelige Sammenkomster, og
ikke mindst har de kristne Japanere
bidraget til at højne Kvindens Stilling. Børnene
behandles med stor Omhu, og legemlige Straffe
anvendes hverken i Hjem ell. Skole. I ældre
Tid benyttedes den kin. Tidsregning efter
Maaneaar. 1872 indførtes imidlertid den europ.
Tidsregning. I Aarets Løb indtræffer en Del
Fester, bl. hvilke Nytaarsfesten, der forhen
fejredes om Foraaret, er den vigtigste. I Aarets
3 første Dage hviler ethvert Arbejde, Huset
smykkes saa vidt muligt med Blomster, og
efter at man har takket Himlens og Jordens
Guder og dernæst sine Forfædre for det
forgangne Aar, nyder man Livet med Mad og
Drikke. Denne Fest har dog tabt meget i Bet.
efter at være blevet henlagt til Vinteren. De
andre Fester er Dukkefesten, Flagfesten,
Stjernefesten og Chrysanthemum-Festen. 1875
indførtes Søndagen som Fridag for Statens
Embedsmænd. Stænder. Den gl. Forfatning var
i høj Grad aristokratisk. Efter Indførelsen af
de ny Tilstande adskilles dog endnu forskellige
Stænder, men uden at den forrige skarpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
