Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 815 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Industri) - Japan (Handel og Omsætning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

l., og de store Foretagender er derfor ofte opr.
sat i Gang enten ved Statens Initiativ og som
Statsbedrifter ell. ved udenlandsk Kapital.

Den egl. Industris Omfang fremgaar af flg.
Tabel, der omfatter alle Bedrifter med over
10 Arbejdere:

Industrifag.		Virksomheder		Antal Arbejdere
		ialt	m. mek.	Ialt	heraf Kvinder
			Drift	(1000)	(1000)
Silkeavl		3296	3901	317	290
Garnspinderi		515	459	161	121
Vævning		4535	2794	212	171
Fletning, Possementarbejde		883	709	23	18
Anden Tekstilindustri		578	344	21	12
Skibsbyggeri o. l.		328	155	111	4
Anden Metal- og Maskinindustri		2145	1830	127	11
Keramisk Industri		1072	493	63	11
Papirindustri		323	226	24	9
Forsk. kem. Industri		1111	759	70	25
Gæringsindustri		1335	564	33	1
Fabrikation af forsk. Levnedsmidler		1296	797	39	13
Grafisk Industri m. v.		918	715	34	8
Fabrikat, af Trævarer, Bambusvarer		901	658	29	6
Forsk. Industrier		1730	906	92	29
Tilsammen	(1917)	20966	14310	1356	729
-	(1908)	11390	5617	796	438
-	(1900)	7284	2388	c. 500	c. 300

I Tabellen er ikke medregnet Statens forsk.
Virksomheder: milit. Værksteder, Mønt,
Statstrykkerier og Monopolvirksomheder, f. Eks.
Tobaksfabrikker, i alt c. 160 Virksomheder med
150000 Arbejdere; men i øvrigt viser Tabellen
Industriens faglige Fordeling og den stærke
Udvikling i de senere Aar. Om de mest bet.
Industrier skal tilføjes flg.: Silkeindustrien
beskæftiger i alt 4 à 500000 Bedrifter, idet den i stort
Omfang er en Bibeskæftigelse for det lille
Landbrug. Værdien af Produktionen af Raasilke var
1914 3 à 400 Mill. Kr; i Silkespinderierne
tilvirkedes 12 à 15 Mill. kg Garn. Bomuldsspinderiet
er en ren Storindustri af moderne tekn.
Indretning. Antallet af Spinderier var 1900 80, 1917
250, men Produktionen er samtidig steget
stærkt, fra 30 Mill. 1891 til 120 i 1900 og til 350
à 400 Mill. kg 1917. Osaka er Hovedsædet for
Bomuldsspinderierne. Vævning foregaar endnu
i stort Omfang som Hjemmeindustri; der væves
Silke-, Halvsilke-, Bomulds- og Lærredsvarer,
men; kun lidt af uldne Stoffer. Værdien af
Produktionen af vævede Varer var 1901 kun 300
Mill. Kr, i 1914 c. 600 Mill. Kr, og er derefter
steget i endnu stærkere Grad, til Dels dog
som Følge af den alm. Prisstigning.
Bomuldsstofferne udgjorde før Krigen c. 2/5 af Værdien,
9/10 af Mængden. Trikotagetilvirkning har i de
senere Aar været i stærk Udvikling. En
udpræget Genstand for »den lille Industri« er
Straafletning (Maatter, Jalousier, Hatte, Fletning
til Syning af Straabatte o. s. v.), c. 200000
Familier er beskæftigede hermed; Produktionens
Værdi er dog kun 30 à 40 Mill. Kr i alt; paa
Kiushiu og i den sydlige Del af Jeso har denne
Industri sin største Udbredelse. Porcelæns- og
Pottemagerindustrien tæller 7000 Bedrifter,
hvoraf en Del er store Fabrikker;
Produktionens Værdi var (omkr. 1914) c. 30 Mill. Kr; de
12000 Teglværkers Produktion andrager 25 à 30
Mill. Kr, Glasindustrien maa fremhæves som en
nyere Industri i stærk Udvikling. Den opr. jap.
Papirindustri tæller c. 50000 Bedrifter med en
samlet Produktion paa 40 Mill. Kr, men hertil
kommer nu (1917) 55 moderne Papirfabrikker
(i 1908 26) med en Produktion af »europ. Papir«
paa 50 Mill. Kr før Verdenskrigen; denne
moderne Papirindustri er i stærk Fremgang,
medens Tilvirkningen af jap. Papir er stagnerende.
Endnu skal af Industrier, der tæller mange
Bedrifter, fremhæves: Tilvirkning af Raps- o. a.
Olier (5 à 10000 Bedrifter, 30 Mill. Kr), af
Risbrændevin (12000 Bedrifter, 7 1/2 Mill. hl), af
Soya (12000 Bedrifter, 4 1/2 Mill. hl), Møllerier
(90000, hvoraf 18000 med mek. Drift),
Tilvirkning af lakerede Varer (7000 Bedrifter),
Tilvirkning af Kamfer, Mentol, Indigo m. v. Disse
sidste Produktioner hører dog nærmest
Landbruget til (ligesom Teproduktionen). Tændstik-
og Konservesindustrien er med Held taget op
af J. efter europæiske Forbilleder, og derved
er Importen af disse Varer for en stor Del
trængt ud.

Har end J.’s Industri i stort Omfang teknisk
set fulgt i Europas Fodspor, har den det ikke,
hvad de sociale Arbejdsbetingelser angaar.
Arbejdsdagen er i alle Fag 11 à 12 Timer i
gennemsnitlig Længde; den større Industri
beskæftiger fl. Kvinder end Mænd og endnu i ret stort
Omfang Børn under 14 Aar. Arbejdslønnen 1914
var pr Dag for voksne mandlige Arbejdere 1
Kr., for voksne Kvinder 45 à 50 Øre, for Børn
30 à 35 Øre, men er dog steget noget under
Krigen; endnu 1917 var en Dagløn paa 1 Yen
(1 Kr. 85 Øre) dog en Sjældenhed, som kun
naaedes i visse Fag. Den enkelte Arbejders
Præstationsevne staar dog kvantitativt næppe paa
Højde med den europæisk-amerikanske
Arbejders. Arbejdernes Utilfredshed med deres
ringe Kaar har vel nu og da givet sig stærke
Udtryk, men har ikke faaet Magt til at
fremtvinge bedre Forhold, deres Organisationer
undertrykkes, saa snart de har et »socialistisk«
Præg, men i ikke ringe Grad er det dog
lykkedes Arbejderne at organisere sig i de sidste Aar,
bl. a. i Yuai-kai-Foreningerne, der har lgn.
Formaal som de eng. Friendly societies; de ledes
dog ofte af Folk uden for Arbejderklassen.
Strejker er i 1915—20 gennemførte med et for
Arbejderne gunstigt Udfald. Den sociale
Lovgivning staar lavt; visse offentlige Institutioner
af social Art (Socialdepartement,
Arbejdsanvisning o. l.) er nu under Oprettelse.
J. D.

Handel og Omsætning.

Værdien af J.’s Handel med Udlandet
fremgaar af flg. Tal, i hvilke Handelen med
Korea er udskilt for alle Aarene.

	Indførsel	Udførsel
	Mill. Kr.	Mill. Kr.
1890	108	135
1895	225	235
1900	509	355

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>