- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følge heraf ophørte de realistiske Tidsbilleder
med Undtagelse af den komiske Roman, og
Novelleforfatterne helligede sig den
historiskromantiske Fremstilling. De betydeligste Forf.
i denne Retning var Købmanden Santo
Kyoden
(1761—1816) og den største af alle
jap. Romanforfattere Kyokutei Bakin
(1767—1848). Kyoden standsedes ved Forbudet
1791 i at skrive sine smaa obskøne
Geishahistorier og udgav efter nogle Aars Tavshed en Rk.
store historisk-didaktiske Romaner, let skrevne
og fulde af eventyrlige Hændelser. Bakin var
af Sumarai-Æt, flittig og frugtbar som en
Calderon. Hans Produktion gennem 60 Aar tæller
hen ved 250 Værker i 2000 Bd. Berømtest om
ikke bedst er hans Hakkenden (Faku-ken-den),
»De 8 Hundes Historie«, i 106 Bd (1814—41),
under Udarbejdelsen blev han blind. Bakin blev
det romanlæsende Publikums Afgud, hans
Værker præges af en alvorlig Moral, hvilende paa
strengt kungfutsianske Ideer, det gode sejrer
systematisk over det onde, Virkeligheden
træder i Skygge bag Personskildringens pedantisk
tvungne Maner.

Japaneren har gennemgaaende megen Sans
for Humor i Forbindelse med en let, munter
Opfattelse af Livet. Især kommer Humoren til
Orde i de middelalderlige Narrespil (Farcer)
No-Kyogen (se No). I Slutn. af 18. Aarh.
fremkommer smaa komiske Fortællinger, og 1802
indledede Jippensja Ikku (1765—1831)
den komiske Roman med Offentliggørelsen af
Rejseromanen Hiza-kurige (»Med Apostlenes
Heste«), hvor to lystige Fyre fra Jedo strejfer
rundt og oplever allehaande latterlige Eventyr
(smlg. Hariri’s Maqâmer). Bogen gjorde
uhyre Lykke som den morsomste Bog i hele den
jap. Litteratur, og Ikku, der selv opgav
Embedsbanen for et vagabonderende Zigeunerliv,
skrev talrige andre Humoresker. Et lgn. Ry
som Humorist vandt Boghandleren Sjikitei
Samba
(1775—1822), der tillige revsede
Samtiden med sin skarpe Satire. Hans bekendteste
Værker: »Verden i Badehus« og »Verden i
Barberstue« (1809—12) giver en Rk.
underholdende Folkelivsbilleder, der er yderst lærerige
for Kendskabet til Sæder og Skikke i
Tokugawatidens Slutn. — Gennem de humoristiske
Tidsskildringer vovede den naturalistiske
Novelle sig atter frem. Den enøjede Boghandler
Tamenaga Sjunsui (1789—1842) skrev
store Kærlighedsromaner med virkelighedstro
Skildringer af Forholdet mellem Kønnene.
Udsvævende Levemænd og Glædespiger kom atter
paa Moden i de litterære Fortællinger som i
Saikwaku’s Tid, og Sjunsui fik talrige
Efterfølgere, saa at den bekymrede Regering atter
greb ind med Forbud og Straffe (1842). Sjunsui
døde i Fængsel, og Romanforfatteren Ryutei
Tanehiko
, en Samurai (1783—1842), ramtes
ogsaa af Forbudet. Berømt og i Anseelse paa
Højde med Bakin’s Romaner er Tanehiko’s »De
6 Skærmbrætter« (1820), og hans illustrerede
Roman »En Pseudo-Murasaki og en landlig
Genji« (1829 ff.) er den bedste Efterligning af
den klassiske Genji Monogatari og samtidig et
af Tokugawalitteraturens Hovedværker. Den
flg. Tid indtil Omvæltningen 1868 bragte mange
Underholdningsskrifter, men ingen Fortællere i
den gl. Stil, der kom paa Højde med Bakin,
Sjunsui ell. Tanehiko.

Med den nye Tid, Meiji, fulgte Indflydelsen
fra Europa, der for Litteraturens Vedk. først
gjorde sig gældende gennem en Mængde
Oversættelser, især fra Engelsk. Navnlig oversattes
nyere Romaner, af Lytton, Scott, Disraeli o. a.
Fra 1872 begyndte Aviser at udkomme og
virkede stærkt som Litteraturspredere. Særlig
tiltrækkende virkede de europæiske Romaners
realistiske Skildringer. Deres Fortrin
fremhævedes stærkt af Tsuboutsji Juzo (f. 1859)
i Skriftet Sjosetsu—Sjinzui, »Novellistikens
Aand og Marv« (1886), hvori han forkastede
Bakin’s Skole med dens fantastiske
Uvirkelighed og henviste Forfatterne til den realistiske
Skildring af Menneskekarakterer, Sæder og
Tidsforhold. Skriftet gjorde det største Indtryk,
og dermed indlededes en ny Æra i jap.
Novellistik. Selv skrev han en Rk. Noveller
»Studentertyper« (1885—86). Den af Tsuboutsji anviste
Realismens Bane fulgtes af talrige unge
Forfattere, hvoraf de berømteste blev Ozaki
Koyo
(1867—1903), Jamada Bimiosai (f.
1868) og Koda Rohan (f. 1867). Den første
stiftede Ugeskriftet Garakuta-Bunko som de
moderne Forfatteres Talerør; paavirket af
Saikwaku nærmede han sig ofte dennes Naturalisme
i Skildringen. Bimiosai (ovf. nævnt som Digter)
skrev den smukke Novellesamling
Natsukoda-tsji, »Sommertræer« (1888). Baade i sine
Noveller og Digte brugte han i St f. det sædvanlige
Skriftsprog det mere forfinede Omgangssprog
Gembun-itsji, der mulig vil blive Fremtidens
Skrivemaade. Af Rohan, vel Nutidens højest
begavede Forf., bør fremhæves Kunstnerhistorien
Furyu-Butsu (»Den yndige Buddhastatue«) samt
Remanerne Ikko-ken (»Et Sværd«) og
Goju-no-To (»Pagoden med fem Stokværk«), Rohan
skildrer fortrinsvis dygtige, højtstræbende
Karakterer med stærke Viljer og glødende
Lidenskaber. Den politiske Roman forsøgtes af Sudo
Nansui
(f. c. 1860) i Fremtidsfortællingen
»Damerne i ny Stil« (1887), der skildrer Tokio
som moderne Industriby: I nyeste Tid har
enkelte Forfattere som Tokutomi Rokwa
og Kinosjita Naoe forsøgt i deres
Romaner at behandle vigtige sociale Spørgsmaal. En
Tid i 1890’erne gjorde en romantisk Retning sig
gældende ligesom i Digtningen som Reaktion
mod Realisternes tørre, [forstandsmæssige
Nøgternhed. Europæiske Oversættelser spiller dog
stadig en stor Rolle, i nyere Tid fr. Fortællere
som Hugo, Verne, Dumas, Zola etc., og med
dette Aarh. Russere som Tolstoi.

Foruden sin lyriske og prosaiske Litteratur
har Japan ogsaa en rig dramatisk
Litteratur at opvise. Det jap. Drama, No, og
Farcen, No-Kyogen, gaar tilbage til Tiden omkr.
1400 og har sin Oprindelse dels i gl.-jap.
religiøse Dansepantominer, dels i det kin. Drama.
Om dets nærmere Udvikling og Litteratur, se
Art. No.

Af forsk. Faglitteratur findes en stor
Mængde, særlig efter at den europæiske
Indflydelse har taget sin Beg. med Omvæltningen
1868. Landets Historie er behandlet bl. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free