Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Kunst og Kunstindustri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de stemningsfine Erindringsbilleder af
Naturindtryk, som Kunstnerne synes at have
genfremkaldt i milde og bløde Drømmerier.
Malerkunsten i J. indskrænker sig til
Billeder, malede paa Silke og Papir med
Vandfarvetoner ell. udelukkende med Sort (Sumi-e),
altsaa Akvareller ell. Tegninger. Indrammede
af Guldbrokade og Silketøj danner de i Reglen
høje og smalle Kakemono’er (ordret:
hængende Ting), der nærmest modsvarer vore
Malerier og ligesom disse er malede for
Kunstelskerens Stuer, hvor dog kun enkelte af disse
Billeder — højst 3 — fremhænges paa samme Tid i
et særskilt Rum. Andre jap. Billeder findes i
lange og smalle Billedruller (Makimono’er) ell.
paa de seksfløjede Skærme. Den jap.
Malerkunsts Motiver og Motivbehandling er
overglaaede til al jap. Fladedekoration,
Dekorationen af Lakbakker ell. Keramik o. s. fr., og
dens Grundkarakter er i det mindste herfra
kendt overalt.
Den jap. Æstetik forlanger, at Kunstneren
ikke direkte søger at kopiere Naturen, men
gengiver sine Indtryk og Iagttagelser i en
digterisk fri Overs. af stærk syntetisk Form,
for hvilken der dog gælder bestemte Regler.
Desuden bør Kunstværket ved sit Indhold ell.
sin Stemning virke opløftende ell.
glædebringende. Da Malerkunsten ikke er
illusionssøgende, men udelukkende dekorativ, har den ikke
bekymret sig om Linearperspektivens Love. Den
udelukker principielt alle Skygger og nøjes
ofte med de letteste Antydninger. Fra jap.
Side er der meget betegnende rettet den Anke
mod vor Malerkunst, at denne gaar alt for dybt
ind paa Realiteter og bliver stikkende i det
kunstnerisk betydningsløse. »Slige Værker«,
siger en jap. Forf., »er kun som en
Mangfoldighed af Ord, det jap. Maleri skulde tragte efter
at blive et Digt af Form og Farve«. Med yderst
faa Midler har de jap. Malere forstaaet at
give den kosteligste Essens af Fuglenes og
Blomsternes Ynde og Skønhed, at fremstille
Naturlivets fineste Poesi; de lader aldrig det
lette blive tungt, det sarte plumpt. De er
uforlignelige Mestre i Behandlinger af
Smaamotiver som Frugttræblomsternes neddryssende
Sne i det tidlige Foraar ell. de kvidrende
Spurveflokke i Bambusskoven ell. Tranen, der
kalder ad sin Mage, ell. Vildgæssene, der i
Eiteraarsnatten flyver forbi Fuldmaanen, ell.
Fiskerbaadenes Sejl, der dukker frem over
Morgentaagerne, idet de glider mod Stranden.
Hvor frit og frisk og følsom Behandlingen af
slige Emner kan synes os, slutter den sig dog
ofte ret konventionelt til klassiske Forbilleder.
Indført med Buddhismen fik den jap. Malerkunst i
9. Aarh. en Berømthed i Kose Kanaoka.
Dens Storhedstid i 15. Aarh., dens Renaissance,
skyldes fornyede Impulser fra Kina. I
Modsætning til den nationale Tosa-Skole, der med
den mest vidtdrevne Sirlighed i
Gennemførelsen og rig Anvendelse af straalende Farver
gerne gengav Scener af det fornemme Hofliv
ell. episke Fremstillinger af Middelalderens
Kampe, fremtraadte Sesshu- og
Kano-Skolen, der i Behandlingen af de kin.
Yndlingsemner søgte at tilegne sig de kin. Maleres
Djærvhed, Kraft og Fyndighed. Kano-Skolen
grundlagdes af Kano Masanabu; hans Søn
Kano Motonobu regnes i Japan for
»Kongen mellem alle Malere«. Til 18. Aarh.’s
mange fremragende Fremstillere af rent
naturalistiske Motiver og Dyrenes Liv hører Okio og
Abemaleren Sosen. Samtidig bragte en jævnt
folkelig Skole (Ukajo-e) ved dens Tegninger
af jap. Skønheder, af Skuespillere og Motiver
af Folkelivet til billige Billeder og Billedbøger
Træsnittet og Farvetrykket til et glimrende
tekniske Mesterskab. Foragtede af J.’s
Kendere har disse Kunstnere i Europa vundet
talrige Beundrere; den frodige og lunerige
Hokusai (s. d.) er her blevet J.’s berømteste
Kunstnernavn. Hiroshige’s farvetrykte
Landskaber har i J. vundet noget større
Anerkendelse.
Mange af Malerkunstens kæreste Motiver
genfindes i den beundringsværdige Dekoration
paa de fine Lakarbejder. Denne ægte jap.
Industri har allerede i fjerne Tider naaet en
enestaaende Fuldkommenhed; hvad enten
Dekorationen fremtræder som ophøjet
Forgyldning paa sort Grund ell. gives ved Forgyldning
af forsk. Toner (Guldlak), viser Arbejdet den
næst vidunderlige Skarphed og Præcision.
Særlig iskønt Arbejde findes i Reglen paa de smaa
Parfumeæsker (Inro’er), der er inddelte i
mange Smaarum og fastholdes til Bæltet med smaa
udskaarne Træ- ell. Elfenbensfigurer (Netske’r).
Disse Figurer, der har de mest forskelligartede
Motiver og Former, er i al deres Lidenhed
maaske de mærkeligste og mesterligste
Frembringelser af den jap. Skulptur. Ofte er de
signerede af højtansete Mestre. Berømte
Kunstnere har ogsaa virket for Lakarbejdere,
saaledes Maleren Ogata Korin (1660—1716),
der med en Energi og Voldsomhed, som har
ladet hans Værdi blive omstridt, forkaster den
alm., lidt smaalige Pyntelighed i Dekorationen
for at naa brede, pompøse og stilfulde
dekorative Virkninger.
Porcelæntilvirkningen har J. først i 16.
Aarh. lært fra Kina, og paa dette Punkt har
Eleverne aldrig naaet deres Mestre (se i øvrigt
japansk Porcelæn). En yngre
Broder af Korin, Ogata Kenzan, hører til
Japans mærkeligste og dygtigste Keramikere.
Stentøjet fra Raku og Bizen, Fajancerne fra
Kioto og Satsuma, er af ulige større Værd end
Porcelænet.
Af Metalarbejderne er det især
Parerpladerne, der viser det jap. Kunsthaandværks
beundringsværdige Egenskaber, et Mesterskab i
det rent tekn. Arbejde, der grænser til det
mirakuløse, en ganske uudtømmelig Rigdom af
dekorativ Opfindsomhed, en uforlignelig Ynde
og raffineret kunstnerisk Smag i Anvendelsen
af de dekorative Motiver (se P. Krohn,
»Japanesiske Sværd« [i »Tidsskr. f. Kunstindustri«
1893]).
I nyere Tid har mange af J.’s Kunstnere
søgt at lære af Europas uden at naa glædelige
Resultater. Til Gengæld har Europas paa
mange forsk. Maader lært af J.’s. Kendskabet til
jap. Kunst er efterhaanden blevet udbredt
gennem et uhyre Antal Værker, Forfatteren til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
