Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Høvdingeslægter og Stridigheder mellem
disse indbyrdes. Under disse Kampe indføres
Buddhismen, navnlig med Støtte af den
mægtige Sogafamilie, der beslægtet med
Kejserhuset tager Formynderskabet for dette.
Sjotoku Taisji (d. 621), en Prins af
Kejserhuset, virker ivrigt for Buddhismen ved
Tempelbygning etc. og forsøger at indføre kin.
Hofvæsen og Ceremoniel. Med kin. Forbillede søgte
Kejserne at udvide deres Magt over hele
Sydjapan, men først efter haarde Kampe med
Sogaslægten, der endelig nedkæmpedes 645,
lykkedes det i Løbet af 7. Aarh. at føre de nye
Regeringsprincipper til Sejr. Denne Ændring i
Landets Styre, Taikwa-Reformen 645—708,
bestod i at indrette en Enhedsstat efter kin.
Mønster. Som Himlens Repræsentant er
Kejseren Ejer af hele Landet og hersker direkte
over Folket. Høvdingeslægterne og Adelen
bøjer sig for Kejsermagten og træder i Statens
Tjeneste. Bønderne dyrker Jorden for
Overklassen.
Med Kejserdømmet sejrede Buddhismen, og
Sjintoguderne optoges i det store Pantheon af
indiske Guder. Kejser Sjomu (724—748) lod
støbe den vældige Bronzebuddha, der endnu
findes i Nara (s. d.). Siden 709 havde Kejserne
deres faste Regeringssæde her, i det gl. Jamato,
og fra 800 indtil Omvæltningen 1868 i Kioto.
Indtil Naras Anlæggelse fandtes ingen Byer i
J. Den nydannede Kejsermagt formaaede ikke
at hævde sig. Statens sociale Underbygning
ændredes ikke: hørige Bønder under arvelige, ret
uafhængige Godsherrer ell. Statholdere. I Løbet
af 9. Aarh. trængtes Kejsermagten langsomt
tilbage. Kejserne nedlagde hyppigt Magten og
trak sig tilbage til den buddhistiske Klosterfred.
Følgen blev hyppige Barnekejsere med
Regenter tagne bl. de store Adelsslægter, navnlig
Slægten Fujivara. 987—1027 førte saaledes
Michinaga Fujivara Regentskabet for
3 Kejsere, alle 3 gifte med Døtre af ham. Den
gl. Slægtsstat havde sejret over det nye
Kejserdømme.
III. Lensstaten c. 1100—1600.
Kejserens og de kejserlige Statholderes Magt
undergravedes efterhaanden ved Udviklingen af
selvstændige Godsbesiddelser, Sjojen, der
som fri Ejendom unddroges den kejserlige
Skatte- og Forvaltningsret. C. 1100 hørte 9/10
af Landet til Sjojen og splittedes derved i
uafhængige Territorier. Denne Tilstand truede fl.
Gange med helt at opløse Staten og prægede
jap. Statsliv indtil Lenenes Ophævelse 1871.
Bønderne under hvert Sjojen ydede kun dette
Skatter og Hoveri. Fra 9. Aarh. udvikledes af
Godsherrernes væbnede Følge (kenin) en ny
arvelig Krigerstand, Samurai’erne (s. d.),
knyttede til deres Lensherrer ved ubrydelige
Slægts- og Troskabsbaand. Indenfor Adelen
selv opstod en Forskel mellem den krigeriske
Landadel (buke) og den efterhaanden
degenererede og mere blødagtige Hofadel (kuge). Bl.
Landadelslægterne blev to de mægtigste:
Minamoto, herskende over Kwantosletten ved
det nuv. Tokio, og Taira paa Øen Kiushiu i
Sydvest, begge stiftet i 9. Aarh. af
Kejserprinser som Statholdere. Kampe med Ainoerne i
N. og med Koreanerne i V. gav begge Slægter
Daad og Krigerry. Fra c. 1100 traadte
Fujivara’erne i Skygge for de to nye Krigerætter, og i
12. Aarh. kom det til en langvarig Kamp om
Magten mellem Taira (det røde Flag), ført af
Kijomori (1167 Storkansler), og Minamoto
(det hvide Flag), omtr. i Lighed med Kampen
i England 300 Aar senere mellem den røde og
hvide Rose. Den endte med et stort Søslag ved
Dan-no-ura i Shimonoseki-Strædet 1185, hvor
bl. a. Mikadoen og mange af hans Slægt faldt.
Nu blev Sejrherren, Joritomo af
Minamoto–Ætten arvelig Sei-i-tai-Shogun (Hærfører) og
tiltvang sig en lgn. Stilling som Major-Domus
hos de merovingiske Konger i Frankrig. Han
blev øverste Lensherre og fik den egl. Styrelse
i sine Hænder, om end Mikadoen stadig
regnedes for den rette Hersker. Efter hans Død 1199
udbrød ny Kampe, hans egne Sønner
fortrængtes fra Magten, og en Sidelinie, Slægten
Hodjo, tog under Titelen Shikken
Formynderskabet for Shogun’erne, altsaa en Styrelse
paa tredje Haand. 1260 indsattes saaledes to
Brødre til at være den ene Mikado, den anden
Shogun, og denne Ordning med to Herskere
forblev i Kraft indtil den store
Statsomvæltning 1868.
1281 gjorde den mongolske Hersker i Kina,
Kublaj Khan, et Forsøg paa at undertvinge J.;
men hans Flaade led et afgørende Nederlag
mod Hodjo Tokimune (Shikken
1267—84), og alle de skibbrudne Fjender blev uden
Naade dræbte. Ligeledes dræbtes til Advarsel
de Sendemænd, Mongolkejseren udsendte. Dog
fik ved dette Forsøg Venetianeren Marco Polo,
der levede ved hans Hof, Lejlighed til først at
bringe Europa Kundskab om J. ell., som han
kaldte det, Zipangu (efter det kin. Navn
Djipønn-kwo). 1334 blev Hodjo-Ætten af
Ashikaga Takauj i fordreven fra Magten
— under dens Herredømme havde Kunst og
Videnskab samt Velstand blomstret i Landet —,
og under de Kampe, som derefter fulgte, var
J. endog indtil 1392 delt i 2 Riger, Nord og Syd,
hvert med sin Mikado. 1336—1573 var Huset
Ashikaga (s. d.) i Besiddelse af Shogunatet
(15 Shoguner i alt), med Residens i Kioto. Kunst
og Litteratur blomstrede her, især Malerkunst
og No-Skuespillet (se No). Men Statsstyret
kom i Forfald. De gl. kejserlige
Civilstatholdere forsvandt og afløstes af Shogunens
Militærstatholdere, de saakaldte Daimio’er (s. d.).
Disse blev stadig mere uafhængige, Retten sad
i Spydstagen, Lensfyrsterne krigede altid
indbyrdes. 1573 blev den sidste Ashikaga afsat af
den store Feltherre Nobunaga, der tilrev
sig Magten 1573—83. Efter Nobunaga’s Drab
tog Hidejoshi Styret 1582—98 og søgte at
bringe Ro og Orden i Landet. Han foretog fra
1592 en Rk. resultatløse Felttog til Korea og
tænkte ogsaa paa at føre Krig mod Kina, da
han døde 1598; han havde faaet Titelen
Taiko-Sama, den store Hærfører, hvorefter senere
Shogun’er ogsaa kaldtes Taikun’er.
IV. Tokugava-Shogunatet
1600—1868.
Hidejoshi’s dygtigste Hjælper, den lavættede,
men fremragende Feltherre og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
