Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaende Omdannelse, idet alle Lensfyrsterne
maatte helt opgive deres Len (250 i alt) og flytte
til Jedo som Privatmænd mod at faa en
Kapital, hvis Renter svarede til en Tiendedel af de
tidligere Lensindtægter; disse tilfaldt derimod
Statskassen. Samtidig gaves der Mænd af alle
Samfundsklasser Adgang til Statens Embeder.
Riget inddeltes derefter i 72 ny Provinser (1888
indskrænkedes Tallet til 42), hver under sin
af Mikadoen udnævnte Statholder. En
Særstilling fik de 3 Storstæder, Jedo, der fik det
officielle Navn Tokio og blev Rigets fremtidige
Hovedstad, Mikadoens Sæde, Kioto, hvis
tidligere Navn Miako afskaffedes, samt Osaka.
Den øverste Forvaltningsmyndighed,
Ministerraadet, omdannedes, og der oprettedes ved
Siden et raadgivende Senat paa 32 Medlemmer
samt et Statsraad (genro-in) efter fr. Mønster.
1869 blev den gl. nationale Sjinto-Lære paa
ny erklæret for eneste Statsreligion, medens
Buddhismen tabte den Beskyttelse, den hidtil
havde nydt. Dens Præsteskab maatte afstaa alle
sine og Templernes Ejendomme. Imod
Kristendommen bevaredes i de første Aar af »den ny
Æra« endnu det gl. Forbud, og 1870 udstedtes nyt
Forbud imod Overgang til den fremmede Lære,
som hurtig vandt Indgang gennem fr. (kat.) og
eng. (protestantiske) Missionærer. Først 1873
standsedes Forfølgelsen, og 1876 kundgjordes
formelig Ophævelsen af de gl. Forbud. 1884 gik
Regeringen endnu et Skridt videre, idet den
tilstod fuld Trosfrihed og samtidig ophævede
Sjintoismen som Statsreligion.
Endnu hurtigere gik det for J. med at tilegne
sig alle ydre Sider af den europæiske
Civilisation. Allerede 1869 indrettedes den første
Telegraf, og 1871 nedlagde det store nordiske
Telegrafselskab sine undersøiske Kabler fra
Shanghai til Nagasaki og derfra til Vladivostok. Efter
Telegrafen fulgte snart den første Jernbane fra
Jedo til Jokohama. 1872 gik det første japanske
Skib over det stille Hav til San Francisco. 1871
indrettede Ito et Møntvæsen efter
nordamerikansk Mønster (Sølvdollar), og 1873 oprettedes
de første Seddelbanker (1876 gaves en
fuldstændig Banklov). 1872 fik J. sit Postvæsen og
kunde i Juli 1877 indtræde i
Verdenspostforeningen. 1879 omdannedes Hæren, væsentlig
af Jamagata efter tysk (tidligere fulgtes fr.)
Mønster med alm. Værnepligt og 3 Aars
Tjeneste og med europæisk Uniform og
Udrustning. 1872 grundlagdes Universitetet i Tokio til
Dels med fremmede Lærere (eng., fr. og tyske).
Ogsaa sendtes i stort Tal unge Japanere
udenlands til Oplærelse i europæiske Sprog og
Videnskaber, og desuden oprettedes forsk.
Fagskoler og en Mængde Folkeskoler, medens
tidligere Folkets store Masse var udelukket fra
Skolerne, der kun var bestemte for
Samurai’ernes Børn. Senere er indført alm. Skolepligt.
1871 udkom den første Avis, men snart
opvoksede en meget talrig og stærkt udbredt
Bladlitteratur. Fra 1. Jan. 1873 traadte den
gregorianske Kalender i Kraft, dog saaledes at
Tidsregningen begynder fra Jimmu Tenno, den
første Mikado, ɔ: at 1873 bliver 2533. Desuden
optoges vor Uge- og Døgninddeling, selv med
Søndagen som Hviledag (tidligere hver 5. Dag).
1881 holdtes den første Nationaludstilling med
31000 Udstillere.
Ogsaa til Formerne for den ydre Levevis
strakte Efterligningen sig, og i saa Henseende
gik Mikadoen selv aabent i Spidsen, idet han
ganske opgav det tidligere indesluttede Liv og
gav Afkald paa den næsten guddommelige
Hyldest, der tidligere ydedes ham som Solgudindens
Ætling. Kejserinden Haruko (f. 1850, gift
1869, d. 1914) modtog ligesom Mikadoen de
fremmede Gesandters Fruer ved sit Hof. Den
europæiske Dragt blev meget alm. i Byerne,
især bl. Embeds- og Forretningsmænd; man
opgav de gl. Skikke at afrage Haaret og at
tatovere Legemet. Den tidligere Klasseinddeling
mellem Arbejderne ophævedes, og den laveste
Klasse, Eta, der omtr. var stillet som
Paria’erne i Indien, fik lige Rettigheder med andre.
Derimod blev Krigeradelen (Samurai), en
talrig og urolig Klasse, før Meiji c. 400000
Familier, hvem de fleste Voldsgerninger mod
Udlændinge i Løbet af 1860’erne skyldtes, opløst
1876 og henvist til at drive borgerlige
Næringsveje samt mistede sin ældgamle Forret til »at
bære 2 Sværd«. Dette gav Stødet til en
Opstand bl. Samurai’erne i Sydjapan i Oktbr s. A.
Kort efter rejste Satsumaklanen, ogsaa i
Sydjapan, ledet af Saigo Takamori (se
Saigo) en ny og mere alvorlig Opstand, det
saakaldte Satsumaoprør (s. d.), som
først endte 1878 efter en langvarig Kamp; men
ogsaa denne prægedes af den ny Tid, idet kun
en ringe Part af Deltagerne blev straffede og
ikkun en Snes med Døden. Til Hævn for Saigo
myrdedes Okubo (s. d.), der ansaas for en
af Hovedmændene for Reformernes
Gennemførelse.
Allerede fra første Færd, efter at Mikadoen
havde overtaget Styrelsen, blev det udtalt, at
han vilde styre i Overensstemmelse med den
offentlige Mening og Folkets Raad, og det
forventedes derfor, at Omdannelsesværket skulde
krones med en fri Forfatning. Det varede
heller ikke længe, før der (1874) rejstes Krav paa
en saadan Ordning, især af Itagaki og
Goto som Førere for det liberale Parti; men
dengang afvistes det af Regeringen som
ubetimeligt. Derimod indkaldtes 20. Juni 1875 en
raadgivende Forsamling, fortrinsvis sammensat
af Provinsembedsmænd, og efter dennes Raad
dannedes 1878 folkevalgte Provinsforsamlinger
som Forberedelse til en virkelig konstitutionel
Forfatning. 12. Oktbr 1880 lovedes en saadan
at skulle træde i Kraft inden 10 Aar, og 11.
Febr 1889 — omtr. 20 Aar efter Mikadoens
Modtagelse af de fremmede Sendemænd —
indfriedes Løftet, idet en ny Grundlov
kundgjordes, nærmest udarbejdet af Grev Ito efter
Preuss. Mønster. Til Dels som Følge heraf
myrdede de Gammeldagssindede den
fremskridtsvenlige Undervisningsminister Mori. Overhuset
i den nye Forfatning skulde tildels fremgaa af
Adelens Valg for derved at faa knyttet den
hist. Forbindelse mellem den gl. og den nye
Tingenes Orden. Som Følge heraf oprettedes
allerede 1885 en ny Adel, omfattende c. 700
Slægter i 5 Rangklasser (Fyrster, Markis’er,
Grever, Vikomter og Baroner), idet den gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
