Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra finansielle Vanskeligheder vedblev J.’s
Stilling at være stærk, støttet af Alliancen med
England og det gode Forhold til Rusland og
Frankrig. Dog svækkedes Betydningen af den
eng. Alliance noget, da den ny
Forbundstraktat af Juli 1911 fritog England for at yde J.
Hjælp i Tilfælde af en Krig med de Forenede
Stater.
I indre Politik er de Ledende stadig
Slægterne fra 1868. Virkelig Partipolitik efter
bestemte politiske Programmer findes endnu
ikke. Tidligere maatte Ministrene end ikke
være Medlemmer af et politisk Parti. 1900
dannedes et liberalt Parti Seiyukwai under
Fyrst Ito, men allerede 1903 trak han sig
tilbage fra Ledelsen og afløstes af Marki Saionji.
Ogsaa Katsura-Kabinettet fik Støtte af
Seiyukwai, og 1911 blev der mellem Regeringen og
Seiyukwai truffet Aftale om gensidig Støtte.
Men derfra til et virkeligt parlamentarisk
Partiregimente er Springet stort, og dertil
mangler der endnu i J. alle Forudsætninger,
saa længe Ministrene stadig udgaar af de
samme snævre Kredse, og de Deputerede lader
sig købe af Regeringen.
August 1911 afløstes Katsura atter af
Saionji som Premierminister; Katsura’s Fald
skyldtes Finansvanskeligheder over for
Kravene til Hær, Flaade og Jernbanebygning, idet
han var bundet af sin Erklæring om ikke at
ville søge Laan. Yderligere havde Ministeriets
unødige Haardhed mod socialistiske Bevægelser
vakt megen Misnøje. Ministeriet Saionji styrede
dog væsentlig i samme Spor og med stadig
Støtte af Saiyukwai, der atter ved Valgene
Juni 1912 kom ind med stort Flertal. Bag
Ministeriet stod stadig Katsura med sin store
Indflydelse i Genro, de ældre Statsmænds Raad,
der bag Kulisserne holdt Regeringens Tøjler.
Meiji-Tidens Kejser, Mutsuhito døde Juli
1912 og fulgtes af sin Søn Joshihito (s. d.),
der ligesom Faderen holdt sig i Baggrunden
uden at indtage nogen fremragende Plads i
Jap. Politik. Ved Mutsuhito’s Begravelse dræbte
General Nogi, Port Arthurs Erobrer, sig for
paa gammeljapansk Vis at følge sin Herre i
Døden (junshi), en Begivenhed, der vakte
megen Opmærksomhed som Bevis paa ægte jap.
Tankegangs vedvarende Livskraft.
Vanskeligheder med at tilfredsstille de milit.
Krav til Statsbudgettet medførte Saionji’s
Afgang, og efter Genro’s Anvisning dannede
Fyrst Katsura sit tredje Ministerium (Decbr
1912—Febr 1913). Ministeriets Tilblivelse som
Følge af de uansvarlige Kræfter i Genro vakte
Stemningen mod det i Deputeretkamret, og da
der udbrød alvorlige Uroligheder i Tokio, trak
Katsura sig tilbage, afløst af Admiral
Jamamoto (Febr 1913—Marts 1914). Katsura’s Fald
betød til en vis Grad et nyt Afsnit i J.’s
parlamentariske Udvikling. Ministeriet blev
ansvarligt over for Underhusflertallet, Krigs- og
Marineministeren ansattes fremtidig af
Premierministeren i St f. som hidtil af Kejseren,
det forlangtes, at Genros Indflydelse skulde
ophøre, og Kejserens direkte Indflydelse
(Autoritet) maatte ikke saa hyppigt paakaldes.
Opdagelsen af store Underslæb ved Bygningen af
Slagskibet Kongo i Tyskland hidførte
Ministeriets Afgang, og et nyt dannedes af den
76-aarige Grev Okuma, Premierminister Apr.
1914-Oktbr 1916.
Ved Verdenskrigens Udbrud opfyldte J. sin
Forbundspligt mod England og erklærede
Tyskland Krig den 23. August, en sen men sød
Hævn for Ydmygelsen 1895. J.’s Krigsdeltagelse
indskrænkede sig til at jage de tyske Skibe i
østasiatiske Farvande, besætte nogle Øer i
Stillehavet og erobre Kiautshau med det stærkt
befæstede Tsingtau paa Shantunghalvøen (Novbr
1914). I øvrigt udnyttede Japanerne Englands
og Ruslands Optagethed; i Krigen til at indlede
en hensynsløs Volds- og Truselspolitik mod
Kina i Forbindelse med en uheldsvanger
Indblanding i dettes indre Forhold (se Kina,
»Historie«). At sende Tropper til
Krigsskuepladsen i Europa undlod J. klogeligt; det
nøjedes med at støtte Russerne med Ammunition
og teknisk uddannede Officerer og sendte 1917
en Flaade Torpedobaadsødelæggere til Hjælp
mod de tyske Undervandsbaade i Middelhavet.
Ved hemmelige Traktater (1916—17) sikrede
det sig sine Allieredes Støtte til ved
Fredsslutningen at kræve Tysklands Rettigheder i
Kiautshau og paa Shantunghalvøen overdraget til sig.
I den indre Politik udkæmpedes de
sædvanlige Kampe mellem Regering og
Rigsdagspartier, uden at det endnu er lykkedes fuldt ud at
gennemføre Parlamentarismen. Efter et
Nederlag i Deputeretkamret paa et Hærforslag
opløste Regeringen Underhuset og vandt ved
Valgene i Maj 1915 en stor Sejr over
Seiyukwai-partiet. Opdagelsen af omfattende Bestikkelser
ved Valgene bragte Ministeriet til at gaa af,
men efter Genros Anvisning dannede Okuma
Ministerium igen, blot i en ændret Form, og
bevarede Magten uhindret, til han tog Afsked
p. Gr. a. Alder og Svaghed. Han afløstes, atter
paa Genros Anvisning, af den tidligere
Guvernør i Korea, den energiske Feltmarskal
Terautsji, Premierminister Oktbr 1916—Septbr
1918, skønt Okuma havde opfordret Kejseren til
at henvende sig til Baron Kato, tidligere
Udenrigsminister under Katsura. Kato dannede
et nyt Parti Kenseikwai, ɔ: de Konstitutionelle,
der stillede sig fjendtligt mod Regeringen p.
Gr. a. dennes uparlamentariske Dannelse. Efter
en Opløsning og Nyvalg Apr. 1917 kom det ny
Parti dog i Mindretal over for Regeringspartiet,
Seiyukwai.
Selv om J. ikke direkte deltog i
Krigsbegivenhederne, undgik det dog ikke at komme til at
lide under den Dyrtid og Varemangel, der hele
Jorden over var en Følge af Krigen. Japanerens
vigtigste Fødemiddel er fra gl Tid Risen, men
i store Mængder solgtes den til de Krigsførende,
saa at det, der blev tilbage i Landet, baade var
for dyrt for Menigmand og utilstrækkeligt til
Befolkningens Forsyning. I Løbet af Sommeren
1918 udbrød voldsomme Uroligheder i alle Egne
af Landet, og overalt lød Kravet om
Nedsættelse af Prisen paa Ris. Kun med megen
Vanskelighed bragtes atter Ro til Veje, og i Septbr
maatte Regeringen trække sig tilbage. En af
Lederne i Seiyukwai-Partiet, Kei Hara,
dannede Regering som den første uadelige
Premierminister; myrdedes Nov. 1921 af en Koreaner.
Hara’s Regering var en ren Partiregering,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
