Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 848 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jasmin, Jacques Boé - Jasminaceæ - Jasminolie - Jasminum - Jasmund - Jasna - Jasna Gora - Jason - Jasonius Mons

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sin Hjemstavns Gascogne-Dialekt i en
ejendommelig folkelig Fornyelse af det gl.
Troubadoursprog. Hans Poesiers yndefulde, naive
og muntre Sving vandt stærkt Bifald, og hans
sprudlende Improvisatortalent bredte sig i
større og større Kredse, saa han til sidst endog
kaldtes til Paris og vandt Kejserhoffets
Anerkendelse; han fik en aarlig Hædersgave som
Digter, blev Ridder af Æreslegionen og blev
kronet af det fr. Akademi. Man har kaldt ham
Frankrigs sidste Troubadour. Af hans Poesier
kan nævnes: Lou chalibari (Le charivari, 1825),
et komisk Heltedigt; Lou tres de Mai (1835),
ved Afsløringen af Henrik IV’s Statue i Nérac;
L’abuglo (l’aveugle) de Castel-Cueillé (1836),
Lous dous frays-bessous (les deux frètes
jumeaux) (1847) o. a. Digtene samledes i 1 Bd
(med fr. Overs., Paris 1860) og i 4 Bd ved
Boyer d’Agen (Bordeaux 1890). (Litt.:
Rabain, J., sa vie et ses æuvres [1867]; De
Montrond, J., poëte d’Agen [2. Opl. 1876];
Smiles, J., barber, poet, philanthropist
[London 1891]; Mariéton, J. [1898]).
S. Ms.

Jasminaceæ, Familie af tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Oleales, meget
lig Olietræfamilien, men at adskille derfra ved
de oprette Æg, Kronens klaplagte Knopleje og
derved, at Frugtknuden foroven er kløvet i to
Halvdele. C. 170 Arter, især i det tropiske
Asien.
A. M.

Jasminolie [ell. sjas’mi’n-] faas af Blomsterne
af Jasminum odoratissimum, J. grandiflorum og
J. officinale, der afplukkes før Solopgang, da
de har den kraftigste Lugt, idet en Del af den
om Natten dannede æteriske Olie fordamper
i Dagens Løb. Blomsterne digereres med
Behen- ell. Mandelolie, der opløser den æteriske
Olie, og som derefter bruges uden videre
Oparbejdning ell. destilleres med Alkohol,
hvorved faas et vellugtende Destillat,
Jasminekstrakt. Ved Ekstraktion af Blomsterne med
Æter ell. Benzin og Fordampning af
Opløsningsmidlet faas en mindre fintlugtende
Parfume, Essence concrète. Baade J. og Ekstrakten
benyttes i Parfumeriet og fremstilles
hovedsagelig i Sydfrankrig og Tunis. Som Erstatning
for J. bruges i Parfumeriet ofte et kunstigt
fremstillet Stof, Metylenfenylglycolat,
en klar, letflydende Vædske, der lugter som
J. med en svag Bilugt af Ferskner.
K. M.

Jasminum L., Slægt af Jasminaceæ,
oprette ell. slyngende Buske, hvis Blade er modsatte
og uligefinnede ell. tilsyneladende hele, idet
kun Endesmaabladet findes. Blomsterne sidder
i Kvaster, der er samlede i topformede Stande,
og har hvide ell. gule, stærkt duftende Kroner
med et temmelig langt Rør og flad Krave, der
hyppigst er delt i 4—6 Flige. Frugten er et
tvelappet Bær, udelt, naar det ene Frugtblad
slaar fejl. 140—160 Arter, af hvilke kun 1
vokser i Europa (J. fruticans L.,
Middelhavslandene); de øvrige findes i det tropiske og
subtropiske Asien, Australien og Afrika. J.
officinale L. (Ægte Jasmin), en 4—5 m høj
Busk fra Persien, Afghanistan etc., findes,
ligesom J. grandiflorum L. o. a. Arter, dyrket alm.
i Sydeuropa og i andre Egne af Europa, selv
i Danmark (se ndf.); den førstnævnte Art
træffes tillige forvildet i Sydeuropa. Blomsterne
benyttes ved Fremstilling af Parfumer og til
Lægemidler. De rankvoksne Skud af J.
officinale tildannes (i Tyrkiet) til Piberør. J.
Sambac (L.) Ait. (Ostindien) dyrkes i den gl. og
ny Verdens Troper, i nordlige Lande i
Varmhuse. Den er en 5—6 m høj Busk med
tilsyneladende enkelte Blade og hvide Blomster; af
disse udtrækkes den æteriske Olie, i hvilket
Øjemed de maa indsamles Aftenen før
Udspringningen. Rødderne af denne og andre
Arter benyttes til Lægemidler.
A. M.

Jasminum.

J. nudiflorum Lindl. (Nordkina) og J.
officinale er to af de bedste Frilandsbuske til
Espalier ved Sydmur. Den første har smukke,
blankgrønne Blade og gule Blomster, der i
milde Vintre udfolder sig allerede ved Juletid,
men ellers saa tidlig paa Foraaret, at de
kommer samtidig med de første Vintergækker. J.
officinale har hvide Blomster, der fremkommer
i Juli—Septbr og har en overordentlig stærk
vanilleagtig Vellugt. Begge er meget
blomsterrige, men fryser i strenge Vintre som oftest
noget tilbage. J. Sambac er en Varmhusplante
med stærkt duftende, ofte fyldte Blomster i
Sommertiden; udplantes ved Bagvæggen. J.
odoratissimum L. (Madeira), Koldhusplante med
gule Blomster, der fremkommer baade Vinter
og Sommer. J. formeres ved Aflæggere eller
Stiklinger.
L. H.

Jasmund [’jasmunt], se Rügen.

Jasna, egl. »Tilbedelse«, er Navnet paa en
Del af Avesta, Zoroastiernes hellige Skr. J. er
den vigtigste liturgiske Bog, idet den
reciteres til Ære for alle Guddomme. Den er en
meget uensartet Sammensætning af til Dels meget
gl. Stykker og ret sene Opremsninger og
Anraabelses- og Besværgelsesformularer. I J. har
Gathaerne, de ældste zoroastiske Hymner, faaet
Plads. Se i øvrigt Gatha og Zend-Avesta.
A. C.

Jasna Gora, se Czenstochowa.

Jason, d. s. s. Iason.

Jasonius Mons, se Demavend.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>