Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jáuregui y Aguilar, Juan de - Jauréguiberry, Jean Bernard - Jaurès, Constant Louis Jean Benjamin - Jaurès, Léon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig netop i det Aar kendt ved at udgive en
fortrinlig Overs. af Tasso’s Aminta. Den blev
siden, i forbedret Skikkelse, optaget i J.’s
Rimas (1618) og er i høj Grad blevet berømt
i Spanien, ja mange sætter den over selve den
overs. Original. Imidlertid lagde han ikke
Maleriet helt paa Hylden, og efter Hjemkomsten
til Spanien malede han bl. a. en »Judith« samt
— menes der — et Portræt af Cervantes, som
denne selv synes at omtale, men som har
været antaget tabt. Men 1911 fremdroges fra
privat Eje et Billede, som sagdes at være J.’s
Portræt af Cervantes; Striden om dets
Ægthed, mellem ivrige Angribere og Forsvarere,
kan endnu ikke (1921) siges at have ført til
et afgørende Resultat. (Det er gengivet ved
Art. Cervantes). J.’s Stilling har ellers
været udvortes anselig: han var
Hofstaldmester hos Filip IV’s Dronning, Isabella, fra
1621 og tillige Ridder af Calatrava-Ordenen.
Hans bedste Værker er, foruden den omtalte
Overs., hans ikke talrige lyriske Digte og det
lille Epos Orfeo (1624); deres smukke og rene
Form viser i det hele Uafhængighed af den
herskende gongoristiske Smag, og J. angreb
da ogsaa Smagsretningens Fører i et
Prosaskrift; men i den, en Tid stærkt priste, Overs.
af Lucan’s Pharsalia, som udkom efter hans
Død, viser J. sig som en slem Gongorist,
hvorfor man har betvivlet hans Forfatterskab til
den. Grunden til det Fjendskab, der herskede
mellem J. og hans berømte Digterkollega
Queredo, har man hidtil ikke faaet opklaret.
I Ramón Fernández’ Colección de poetas
castellanos (6.-8. Bd, 1786—89) staar J.’s Rimas
og Farsalia; i Rivadeneyra’s Biblioteca de
autores españoles (42. Bd 1857) finder man Aminta
og de mindre Digte. Nyeste Særudgave af
Aminta (Barcelona 1906). (Litt.: Urries y
Azara, Biografia y estudio critico de J.
[Madrid 1899]).
E. G.
Jauréguiberry [зoregibæ’ri], Jean
Bernard, fr. Admiral, f. 26. Aug. 1815, d. 21. Oktbr
1887. J. blev Officer 1839 og deltog derefter i
en Ekspedition til Parana, 1854 gjorde han
Tjeneste i Flaaden ved Krim og udmærkede
sig i Slaget ved Kinburn. 1859 var han
Deltager i Palikao’s Ekspedition til Rina; som
Chef for Landgangstropperne tog han Del i
Bombardementet af Forterne ved Peiho og var
med ved Indtoget i Peking. 1863—64 Guvernør
i Senegal. 1869 blev J. Kontreadmiral, Aaret
efter gik han, underlagt Admiral Fourichon,
med Eskadren til Østersøen, hvor imidlertid
intet udrettedes. Da Skibene var blevne
hjemkaldte, og der ingen Opgave længere var for
Flaaden, overtog han en Kommando til Lands
Han organiserede Forsvaret af Stillingen ved
Carenton, deltog senere i Chanzy’s Kampe med
Loire-Armeen, afgjorde Sejren ved Coulmiers
og viste sig som en fremragende Fører under
Tilbagetoget. Efter Fredsslutningen var han
1871—75 Marinepræfekt i Toulon, Chef for
Øvelseseskadren 1876—77, Marineminister 1879—80
samt 1882—83. 1879 udnævntes han til livsvarig
Senator.
C. W.-S.
Jaurès [зå’ræ.s], Constant Louis Jean
Benjamin, fr. Admiral, f. 3. Febr 1823, d.
13. Marts 1889. J., der blev Officer 1845, deltog
først i en Række Ekspeditioner til Stillehavet
og Sydhavet, 1854—55 gjorde han Tjeneste paa
Flaaden ved Krim, 1859 under Krigen med
Østerrig i Adriaterhavet, 1860—61 i
Ekspeditionen til Kina. 1870 var han som Skibschef
i Østersøen; da Flaaden hjemkaldtes, overtog
han en Stilling som Stabschef hos Admiral
Jauréguiberry til Lands og gjorde sig
herunder saa bemærket, at han i kort Tid
avancerede til Divisionsgeneral. J. organiserede det 21.
Armékorps, understøttede General Chanzy og
bestod ærefuldt en Række Kampe mod Prins
Friedrich Karl. Efter Krigens Afslutning traadte
han mod sit Ønske tilbage i Marinen som cap.
de vaisseau (Kommandør). 1874 avancerede han
til Kontreadmiral og blev Medlem af
Nationalforsamlingen. 1876 livsvarig Senator. 1878—82
Ambassadør i Madrid, samtidig Viceadmiral,
1882—83 Ambassadør i Petrograd, Aaret efter
Chef for Middelhavs-Eskadren. 1889 indtraadte
han som Marineminister i Tirard’s Ministerium,
men døde kort efter sin Udnævnelse.
C. W.-S.
Jaurès [зå’ræ.s], Léon, fransk Politiker,
ovenn.’s Brodersøn, f. 3. Septbr 1859, d. 31.
Juli 1914. Han gennemgik 1878—81 den højere
Normalskole og blev derefter Lærer i Filosofi
først i Albi, senere i Toulouse, hvor han var
Medlem af Byraadet og Mairens Medhjælper.
Han valgtes 1885 til Deputeretkammeret som
radikal Republikaner, tog især Del i
Forhandlinger om Skole- og Arbejderspørgsmaal, men
vragedes ved Valget 1889, fordi han
efterhaanden havde nærmet sig den socialistiske
Retning. 1892 tog han Doktorgraden med en lat.
Afh., »Om de første Grundtræk af tysk
Socialisme hos Luther, Kant, Fichte og Hegel«.
Ved et Udfyldningsvalg i Jan. 1893 valgtes han
i Carmaux til Deputeretkammeret samt paa
ny ved de alm. Valg s. A. og naaede snart
frem i Forgrunden bl. Socialisternes ledende
Mænd. Han tog kraftig Parti for de strejkende
Glasarbejdere i Carmaux 1895 og var med i
Anlægget af et nyt socialistisk Glasværk i Albi.
Alligevel faldt han igennem ved Valgene Maj
1898, men vandt stort Ry ved sin virksomme
Optræden i Dreyfus-Sagen og ved sine
Bestræbelser for at forene de forsk. socialistiske
Grupper til et enkelt mægtigt Parti, og efter at
være genvalgt 1902 var han Partiets dygtigste
Ordfører, og en enkelt Samling 1903—04 var
han endog Næstformand i Kammeret.
Han gjorde sig særlig bemærket ved sine
Udtalelser om alm. Fred og ved sin bestemte
Afvisning af enhver Tanke om at søge
Oprejsning for Nederlaget 1870: Alsace kunde kun
genvindes ad fredelig Vej. Gentagne Gange
rettede han skarpe Angreb paa Regeringen for
dens Optræden i Marokko, der formentlig let
kunde fremkalde Krig med Tyskland, medens
den burde have søgt at komme til Forstaaelse
med denne Magt; han gav herved Stødet til
Udenrigsminister Delcassé’s Afgang i Apr. 1905,
men udtalte sig ogsaa i den flg. Tid i samme
Retning; dog bekæmpede han Hervé’s
Antimilitærplaner; han fordømte enhver
Angrebskrig som forbrydersk, men hævdede, at
Fædrelandets Forsvar var et Folks ufravigelige Pligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
