Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Java
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalksten med Forsteninger, der henhører til
Kridtformationen, maa Skifrene ogsaa
henhøre til denne Formation. Af Eruptiver
danner Diabas og Gabbro konkordante Lag
mellem Skifrene. Under Kridtformationen
ligger dog efter al Sandsynlighed ligesom paa
Sumatra palæozoiske Lag, der dog intet Sted
træder frem til Overfladen. At heller ikke
Granit mangler i Undergrunden, viser de store
granitiske Rullesten, der findes i
gammeltertiære Konglomerater. Diskordant paa Kridtet
følger Eocen, indeholdende Sandsten, Kul
og Numulitkalk. Kullene er af meget bedre
Kvalitet end europæiske Brunkul og kan i
Brændselsværdi maale sig med Stenkul. De
rigeste Kullejer findes i Nærheden af Bantam.
Oven paa Eocen findes oliocene Kalksten. I
Slutningen af den gammeltertiære Tid forekom
store Udbrud af Pyroxenandesit og Basalt. De
er i Reglen traadte frem af kortere ell.
længere Spalter og er flydte ud over Landet som
et Dække, kun sjælden har de hobet sig
sammen om et enkelt Centrum. Kridt og ældre
Tertiær indtager kun 1 % af Øens Overflade.
Miocenformationen bestaar af marine
Dannelser og har stor Udbredelse. Den bestaar
af en nedre Etage med Breccie, en mellemste
Etage med Mergel, en øvre Etage med Kalk.
Eruptiver saasom Hornblendeandesit,
Pyroxenandesit og Basalt findes saa godt som
udelukkende i nederste Etage, sjælden som Gange,
hyppigere i konkordante Lag. Miocenet har en
meget betydelig Mægtighed, saaledes ved
Djokjokarta 4500 m, ved Cheribon 6000 m, hvoraf
3000-3300 m falder paa nederste Etage,
2000-2500 m paa mellemste og 200—600 m paa
øverste Etage. Pliocenet er kun lidet udbredt,
idet Landet i denne Periode hævedes over
Havet og en Tid maa have været landfast med
Asien, saa at Landdyrene har kunnet
indvandre. De ungtertiære Dannelser indtager 38
% af Arealet og indeholder Petroleum.
Materialet til de kvartære Dannelser, der indtage i
33 % af Arealet, er leveret af de vulkanske
Bjergarters Forvitringsprodukter og er afsat
dels af Havet, dels i Indsøer og Floddale. De
ligger diskordant paa Tertiæret. De marine
Aflejringer naar ikke højere end 120 m o. H.;
Ferskvandsaflejringerne danner Højplateauer, der
forhen har været Indsøer, men ved Flodernes
Erosion er blevne udtømte og tørlagte.
Vulkanerne stammer for største Delen fra den
senere Tertiærtid. Det vulkanske Terrain, der
indtager 28 % af J.’s Overflade, er Øens egl.
Bjergland, der dog aldrig optræder som egl.
Bjergkæder, men som isolerede Toppe og
Bjergmasser, adskilte ved Lavland ell. højere
liggende Sletter og Bakkeland. Vulkanerne har
sjælden bevaret den kegleformede Spids; de
har sædvanlig en svag Hældning, og den øvre
Del er indstyrtet, saaledes at der staar et
takket Ringbjerg tilbage, ofte med en Diameter
af 10—50 km. Erosionen har naturligvis været
virksom til deres yderligere Nedbrydning;
undertiden findes ogsaa midt i Ringen en yngre
Vulkan med sin Lava- ell. Gruskegle. I alt
findes 131 vulkanske Bjergtoppe, men da fl. af
Vulkanerne har mere end een Top, er
Vulkanernes Antal ikke større end 121, hvoraf 14
har haft Udbrud i historisk Tid. Flertallet af
Vulkanerne ligger over Tværspalter og er
opbyggede af Andesit, Basalt og Grus; kun fem
leverer Leucit-Bjergarter; kun een, nemlig
Bawean, har haft Udbrud af Fonolit. De nyere
Udbrudsprodukter er næsten udelukkende Aske,
saaledes at man har troet, at J.’s Vulkaner
overhovedet ikke mere havde Lavaudbrud. I
Aaret 1885 iagttoges dog to mindre Lavaudbrud,
nemlig af Basalt fra Semeru og af Andesit fra
Lemongan.
Klima og Planteverden har fuldtud
den tropiske Karakter, som svarer til J.’s
Beliggenhed; dog gør der sig betydelig Forskel
gældende mellem Øst- og Vestjava, idet den
østlige Halvdel har en meget ringere
Regnmængde end den vestlige og derfor en mindre
yppig Plantevækst. Mod Ø. er store
Strækninger dækkede af Alang-Savanner og
Casuarina-Krat, medens det udyrkede Land mod V. og
da navnlig i de højere liggende Egne næsten
overalt er bevokset med Skov. I Lavlandet
har, som man kunde vente i et saa tætbefolket
Land, Kulturlandet næsten ganske trængt de
naturlige Vegetationsformationer tilbage; men
ogsaa i den lavere Del af Højlandet er store
Strækninger opdyrkede, særlig for Kaffeavlens
Skyld, idet Kaffetræet kun trives i Højlandet.
(Se for øvrigt Indisk Archipel).
Administration. J. med Madura
betragtes som Nederlandsk Indiens Hovedland, i
Modsætning til hvilket de øvrige Besiddelser
betegnes som Buitenbezittingen (Bilande). Det
staar under Generalguvernøren for
Nederlandsk Indien, som residerer i Buitenzorg. I
administrativ Henseende falder J. og Madura i
22 Residentier, der styres af en europæisk
Embedsmand, som fører Titel af Resident. To af
disse, nemlig Surakarta (Solo) og
Djokjokarta, er Vasalstater, hvis Fyrster har
en betydelig Apanage fra den nederlandske
Regering, medens Landets Styrelse fuldstændig
ligger i den nederlandske Residents Hænder.
Residentierne deles atter i mindre Distrikter
under indfødte Embedsmænd under Kontrol af
Europæere. Regeringens Politik har stadig
gaaet ud paa at skaane de Indfødtes
Fordomme og knytte de Fornemme til sig ved at
besætte Embederne med dem.
Befolkningen har, takket være den
kloge Styrelse af Kolonien, været i rask
Fremgang. 1795 var Indbyggernes Antal kun 3500000;
1830 var det steget til 7065000, 1865 til 14108000,
1905 til 30098008, der paa flg. Maade fordelte
sig paa de enkelte Residentier:
| Residentie | Areal km2 | Befolkning | pr. km2 |
| Bantam | 7906 | 895390 | 113 |
| Batavia | 11661 | 2109352 | 181 |
| Preanger | 21553 | 2945484 | 137 |
| Cheribon | 5665 | 1460288 | 258 |
| Pekalongan | 5551 | 1990286 | 358 |
| Semarang | 8193 | 2614923 | 351 |
| Rembang | 7443 | 1496798 | 201 |
| Surabaja | 5951 | 2436963 | 401 |
| Pasuruan | 8777 | 2022170 | 230 |
| Besuki | 10159 | 972475 | 96 |
| Banjumas | 5562 | 1486129 | 267 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
