Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Java
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgrøder, hvoraf den anden Afgrøde er skattefri.
Den for de Indfødte vigtigste Kornsort er
Risen. De to Arter, Oryza sativa og Oryza
præcox, fordrer kunstig Vanding. De Marker,
hvorpaa disse Sorter dyrkes, kaldes Sawah.
De findes i en Højde af indtil c. 1000 m o. H.
Vandingskanalerne føres fra Kilderne hen ad
Bakkeskraaningerne, hvor Rismarkerne er
anlagte terrasseformede, den ene over den
anden, saaledes at Vandet kan løbe fra den ene
Mark til den anden. De to andre Rissorter,
Oryza montana og Oryza glutinosa, kræver
ikke kunstig Vanding, men kan kun dyrkes i
den Tid, hvor Vestmonsunen hersker.
Markerne kaldes Tegal (sundanesisk Tipar),
dersom de er liggende paa fladere Jord og
behandles med Plov. Dersom de derimod
findes i Bjergene, hvor Skoven ved Afbrænding
er gjort dyrkelig, og hvor Hakken anvendes,
kaldes de Gogo (sundanesisk Humah). Den
raa Gogo-Dyrkning drives til Skade for
Skovene af den nomadiske Del af Befolkningen,
som ikke har Andel i Dessa’ernes Marker. Med
Ris var 1915 besaaet 3,7 Mill. Bouws (à 0,7
ha) og avledes 1915 i alt 94,8 Mill. Pikuls (à
61,5 kg). Plantager drives dels af Regeringen,
dels af Private, der kan erhverve udyrket
Land i Arvefæste paa 75 Aar. I Henseende til
Produktion af Sukker og Kaffe indtager J.
den anden Plads bl. de producerende Lande.
Sukker, hvoraf der 1891 avledes 7 Mill. Pikuls
(à 61,5 kg), dyrkes i Lavlandet og naar ikke
mere end 500 m o. H. Dyrkningen af Sukker
sker ved Regeringsforpagtere, i Reglen
Europæere ell. Kinesere, der har faaet visse
Landsbyer tildelte, hvis Indbyggere maa dyrke
Sukkerrør og arbejde i Sukkermøllerne.
Raasukkeret overtages da af Regeringen til en
fastsat lav Pris. Med Sukkerrør var 1915 besaaet
247629 Bouws, og der produceredes 21,8 Mill.
Pikuls. I de højere liggende
Landstrækninger, hvor Klimaet er mindre hedt, dyrkes
Kaffe, Te og Kina (Cinchona succirubra og
ledgeriana). Kaffeplanten skal være indført fra
Arabien allerede 1690, men først 1723 blev
Kaffedyrkningen indført i større Stil.
Plantagerne er for største Delen anlagte paa fhv.
Skovbund. Paa nylig afbrændt Skov avles
Skovkaffe, der er af fortrinlig Godhed. Produktet
fra ældre Plantager kaldes Datap-Kaffe efter
det hyppigst anvendte Skyggetræ Datap
(Erythrina indica). Endelig gives der en 3. Sort,
nemlig Gærdekaffe, der plantes som Hækker
ved Landsbyerne og er af fortrinlig Kvalitet,
eftersom den vokser i dyb Skygge af de Træer,
der altid findes i Landsbyerne, og faar rigelig
Gødning af Affaldet fra Husene.
Kaffeproduktionen beløb sig 1915 til 544000 Pikuls.
Kinakulturen indførtes paa J. 1850, i større
Maalestok dog først 1857. Træet vokser i en Højde
af 1500—2000 m o. H. Kinaplantagernes
Udstrækning var 1915 1511 Bouws. Desuden
dyrkes Bomuld, Indigo, Opium, Peber og Vanille,
hvilken sidste Plante dog kun har kunnet
trives, efter at man har begyndt at anvende
kunstig Bestøvning, da ingen af de paa J.
hjemmehørende Insekter er i Stand til at
udføre denne Akt. Agerbruget støttes af den bot.
Have i Buitenzorg, hvortil er knyttet en
landøkonomisk Forsøgshave, der indtager den
første Plads i Verden bl. lgn. Institutioner til
Fremme af det tropiske Landbrug (se
botaniske Haver). Kvægavlen er af
ringe Vigtighed. Der holdtes 1915 304000
Heste, 3,2 Mill. Okser, 2,5 Mill. Bøfler.
Skovene er paa J. af betydelig Udstrækning, men
formindskes stadig ved den tiltagende
Opdyrkning. I nyere Tid har Regeringen ladet
anlægge Plantager af Teaktræer (javanesisk
Dshati) for at bevare dette for
Skibsbyggeriet saa vigtige Træ fra Undergang. Ved
Kysterne findes udstrakte Skove af
Kokospalmer. Bl. Kulturskovene indtager dog
Landsbyskoven den første Plads. Denne, der
omgiver enhver Landsby som en Ring,
indeholder alle de Træer, der paa en ell. anden
Maade er af Bet. for de Indfødtes
Husholdning, først og fremmest Frugttræer (se
Indisk Archipel) og Krydderier, bl.
hvilke Capsicum er en uundværlig Tilsætning til
det daglige Maaltid, fremdeles Farvetræer som
Cæsalpinia Sappan og Marsdenia parviflora,
ligeledes Sæbetræet (Sapindus Rarak), hvis
Frugter anvendes som Sæbe; heller ikke kan
Betelpeber og Areca-Palmen mangle.
Industrien er endnu i sin Barndom. Der fandtes
1891: 140 Rismøller, 10 Savværker, 12
Arrakbrænderier, 9 Sæbefabrikker, 41 Is- og
Mineralvandsfabrikker, 39 Trykkerier. Det
indenlandske Haandværk frembringer smukke
Bastmaatter og Bomuldstøjer; særlig staar
Farveriet højt (se Battiktryk). Forsk. Slags
Vaaben (Kris, Klevang o. a.) forfærdiges med
stor Kunstfærdighed. Bl. Næringsvejene maa
endnu nævnes Indsamlingen af spiselige
Svalereder, der med Livsfare maa hentes
fra Klippehuler ved Kysten. De mest
produktive Huler findes ved Rongkop paa Sydkysten
og ved Bandong i Preanger-Residentiet. Fra
den øvre Rand af de stejle Klipper bliver en
lang Spanskrørsstige firet ned i Dybet til
Indgangen til Hulen, hvorfra en anden Stige
fører ind i Hulens Indre. Halvdelen af Rederne
tages, medens den anden Halvdel lades
tilbage. Den bedste Kvalitet faas af de Reder,
hvori der er Æg ell. nylig udklækkede Unger,
hvorimod de Reder, hvor Ungerne har faaet
Fjer, er af ringere Kvalitet. Svalerne ruger 4
Gange aarlig og bygger hver Gang en ny
Rede. Næsten hele Høsten af Reder gaar til Kina.
Handelen har længe været i Tilbagegang,
men viser i de senere Aar atter nogen
Fremgang. Der udførtes (1915) Varer til en Værdi
af 264 Mill. Gylden. Indførslen beløb sig til
433 Mill. Gylden. Handelen er for største
Delen i Hænderne paa det 1824 oprettede
Handelsselskab (Nederlandsch Handelsmatsehapij),
der køber Agerbrugsprodukterne af
Regeringen og bortsælger dem ved store Auktioner
i Holland (se for øvrigt Nederlandsk
Indien). Mønt, Maal og Vægt, se
Nederlandsk Indien. —
Samfærdselsmidler. Alle større Byer er forbundne ved
gode Landeveje; til Transport af Varer
bruges mest Bøffelkærrer, i Bjergegnene
foregaar derimod Transporten paa Hesteryg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
