Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jay, John (m. fl.) - Jayadeva - Jayme - Jazet, Jean Pierre Marie (m. fl.) - Jazyger - Jazykov, Nikolaj Michajlovitsch - Jeaffreson, John Cordy - Jean - Jean d'Acre, St - Jean d'Arras - Jean de Meung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvalg i New York, samt sendtes til
Fællesforsamlingen i Philadelphia. Han forfattede en
veltalende »Adresse til Storbritanniens Folk«,
samt n. A. en lgn. til Folket i Irland og
Kanada, men var ikke Medlem 1776 og havde
saaledes ingen Del i
Uafhængighedserklæringen. Derimod var han 1776 Formand for det
Udvalg, som udarbejdede New Yorks ny
Forfatning, og blev derefter Overdommer. 1778
var han Formand for Fælleskongressen og
afgik Septbr 1779 som Sendemand til Spanien;
herfra drog han 1782 til Frankrig som en af
Fredsunderhandlerne. Ved at aabne
Underhandlinger om en Særfred med England
lykkedes det ham at skaffe sit Land langt bedre
Vilkaar, end der ellers var Udsigt til. Juli 1784
vendte han tilbage til Nordamerika og blev
Statssekretær for de udenlandske
Anliggender, indtil Jefferson Marts 1790 overtog dette
Hverv. Han var Medarbejder af Federalist og
havde væsentlig Del i, at New York sluttede
sig til Unionsforfatningen, samt blev derefter
Overdommer i Unionens Højesteret. 1794 drog
J. som overordentlig Sendemand til London,
hvor han fik en vigtig Overenskomst i Stand,
dels om Handelen mellem de to Lande, dels
om nogle gl. Tvistemaal, bl. a. om Grænsen
mod britisk Nordamerika, hvorved Maine
vandtes for Unionen. Efter sin Hjemkomst var han
1795—1801 Guvernør i Staten New York. Hans
Life and writings udgaves af hans Søn
William (1833); senere skrev Whitlock (1887) og
Pellow (1890) hans Levned.
2) William J., foreg.’s Søn (1789-1858),
var 1818—42 Dommer i New York og
optraadte allerede 1819 som Modstander af
Negerslaveriets Udbredelse; var 1833 Medstifter
af det amer. Antislaveri-Selskab og virkede
tillige ivrig for Bibelselskabet og for
Afholdssagen. I Skr. War and peace tog han 1848
Ordet for Oprettelse af Voldgiftsdomstole
mellem Staterne til Fremme af Fredssagen.
3) John J., foreg.’s Søn (1817—94), var
1839—58 Sagfører i New York og optraadte fl.
Gange som Forsvarer for flygtende Slaver; var
1854 Medstifter af det republikanske Parti og
1869—75 Sendemand i Wien. Han virkede
senere ivrig for Ændring af den civile
Embedstjeneste.
E. E.
Jayadeva, se Gitagovinda.
Jayme [sp. ’kaimæ. port. ’зaimə] el. (nyere
Skrivemaade) Jaime, sp., ogsaa portug., Mandsnavn
svarende til Jakob; ved Siden heraf findes
Formerne Jacób, Jacóbo, Yago og Santiago. De
aragonske Konger af Navnet J., se Jakob.
E. G.
Jazet [зa’zæ], 1) Jean Pierre Marie, fr.
Akvatintastikker, f. i Paris 1788, d. 1871, Elev
af Debucourt, har udført c. 175 gennemgaaende
store Blade, særlig efter H. Vernet. Disse
smukke Vernet’ske Stik fra 1820—30 vandt i
sin Tid umaadelig Udbredelse: »Judith«,
»Rebekka ved Brønden«, »Angrebet paa
Constantine«, »Napoleons Afsked i Fontainebleau« o.
a. Scener fra Napoleon’s Liv. — 2) Eugène,
Akvatintastikker (1816—56), Søn og Elev af
ovenn., har udført Blade efter H. Vernet, P.
Delaroche m. v. I Kobberstiksamlingen i Kbhvn
gode Prøver paa begge J.’s Kunst.
A. Hk.
Jazyger, et Oldtidsfolk, der regnedes til
Sarmaterne og opr. synes at have boet i
Egnene N. f. det sorte Hav. En Del af dem
trængte imidlertid frem mod V. og bosatte
sig mellem Donau og Theiss, hvor de kom i
Forbindelse med Romerne. I Beg. var
Forholdet godt, men under Kejser Marcus
Aurelius kom de i Krig med Romerne, som
overvandt dem fl. Gange. Paa Folkevandringens
Tid blev J., som det synes, helt udryddede af
Goterne. — Endnu findes i Ungarn en
Folkestamme, som kaldes J., men deres
Nedstamning fra Oldtidens J. er meget problematisk.
H. H. R.
Jazykov [jaзi’kåf], Nikolaj
Michajlovitsch, russisk Digter (1803—46), var
i sin Ungdom som Student ved
Universitetet i Dorpat en ivrig Beundrer af
Puschkin og skrev selv anakreontiske Digte
og Drikkeviser, der vakte Opmærksomhed.
Allerede tidligt bragte imidlertid begyndende
Sygdom en Afbrydelse af hans muntre
Studenterliv og en Standsning i hans Produktion,
og i fl. Aar opholdt han sig ved udenlandske
Badesteder. Efter at være vendt hjem til
Rusland 1843 sluttede han sig til de slavofile
Kredse og angreb med Voldsomhed
anderledes Tænkende, f. Eks. Herzen og Bjelinskij.
I sine sidste Aar skrev han smukt formede
religiøse Digte (»Jordskælvet«, »Samson«).
H. C-e.
Jeaffreson [’dзefəsən], John Cordy, eng
Forf. (1831—1901), studerede Jura og blev 1859
Advokat ved Lincoln’s Inn, men opgav snart
fuldstændig Juraen for Litt. Foruden nogle
Romaner, som Live it down og Not yet dead,
har han skrevet de ikke just elskværdige The
Real Lord Byron (1883) og The Real Shelley
(1885). 1894 kom hans læseværdige Book of
Recollections.
I. O.
Jean [зa] (fr.), Johan; [dзi.n] (eng.), d. s. s.
Jane, Johanne.
Jean d’Acre, St [sæ-зa-’d-akrö], se Acre.
Jean d’Arras [’зã-d-a’ra ell. -d-a’ras], fr.
Forfatter fra 14. Aarh. Han var Sekretær hos
Hertug Johan af Berry, paa hvis Opfordring
han c. 1390 skrev en Roman om Mélusine,
hvor han samlede de Sagn, som var i Omløb
om denne Fe. Bogen gjorde stor Lykke, blev
overs. paa Flamsk, Tysk og Spansk og
omarbejdet i poetisk Form af Coudrette (1440). Den
ældste trykte Udg. udkom 1478 i Genève; i
vore Dage har Brunet genoptrykt den i
Bibliothèque elzévirienne [Paris 1854]).
Kr. N.
Jean de Meung [’зã-’d-m8], f. i
Meung-sur-Loire c. 1250, d. i Paris c. 1305, hans egl.
Navn var Jean Chopinel. Han overs.
forskellige Værker fra Latin, saaledes De re
militari »af Vegetius, Consolatio philosophiæ af
Boëthius, Abailard’s og Héloïse’s Breve o. s. v.;
desuden har han skrevet et Test. (c. 1295),
der indeholder mange interessante, stærkt
kritiske Betragtninger over Datidens Livsforhold.
Hans Hovedværk er dog 2. Del af Roman de
la Rose; han fortsatte Guillaume de Lorris’
ufuldførte Værk, men i en helt anden Aand,
end det var paabegyndt. Vi træffer vel hos J.
d. M. de samme Personer og den samme
Handling som hos hans Forgænger, men medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
