Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeffreys, George - Jeffreys, John Gwyn - Jefremov - Jefta - Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade. Til Løn for hans tro Tjeneste gjorde
Jakob II ham til Lordkansler. Efter Kongens
Afsættelse vilde J. flygte, men blev greben og
ført til Tower, hvor han døde, inden han kom
til at lide Straf for sine mange Misgerninger.
C. S. C.
Jeffreys [’dзefriz], John Gwyn, eng.
Konkyliolog, f. i Swansea 1809, d. 1885. Han var
opr. Advokat, men hans videnskabelige
Interesse drog ham bort fra denne Virksomhed,
idet han med stor Iver og Dygtighed kastede
sig over Studiet af den europæiske marine
Bløddyrfauna. Resultatet af disse Studier
nedlagde han i sit store, endnu særdeles
værdifulde Værk British Conchology (5 Bd, 1862—69).
Han indlagde sig desuden stor Fortjeneste ved
sin Ledelse af fl. senere
Dybvandsundersøgelser og ved sin Deltagelse i Bearbejdelsen af
det derved indvundne betydelige og
interessante Materiale.
(J. C.). R. H. S.
Jefremov [jæ’fræmåf]. By i Mellemrusland,
Guv. Tula, ligger 135 km SSØ. f. Tula ved Dons
Tilløb Krassiva-Metsha og har c. 10000 Indb.
Byen ligger i en overordentlig frugtbar Egn
med fortrinlig Humusjord; dens Hovederhverv
er derfor Mølledrift og Handel med
Landbrugsprodukter.
G. Ht.
Jefta, en af Heltene fra Dommertiden, om
hvem der fortælles Dom. 11—12, som man uden
sikkert Resultat har søgt at skille i to
Beretninger. J. var fra Gilead, men blev fordrevet
af sin Slægt, fordi hans Moder var en
Fremmed. Da Gileaditterne ikke kunde værge sig
mod Ammonitternes Anfald, kaldte de J.
hjem for at være deres Høvding. Inden
Kampen aflagde han det Løfte, hvis han sejrede, at
ville ofre den første, der mødte ham ved
Hjemkomsten. Han underkuede Fjenden, og da
han vendte hjem, kom hans Datter ham i Møde
med Haandpauker og Danse. J. fuldbyrdede sit
Løfte, efter at Datteren i to Maaneder havde
begrædt sin Død som Jomfru. Denne
Begivenhed fejredes i Kulten ved en aarlig 4 Dages
Fest. Efter Ammonitterkrigen fik J. Kamp med
Efraimitterne, som ikke vilde overlade ham
Æren som Ammonitternes Besejrer. J. afskar
Efraimitterne Overgangen over Jordan og
nedhuggede dem, idet deres Stammeforhold
kendtes paa deres Udtale af shibbolet.
J. P.
Jeg er det enkelte Menneskes Forestilling
om sin egen Individualitet (s. d.). Denne
Forestilling er saa godt som altid til Stede i
Bevidstheden, ledsager alle de andre vekslende
sjælelige Fænomener, der fremtræder som
Tilstande hos dette samme J. Naar et Menneske
vaagner efter en Bevidstløshed, vil de første
Ord, der ytres, som oftest være: »Hvor er
jeg?«, hvoraf fremgaar, at J. og dets Forhold til
Omgivelserne er det første og væsentligste, der
trænger sig frem i Bevidstheden. Dog kan J.
være mere ell. mindre tydelig; man kan gaa
saaledes op i en ell. anden Beskæftigelse, at
man saa at sige glemmer sig selv, og under
andre Omstændigheder kan J. være det mest
fremherskende Moment i Bevidstheden. Et
Glimt af J. vil dog altid være til Stede, saa at
det normale (ikke sindssyge) Menneske aldrig
vil være i Tvivl om, at det er eet og samme J.,
der har oplevet alt det, som i Aarenes Løb
har fyldt Bevidstheden. At J. er det samme,
betyder dog ingenlunde, at det er en
uforanderlig Størrelse. Det undergaar tværtimod en
dobbelt Række af Forandringer, dels langsomt
forløbende, men vedvarende Ændringer, der i
Tidens Løb næsten fuldstændig kan omforme
J., dels hurtigt forløbende Forandringer med
svage Eftervirkninger. Naar man trods alle
disse Forandringer dog kan tale om eet og samme
J., forholder det sig hermed ligesom med en
legemlig Organisme; en Plante f. Eks., der
spirer op, vokser, sætter Frugt og visner, maa
stadig betragtes som samme Plante. At J.
ogsaa i Bevidstheden vedblivende kan staa som det
samme, beror især paa, at der trods
Ændringerne bestandig er saa mange uforandrede
Momenter, at Variationen først træder frem, naar
man sammenligner J.’s Tilstand i to fra
hinanden langt fjernede Tidsafsnit, mellem hvilke
desuden talrige Erindringer udfylder
Mellemrummet og viser en gradvis Overgang. Hvor
slige Forhold ikke gør sig gældende, vil J.
heller ikke have Præg af at være uforandret,
hvilket tydelig iagttages ved de hurtigt
forløbende, men mere gennemgribende
Forandringer i J.: Sindsbevægelserne. Enhver
Sindsbevægelse indledes ved en stærkt følelsesbetonet
Iagttagelse ell. Forestilling, hvorved J.
umiddelbart føler sig fremmet ell. hemmet, og det
er denne Opfattelse af en Forandring i J., der
giver Sindsbevægelsen sin særlige Karakter i
Modsætning til andre Følelsestilstande. Jo
større Forandring der føles, des stærkere er
Sindsbevægelsen, og den kan naa en saadan Styrke,
at J. næsten ikke kender sig selv: man er ude
af sig selv af Sorg ell. Glæde, af Raseri,
Fortvivlelse o. s. v. Selve Affekten forløber dog
gerne hurtigt, men der er altid svage
Eftervirkninger, og det er især derigennem, at J. i
Aarenes Løb omdannes.
J. er en yderst sammensat Forestilling, da
den strengt taget omfatter alle Individets
legemlig-sjælelige Oplevelser, om end naturligvis ikke
alle Enkeltheder spiller lige stor Rolle. W.
James har forsøgt at gennemføre en Analyse
af J., hvis Indhold han deler efter de forsk.
Omraader, hvorfra det stammer: fra materielle
Kilder (det materielle J.), fra Medmenneskenes
Dom (det sociale J.) og fra sjælelige
Oplevelser i snævrere Forstand (det aandelige J.);
et kort Referat af denne Analyse er givet
under Affekt, S. 212. Det er naturligvis
udelukket, at alle de enkelte Momenter, der
indgaar i den sammensatte Forestilling J., selv
naar denne er klarest, kan være samtidig til
Stede i Bevidstheden. Men det er heller ikke
nødvendigt, thi en sammensat Forestilling er
altid noget mere end en blot Sum af de deri
indgaaende Led; den er en selvstændig Helhed,
der associativt er saaledes knyttet til de enkelte
Led, at ethvert af disse altid kan reproducere
Helheden, medens denne mere ell. mindre
sikkert er i Stand til at reproducere de enkelte
Led. Et ell. andet af disse vil derfor altid
kunne optræde som Repræsentant for Helheden;
er man stærkt fordybet i en Tankegang, vil
der af Jegforestillingen ofte kun bestaa en vag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
