Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 870 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelisavetpol - Jellačič de Buzim, Josef - Jellicoe, John R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jelisavetpol [j_il_jiz_av_jæt’på£],
Elisabeth-Pol ell. Gandscha, By i russ.
Transkaukasien, Guv. J. (44005 km² med [1915] 1117200
Indb.), ligger 170 km SØ. f. Tiflis ved Kurs
Biflod Gandscha. (1913) 63400 Indb., hvoraf
Halvdelen Tatarer og Resten mest Armeniere.
Den har et Omfang af c. 20 km og ligner en
uhyre Have, men er i øvrigt fattig og usselt
bygget. Den bestaar af en Fæstning, bygget
1712—24 af Tyrkerne, og 3 Bydele, omgivne af
en Lermur med Taarne. I Byen og Omegn
avles fortrinlig Træfrugt, Vin og Tobak;
betydelig Silkeavl og Handel. — Byen blev
erobret af Russerne 1804; 25. Septbr 1826 blev
Perserne under Kronprins Abbas Mirza her
fuldstændig slaaede af Russerne under
Paskievitsch.
G. Ht.

Jellačič de Buzim [’jel.at∫it∫-d_ə-’buzim],
Josef, Greve, østerr. Felttøjmester, f. 16. Oktbr
1801 i Peterwardein, d. 19. Maj 1859 i Agram.
1819 udnævntes han til Løjtnant og var 1842
avanceret til Oberst i et Grænseregiment, med
hvilket han 1845 kæmpede med Held mod de
bosniske Insurgenter. 1848 rykkede J. som
Feltmarskalløjtnant i Spidsen for 40000 Mand
over Floden Drave og begyndte Krigen mod de
ungarske Insurgenter, som han slog og tvang
til Tilbagegang til Marlon-Vasár. Imidlertid
rykkede J. til Wien, hvor han tog ivrig Del i
Byens Indtagelse og kæmpede med Dygtighed
mod Ungarerne ved Schwechat. I
Vinterfelttoget 1848—49 kommanderede han under
Windischgrätz Hærens højre Fløj, erobrede
Altenburg, Wieselburg og Raab og slog Ungarerne
ved Moor. I Marts 1849 udnævntes han til
Felttøjmester og fik Overkommandoen over
Sydhæren, der stilledes over for Hovedmassen af
de ungarske Stridskræfter. I Begyndelsen
naaede J. vel betydelige Fordele; han slog
saaledes Ungarerne, trængte dem tilbage over
Franzenskanal, stormede Neusatz og besatte
Bácska, men Sygdom bl. Folkene og det
mislykkede Angreb paa den overlegne Fjende ved
Hegyes tvang J. til at opgive sin Stilling ved
Franzenskanal og til at gaa bag Donau. Han
traadte vel i Forbindelse med Haynau
under dennes Fremrykning, men tog ikke
umiddelbart Del i de 1849 stedfindende
afgørende Kampe. Ved Krigens Slutn. vendte
han tilbage til Agram som Banus og blev Civil-
og Militærguvernør i Kroatien og Slavonien.
1853 fik han Overkommandoen over det mod
Montenegro sammendragne Observationskorps
og ophøjedes 1855 i Grevestanden. J. har 1851
i Wien offentliggjort en Samling Digte.
B. P. B.

Jellicoe [’dзe£_iko_u], John R., Viscount of
Scapa, eng. Admiral, f. 5. Decbr 1859 som Søn af
en dygtig Skibsfører. Han traadte ind i
Marinen 1872, blev Løjtnant 1880, Kaptajn 1891,
Kommandør 1897, Kontreadmiral 1907,
Viceadmiral 1911 og Admiral 1914. Han fik i sin
Ungdom en alsidig, saavel nautisk som tekn.
Uddannelse, deltog i den ægypt. Krig og i
Bekæmpelsen af Bokseropstanden i Kina 1900, hvor
han blev saaret paa Ekspeditionen til
Undsætning af Legationerne i Peking. Som
Stabsofficer beklædte han Stillinger som Skibschef,
Stabschef og Direktør for tekn. Virksomheder,

J. R. Jellicoe.

og som Admiral var han Eskadre- og
Flaadechef og gentagne Gange Medlem af
Admiralitetet, hvis 2. Sølord han var, da Krigen brød
ud. J., der var udset til at beklæde Posten
som Chef for
Hjemmeflaaden
Efteraaret 1914,
fik Ordre til at
afrejse til
Scapa Flow 4.
Aug. 1914 for at
overtage
Kommandoen over
den til
Storflaaden
omdannede
Hjemmeflaade og
dermed
Ledelsen af hele
Søforsvaret i
de nordlige
Have. J. fik
her overdraget
det vanskeligste
og mest ansvarsfulde Hverv, der nogensinde er
overdraget en Søofficer. Til Forstaaelse heraf
skal nævnes, hvori det hovedsagelig bestod:
Opretholdelse af Blokaden i de nordlige Have
for at forhindre Tilførsler til Tyskland N. om
England og Opbringeise af tyske Handelsskibe.
Blokaden strakte sig fra Polarisgrænsen NV. f.
Island over Island, Færøerne, Shetlandsøerne
til Norges Kyst. Beskyttelsen af Englands
Søfart. Efterretningstjenesten, Mineudlægnings-
og Minestrygningstjeneste. Konvojtjenesten for
at sikre Øriget de nødvendige Tilførsler.
Sikring af Englands Kyster mod Overfald.
Træning af Storflaaden ved Dag og Nat til Kamp
mod den tyske Højsøflaade. Sikring af
Flaadens Basis og af dens Tilførsler af enhver Art.
Scapa Flow var nylig blevet udset til
Storflaadens Basis p. Gr. a. dens fortrinlige naturlige
Betingelser, men den savnede enhver Art af
Beskyttelse samt Foranstaltninger til
Vedligeholdelse og Forsyning af en Storflaade. Ved
J.’s store Organisationstalent og Evne til at
vælge de rette Folk til det rette Arbejde
lykkedes det ham at faa alt i Orden paa
forholdsvis kort Tid, lige fra Storflaadens
Kampberedskab til Indretningen af Biografteater,
Bokseringe og Fodboldbaner. Som Chef for Flaaden
ledede han det største Søslag, Verdenshistorien
har at berette om, nemlig Slaget ved Jylland
31. Maj 1916 mod den tyske Højsøflaade. Det
lykkedes ikke J. at nedkæmpe den tyske
Flaade, men denne maatte trække sig tilbage til
sin Basis og vovede sig ikke oftere ud under
Krigen. Kritikere mener, at J. havde Chancen
til helt at ødelægge den tyske Flaade, men at
han var for forsigtig, særlig ved sine Manøvrer
for at undgaa Torpedoer, hvorved han
gentagne Gange tabte Følingen med Fjenden. Til J.’s
Forsvar kan siges, at den eng. Flaades
Overlegenhed over den tyske ikke var saa stor paa
dette Tidspunkt, at han turde løbe Risikoen for
alt for store Tab, dertil afhang Englands
Sikkerhed for meget af, at denne Overlegenhed
ikke sattes over Styr. Efter Slaget gik J. straks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>