Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelsa - Jelshøj - Jeløen - Jemappes - Jemba - Jemen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højde paa Østgrænsen, i Natlandsnuten (957
m) og Reinsnuten; det gennemskæres af fl.
Dalfører, de største er Ulsvandsdalen, som
munder i Tøssefjordens Bund, og den sydligere
fra Erfjorden ved Kirken i NØ. gaaende,
smukke Haalandsdal, som fortsætter i
Natlandtsvandet og Natlandsdal, der fører over til
Suledal. De vigtigste Næringsveje er Agerbrug
og Kvægavl samt ikke ubetydelig Skovdrift,
som beskæftiger 7 Savbrug. Beitesmarkerne er
utilstrækkelige for Behovet, hvorfor
Kreaturerne i stor Udstrækning sendes paa
Sommerhavn ind i Suldals Fjelde. Udbyttet af
Havebrug, Bærplukning og Hønseavl har ikke liden
Betydning. Der foregaar ogsaa et ganske rigt
Brislingefiskeri; Udbyttet af Fiskeriet i alt var
i 1907 32345 Kr, hvoraf 23400 falder paa
Brislingefiskeriet. Dampskibsforbindelse med
Stavanger. J. Privatbank Akts. Herredets Areal
er 257 km2, hvoraf 0,3 km2 Indsøer. Antagen
Formue 1917 1,8 Mill. Kr. og Indtægt 270350 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Stavanger Amt
af Boye Strøm [Kria 1888]).
(J. F. W. H.). M. H.
Jelshøj se Holme Bjerge.
Jeløen, de gamles Jalund, er en paa
Østsiden af Kristianiafjorden under Moss
Landsogn, Østfold Fylke, liggende c. 10 km lang og
2—3 km, bred Ø, der ved Værlebugten,
Mossekanalen og Mossesundet skilles fra Fastlandet.
Den midterste og nordre Del er opfyldt af
skovklædte Aase med stejlt Affald mod
Mossesundet, den østre og søndre dannes af et
frugtbart og veldyrket Bakketerræn med
Skraaning ned til Søen. Øen er bekendt for sin
Skønhed og sine mange store velbyggede
Gaarde som Alby, Tronvigen,
Refsnes, Næs og Orkerød, hvor Frimurerne
1898 har oprettet et Børnehjem; den ved
Kanalen liggende Del er bymæssig bebygget og
hører under Moss Købstad.
(J. F. W. H). M. H.
Jemappes [зæ’map (зö’map?), (Gemappe),
Flække i belg. Prov. Hainaut, 5 km V. f. Mons,
ved Haine, en Biflod til Schelde og ved
Jernbanelinien Bryssel—Valenciennes, har (1911)
13461 Indb., Stenkulsgruber, Glasfabrikation og
kem. Fabrikker.
G. Ht.
J. er særlig bekendt ved den Sejr, som den
franske General Dumouriez 6. Novbr 1792 vandt
over Østerrigerne under Hertug Albrecht af
Sachsen-Teschen, en Sejr, der afgjorde
Belgiens Skæbne. Efter det uheldlige Felttog i
Frankrig 1792 havde Østerrigerne trukket sig
tilbage til Belgien, hvor de med c. 26000 Mand
indtog en forskanset, men for udstrakt
Stilling med højre Fløj ved J. I denne Stilling
angrebes de 6. Novbr om Morgenen af Dumouriez
med c. 46000 Mand. Den franske venstre Fløj
erobrede efter en haard Kamp Landsbyen
Quaregnon og derefter J., medens et i rette
Tid foretaget Modstød fra det østerr. Centrum
bragte det franske Centrum til at vige. I dette
kritiske Moment lykkedes det den unge General
Égalité (den senere Kong Ludvig Filip) at
standse den tilbagegaaende Bevægelse og igen
at føre Centrum frem til Angreb paa de østerr.
Forskansninger, der alle efter en tapper
Modstand erobredes. Østerrigernes Tab udgjorde
6—7000 Mand samt 8 Kanoner. Franskmændene
mistede c. 4000 Mand.
B. P. B.
Jemba, d. s. s. Emba.
Jemen (Yemen), Arabiens sydvestlige Del,
Ø. f. det røde Hav (fra omtr. 18° ell. 20° n.
Br.) og N. f. det ind. Hav indtil omtr. 46 ø.
L. f. Grw. Mod Ø. grænser J. til Hadramaut,
mod N. til Hidjas og mod NØ. til Stepperne
i det indre Arabien. J. er et arab. Ord,
»Højre«, modsat es-sham, »Venstre«, d. e. Syrien,
idet Araberen tænker sig staaende foran
Kaaba. Jordens Midtpunkt, med Ansigtet mod Ø.
J. bestaar af en sandet, hed, paa fl. St. usund
Kyststrækning, Tehama ell. Tihama, langs
det røde Hav, og et højt Bjerglandskab. Mod
N. hen imod Hidjas finder man inden for
Kysten Bjergene Aser ell. Assir med fl. Byer, der
ligger ved Karavanvejen fra det egl. J. til
Mekka. J. er et Højland; Passerne imellem
de forsk. Dele og Byer er ofte i en Højde af
2000 m. De største Højder ligger mod V. De
klimatiske Forhold i J. ligner Sudan; om
Sommeren falder undertiden voldsomme Regnskyl.
Regnmængden er ikke ringe, Vinterregn gives
ikke, Landet er paa sine Steder meget
frugtbart. Der vokser Palmer, Akacier, hvoraf faas
Gummi, Balsambuske o. s. v. Kaffetræer,
Bomuld og Tobak dyrkes; ligeledes, højere oppe
paa Bjergene, sydeurop. Kornsorter. Røgelser
(Olibanum) vokser nærmest længere mod Ø.
I Bjergene træffes Gnejs, ofte vulkanske
Stenarter. Af Dyreverdenen findes store Rovdyr,
Antiloper, Murmeldyr, i fl. Egne Aber o. s. v.
J. er temmelig lidet kendt og farligt at berejse;
kun faa Europæere har undersøgt Landet. Den
første var Carsten Niebuhr (1762), der trængte
frem! til Sana. Siden er J. og Grænselandene
blevne berejste af Seetzen, Wellsted, Botta,
Millingen, Hutton, Ch. Cruttenden, Baron A. J.
Wrede, Munziger, v. Malzan, Renzo Manzoni
(hvem man skylder en fortræffelig Plan af
Sana), Th. Bent o. fl. Den dristige fr. Rejsende
Arnaud naaede 1843 frem til Mareb, det gl.
Saba; J. Halévy (1867) til Nedjran, der ligger
yderst mod NØ., 500 km fra Bab-el-Mandeb.
Siden er J. berejst 4 Gange af Glaser, der bl.
a. har opdaget en Mængde hidtil ukendte
himjaritiske Indskrifter; men da han ikke vilde
meddele dem til andre Videnskabsmænd, søgte
en østerr. Ekspedition under Epigrafikeren
Prof. O. H. Müller fra Wien 1898 tillige med
den sv. Orientalist Carlo Landberg at opdage
Indskrifterne paa ny og faa dem afskrevne og
tolkede; men hele Foretagendet mislykkedes.
Naturforholdene i J. er helt forsk. fra det
øvrige Arabien. Her er ingen Stepper for en
omflakkende Befolkning. Landet maa dyrkes af
en Befolkning med faste Boliger, og saaledes
har det ogsaa været Tilfældet fra en tidlig Tid.
— J. er et gl. Kulturland. Her boede Sabæer,
Minæer, Himjaritter. Oldtidens Folk kaldte J.
»det lykkelige Arabien« (Arabia felix), fra
hvilket man fik kostelig Røgelse, Balsam, Myrra
o. s. v. Da Vedligeholdelsen af de mange Anlæg,
hvilke Landet skyldte sin Frugtbarhed, i
Tidens Løb blev mindre omhyggeligt passet end
tidligere, og da bl. a. de store, med Kunst
opførte fortræffelige Vandbassiner forfaldt, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
