Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 876 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jenner, Edward - Jennings, Sarah - Jenny - Jennystol - Jens - Jensen, Adolf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

E. Jenner.

Overførelsen af Kokopper til Mennesker kunde
beskytte disse mod Smaakopper (Vaccine).
Muligheden for at sætte en saadan Vaccine i
System og dermed udrydde Koppesygdommen
diskuterede J.
hyppig med J.
Hunter, hos
hvem han var
i Lære
1770—72, og af
hvem han fik
det Svar, at
Spørgsmaalet
kun kunde
løses ved
Eksperimenter. Fra
1780 tog J.
Sagen op, og han
konstaterede,
at Kokopperne
var to Slags, af
hvilke kun den
ene kunde
overføres til
Mennesket og give fremtidig Beskyttelse. Desuden
studerede J. Skaalkopper (Variceller), som han
troede identiske med de ægte Kopper, navnlig
for at undersøge Muligheden for Overførelsen,
Sygdommens Forløb og Muligheden af
gentagne Anfald. 1796 brød der Kokopper ud paa en
Gaard i Berkeley, og 14. Maj overførte J.
Vaccine fra Malkepigen Sarah Neame’s Haand til
den 8-aarige Dreng James Phipps. Den slog
an, og 6 Uger senere inokulerede J. ham med
Kopper, uden at der indtraadte noget sygeligt
Tilfælde. Efter at have samlet nogle fl.
Tilfælde indsendte han 1797 en Beretning til Royal
Society, der sendte den tilbage igen, hvorfor
J. udgav den i Bogform 1798 med Titel: An
inquiry into the causes and effects of the
variolæ vaccinæ, a disease, discovered in some of
the western Counties of England, particularly
Gloucestershire and known by the name of
cowpox. J.’s Forsøg mødte straks betydelig
Kritik, ikke mindst fordi Overlægerne ved
Londons Koppehospital, Woodville og Pearson,
der anvendte J.’s Fremgangsmaade galt,
havde Uheld i de af dem anstillede Forsøg.
Woodville har dog den Fortjeneste, at han
simplificerede J.’s Metode ved at pode fra Arm til
Arm. Pearson søgte derimod at udnytte J.’s
Undersøgelser, idet han stiftede den første
Vaccinationsanstalt (Betegnelsen Vaccination
anvendtes først i Frankrig) og gjorde sig selv
til Direktør for et »Kopperaad«, hvis Protektor
Hertugen af York skulde være. Der blev
tilbudt J. en Stilling som »ekstraordinær
korresponderende Læge« ved Raadet, men den blev
afvist, og J. rejste til London, hvor han udgav:
Further observations on the variolæ uaccinæ
or cowpox (1799) og A continuation of facts
and observations relative to the variolæ
vaccinæ or cowpox (1800). J. indførtes ved Hoffet,
og nu bredte Metoden sig til alle Lande, først
Østerrig og Italien, senere til Frankrig, og
overalt dæmpede den Epidemierne og beskyttede
de ikke tidligere Angrebne. Parlamentet
oversendte J. en Hædersgave paa 10000 f, og 1803
stiftedes The royal Jennerian Society for the
extermination of the smallpox, som i Løbet al
kort Tid aabnede 13 Vaccinationsanstalter i
London. Hele Verden kappedes om at hædre
J., der 1789 var blevet Medlem af Royal
Society. Medical Society overrakte ham en
Guldmedaille, Parlamentet sendte atter en
Hædersgave, dobbelt saa stor som den tidligere. J.
udnævntes til Æresborger i mange eng. Byer,
og alle betydende lærde Selskaber optog ham
som Æresmedlem. Mindesmærker rejstes for
ham i London, Berkeley og Genua. Skønt J.
ikke er den første, der har anvendt
Vaccinationen — bl. a. havde den holstenske
Skolelærer Peter Plett allerede 1791 vaccineret
—, skyldes det ham, at Vaccinationen er
blevet kendt og benyttet i hele Verden (se
Vaccination) og Koppeepidemierne derved
blevne af langt ringere Bet. i 19. Aarh. end
tidligere, da de hørte til de hyppigste og mest
ødelæggende Farsoter. (Litt.: Baron, Life
and correspondence of J. [London 1827, 2 Bd
1838, 2. Opl. 1860]; Chouland, »Edw. J.,
Biographie u. Characteristik« [Leipzig 1829];
Burggraeve, Monument à E. J. ou histoire
générale de la vaccine [Bryssel 1875]; Jul.
Petersen, »Kopper og Koppeindpodning«
[Kbhvn 1896, S. 212-46]; Wellcome,
History of inoculation and vaccination [London
1913]).
J. S. J.

Jennings [’dзen_iŋz], Sarah, se
Marlborough.

Jenny [’dзen_i] (eng.), Johanne.

Jennystol [’dзen_i-], se Spinding.

Jens. Om Oprindelsen af dette Navn, se
Johannes.

Jensen, Adolf, tysk Komponist (1837—79),
studerede opr. Musik, nærmest paa egen Haand
og havde allerede virket som Musiklærer i
Rusland og som Kapelmester i Posen, da han
1858 kom til Kbhvn for at gøre mere
systematiske Musikstudier under Niels W. Gade’s
Vejledning. De 2 Aar, J. tilbragte i Kbhvn, fik
saa meget større Bet. for hans Udvikling, som
han saavel kunstnerisk som personlig følte sig
stærkt knyttet til Gade. 1860 tog J. atter
Ophold i Königsberg, hvor han indtil 1866
virkede som højt anset Musiklærer. Senere var
han en Tid knyttet til Tausig’s Klaverskole i
Berlin, men hans svækkede Helbred nødte ham
til efterhaanden at opgive al Lærervirksomhed.
Sine sidste Aar opholdt J. sig dels i Dresden,
dels i Baden-Baden. — J. har skrevet en lang
Række Sange (Lieder) og Romancer; kun faa
af de Samlinger, han udgav, havde imidlertid
særlige Titler, som f. Eks. »Spanisches
Liederbuch« (Heyse og Geibel), »Dolorosa«,
»Gaudeamus« (Scheffel). Som Sangkomponist nyder J.
et ikke ringe Ry. Vistnok er han nærmest
Epigon, men efter Schumann’s Dage en af
de Komponister, der har vist stærkest
personlig Hengivelse og naturlig melodisk
Opfindsomhed; en simpel og rørende Inderlighed
præger hans Sange mere end Højhed og Kraft;
hans ikke ret lange Kunstnerbane vidner om
en stadig ideal Stræben. Ogsaa som
Klaverkomponist har J. frembragt Arbejder, der har
vundet betydelig Udbredelse (»Wanderbilder«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>