Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeremia - Jeremiade - Jeremias II - Jeremias Gotthelf - Jeremias-Grotten - Jérémie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplevelser før og efter Jerusalems Fald.
46—51, Truselstaler mod fremmede Folk
(Ægypten, Filistæere, Moab, Ammon, Edom, Aram,
Arabere, Elam, Babel), hvortil slutter sig 52,
en hist. Beretning om Jerusalems Erobring og
Folkets Bortførelse, identisk med 2. Kong. 18.
24—25, 21. Om alle disse Afsnit indeholder
ægte Taler af J., er blevet stærkt betvivlet,
idet man dels har henvist til den store
Forskel i Stil og Udtryk, dels til, at den gr.
Overs. i sit Indhold afviger betydeligt fra den
hebr. Tekst. Mange af Udtalelserne er
daterende, og da vi tillige faar fl. Meddelelser om
J.’s Liv og Skæbne end om nogen anden
Profet, kan hans Livs Udvikling tegnes
nogenlunde klart. Han stammede fra Anatot lidt N. f.
Jerusalem; hans Fader Hilkia var Præst. I
Kong Josija’s 13. Regeringsaar (o. 627 f. Kr.)
fik han, endnu ung, Profetkaldet med den
smertelige Opgave at forkynde sit Folks
Undergang for dets Synder. Han forkynder, at
et Folk skal komme N. fra og ødelægge
Landet fuldstændig; dermed hentydes vistnok til
Skytherne, som hærgede Vestasien o. 625 f.
Kr. De Synder, som Folket skal straffes for,
er Troløshed mod dets Gud, kultisk Frafald og
Undertrykkelse og Voldshandlinger. Om den
vigtige Begivenhed 622, Indførelsen af den
deuteronomiske Lovbog, tales der med stærk
Tilslutning 11, 1—14, hvis Ægthed dog kan
betvivles. Om Deuteronomim eller i hvert Fald
dens Virkninger synes J. at dømme mindre
gunstigt, naar han afviser al Pukken paa at
have Jahve’s Lov, og siger, at de Skriftlærdes
Løgnegriffel har arbejdet for Løgn (8, 8).
Under Kong Jojakim (608—597) skærpes
Modsætningen mellem J. og Folket. I selve Templet
holder han en stor Bodstale, hvori han
forkynder, at deres Kultus er unyttig p. Gr. a. den
Uret, de øver, og til Straf skal Riget gaa
under og Templet ødelægges som Shilo’s Tempel
(7—9). Præsterne og Profeterne vil have ham
dødsdømt for den blasfemiske Tale, men han
reddes af de verdslige Stormænd, som
henviser til, at Mika havde talt lgn. Ord (26).
Fjendskabet mod J. gav sig Udslag i
Forfølgelser, endog fra hans Nærmestes Side. Han
udbryder i bitre Forbandelser over dem (11; 15;
18; 20). J. saa tidligt, at Dommen truede fra
Nebukadnesar (25), og dette stadfæstedes, da
denne i Slaget ved Karkemish 606 besejrede
Farao Neko. Formodentlig er det ved denne
Tid, at J. lader sine Taler nedskrive af Biaruk,
som træder frem og læser dem i Templet ved
en Bodsfest. Bogrullen bringes til Kongen, som
brænder den,, men forgæves søger at paagribe
J. og Baruk. Senere skriver Baruk en ny
Rulle; den danner Grundlaget for vor J.-Bog.
597, da Jekonja bliver Konge, medens
Babylonierne nærmede sig, forkynder J. hans og
hams Moders Fald (13, 18 ff.; 22, 24 ff.). Han
opfordrer Folket til endelig nu at gøre Bod
og fremholder Rekabæerne som Forbillede (35).
Nebukadnesar indtog Byen og indsatte Sidkija
som Vasal (597—86), medens en Del af
Befolkningen bortførtes. J. betragtede dette som
Guds retfærdige Straf for Folkets Synd og
forlangte, at man skulde bøje sig derunder. Da
Nabofolk opfordrer til at deltage i et Oprør
og Profeter forkynder Babels Fald, optræder
J. energisk derimod (27—29). Han opfordrer
i et Brev de Landflygtige til at indrette sig
paa et varigt Ophold, hvor de er. Da Sidkija
endelig faldt fra og Babylonerne nærmede sig
opfordrede J. til fuldstændig Underkastelse
(34). Sidkija raadførte sig hemmeligt med ham,
men turde ikke følge hans Raad. Hans
Truselstaler havde ophidset Folket, og da han
under en Pause i Belejringen vilde gaa ud til
Anatot, blev han grebet som Overløber og
fængslet. Embedsmændene lod ham kaste i en
Cisterne med Dynd, men han reddedes af en
Ætioper (37—38). Han sad nu indespærret
sammen med Baruk, og fra denne Ulykkens Tid
stammer en Række Billeder af den ideale
Fremtid, som venter Israel, naar Modgangen
har renset det (31—33). Da Nebukadnesar har
erobret Jerusalem paa ny, bortfører han
Sidkija og store Dele af Folket, men J. gives fri
og bliver i Jerusalem. Kort efter myrdes den
af Babylonerne indsatte Vasal Gedalja, og
adskillige Jøder vil nu flygte til Ægypten. J.
advarer derimod, fordi Ægypten ogsaa snart skal
undertvinges, men han tvinges selv til at følge
med, og de slaar sig ned i det nordøstre
Ægypten. Her har han forkyndt Ægyptens Fald
(43—44), men i øvrigt vides intet mere om ham
— J. var et følsomt Gemyt, som med
indtrængende Ord har skildret Kærligheden til sit
Folk og Smerten ved sit Kald (20), og med
voldsom Lidenskab har han revset Folket for
dets Synder. For Eftertiden staar han som den
store Martyr, og hans Komme ventedes igen
før Messias-Tiden (Mat. 16, 14). Hans
Forkyndelse bærer samme Præg som de tidligere
Profeters i Betoningen af det etiske, men han har
maaske noget mere end de andre betonet
Hjertets Overensstemmelse med Loven som det
afgørende (31). (Litt.: Kommentarer af Duhm
[1901] og Giesebrecht [2. Opl. 1907]).
J. P.
Jeremiade, Jammerklage, saaledes kaldt
fordi Traditionen tillægger Jeremia
Forfatterskabet til de anonyme »Klagesange« i det gl.
Test.
J. P.
Jeremias II, Patriark i Konstantinopel, d.
1595. Efter først at have været Metropolit i
Larissa blev han 1572 Patriark i Konstantinopel
under meget vanskelige Forhold. Da han kom
tilbage efter en Forvisning, fandt han sin Kirke
omdannet til en Moské. Han søgte da Hjælp i
Rusland (1589) og meddelte her Metropolitten
af Moskva Patriarkværdigheden. Han førte
Forhandling med Lutheranerne i Tübingen, der
gennem et kejserligt Gesandtskab i
Konstantinopel kom i Berøring med ham og sendte ham
bl. a. den augsburgske Konfession paa Græsk;
over for Protestanternes Paaberaabelse af
Skriften holdt han sig imidlertid sejt til det fra
Kirkefædrene overleverede. Men han søgte ud
fra dem at reformere inden for den gr. Kirke
(J. P. B.). A. Th. J.
Jeremias Gotthelf, se Bitzius.
Jeremias-Grotten, se Jerusalem.
Jérémie [зere’mi], By i Republikken Haïti,
paa den mod SV. udskydende Halvø. C. 5000
Indb., har en tarvelig Red og driver nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
