Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernalderen (3) - Jernalun - Jernantimonglans - Jern arbejde i - Jernbakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benyttede, især mod Oldtidens Slutning. Om end
Fundene fra Vikingetiden hidtil er fremkomne
mærkelig sporadisk, viser de en Kultur af
samme Art som den, der gennem de norske
Vikingetidsfund fremtræder saa mærkelig rigt.
De i Danmark fundne Oldsager fra J.
opbevares for den allerstørste Del i Nationalmuseet
(Danske Samling). Om J. i Norge, se Norge,
»Historie« (den forhist. Tid).
Set som Helhed er den danske J. en
Periode, hvori Paavirkningen fra S. har givet sig
stærke og tydelige Udslag, men samtidig, især
mod Slutningen, en national Kultur er brudt
frem. Mindst oplyst er dens ældste Afsnit. De
i Sagaerne udtrykte Forestillinger kan i det
hele kun finde Anvendelse for Vikingetiden.
(Litt.: Ing. Undset, »J.’s Beg. i
Nordeuropa« [Kria 1881]; Sophus Müller, »Vor
Oldtid« [Kbhvn 1897] og »Ordning af Danmarks
Oldsager«, II, Jernalderen [Kbhvn 1895]; E.
Vedel, »Bornholms Oldtidsminder og
Oldsager« [Kbhvn 1886]; Efterskrift til »B. O. og
O.« [smst. 1897]; F. Sehested,
»Fortidsminder fra Egnen om Broholm« [Kbhvn 1878];
»Archæologiske Undersøgelser« [smst. 1884];
Henry Petersen, »Vognfundene i Dejbjerg
Præstegaardsmose« [Kbhvn 1888]; J. Kornerup,
»Kongehøjene i Jellinge« [Kbhvn 1875], samt
talrige Afhandlinger, bl. a. af C. Engelhardt,
Sophus Müller, C. Neergaard og E. Vedel i
Tidsskrifterne »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed
og Historie« og »Nordiske Fortidsminder«).
Fortegnelse over de S. 905, 907, 909 afbildede
Oldsager: Førromersk Jernalder: 1)
Halsringe, Bronze. 2) Stort Lerkar fra
Urnegrav. 3) Bøjlenaal, Bronze. 4) Naal. 5)
Øskenring. 6) Lav Tue med en i Undergrunden
nedsat Urnegrav. Romersk Jernalder: 7)
Østjydsk Skeletgrav med (restaur.) Lerkar.
8) Jerngryde. 9) Sæt af Lerkar fra en Grav
ved Ryomgaard. 10) Romersk Bronzekar. 11)
Bøjlenaal (Sølv). 12) Tenvægte, Nøgle, Saks.
13) Hængesmykker, deraf Berlok med Filigran
(Guld). 14) Naal (Sølv med Guldfiligran.
Folkevandringtid: 15) Enegget Sværd i Skede
(Viemose). 16) Sværd med Fæste og
Skedebeslag af Sølv, Kragehul. 17) Sølvbæger,
Humlungøje. 18) Lerkar. 19) Bøjlenaal. 20)
Bøjlenaal. 21) Fingerring, Guld. 22) Drikkehorn,
Glas. 23) Nydamsbaaden. Efterromersk
Tid: 24) Guldbrakteat. 25) Spænde med
Dyrefigurer, stærkt opløste, og Granater. 26)
Bøjlenaal, Sølv med Guld. Vikingetid: 27)
Sværdfæste. 28) Spydspids, indl. Dølle, 29) Økse
med Indlægning, Mammen. 30) Lille Sølvkar,
indv. Guld, Gorm’s Høj, Jellinge. 31) Guldspænde,
Filigran, Hornelund. 32) Trefliget Spænde, Sølv.
33) Runesten (Sønder Vissing). 34)
Thorsham-mer. 35) Kristusfigur (Bjørkø).
H. A. K.
Jernalun, se Halotrichit.
Jernantimonglans, se Berthierit.
Jern, arbejde i (Bremerholms Jern,
Kongens Jern), i ældre Tid Betegnelse for
Strafarbejde i Lænker, med Jern om Benene, Livet
(Halsen og Haanden).
Medens man andetsteds (Frankrig, Venedig
og Genua) allerede fra Midten af 14. Aarh.
begyndte at lade Forbrydere a. i J. og særlig
lænkede dem som Galejslaver til Rorbænken,
saa findes der næppe i Danmark noget
Eksempel herpaa før under Frederik II. Dels
kommer først paa den Tid Galejer i Brug i
Norden, dels var Strafarbejde overhovedet noget
ukendt her, hvor Forbrydelser som Regel var
undergivne privat Søgsmaal og i de fleste
Tilfælde kunde sones med Bøder. Derfor ser man
ogsaa, at opr. er det ikke egl. Forbrydere,
men kraftige og føre Løsgængere og Betlere,
der er blevne satte til at a. i J., og tit synes
Formaalet med deres Indfangelse lige saa
meget at have været det at skaffe Staten billig
Arbejdskraft som at fri sig for en Landeplage.
Overhovedet raadede der, skønt Straffen
ansaas for meget streng, i lange Tider den
største Vilkaarlighed ved dens Anvendelse. Der
var ingen Bestemmelser om, i hvilke Tilfælde
den skulde bruges, og derfor ikendtes den
næsten aldrig ved Dom, men ved kgl.
Resolution, og paa samme Maade fastsattes dens
Varighed. For saa vidt der kunde tales om
en Praksis, var det under Christian IV
foruden Mord mest Forbrydelser mod Ejendom,
Sædelighed og Religion, der straffedes med at
a. i J. Saaledes lod han engang en Præst for
Vranglære smede i Bremerholms Jern sammen
med en af de værste sv. Fanger. Endvidere
benaadede han hyppig Forbrydere, der var
dømte til Galgen, med denne Straf. Bekendt
er det, at Christian V forordnede, at den
Bonde, der forsidder ell. forløber sin Husbonds
Gaard, skal 1 Aar i Jern paa Bremerholm.
Fra Slutn. af 17. Aarh. blev det alm. at
indsætte Forbrydere, der for Tyveri var dømte til
Kagstrygning og Brændemærkning, til Arbejde
paa Bremerholm for Livstid.
Opr. vistes Misdæderne enten til Galejerne
ell. Fæstningerne, men under Christian IV blev
det sædvanligt at indsætte dem paa
Bremerholm ved Kbhvn i den derværende Trunk (se
Bremerholm). Ved Indsættelsen blev
Fangen bogstavelig »slaaet i Jern«, idet
Livbaandet, der dog ikke var meget svært, smededes
om ham for først at hugges over, naar han
løslodes ell. døde. Omtr. fra 1730 begynder
man at bruge Betegnelsen »Slaver« om disse
Fanger i Jern (se Slaveri), men alt 1739
bestemmes det, at ingen Delinkventer mere
maa dømmes til Bremerholm. De skulde i
Stedet indsættes paa nærmeste Fæstning, og
2 Aar efter førtes de sidste »Slaver« til
Stokhuset. Et Komplot, der gik ud paa at rømme
med Flaadens Fartøjer, skal have været
Grunden til, at Bremerholm opgaves som
Straffested. (Litt.: Fr. Stuckenberg i »Hist.
Tidsskr.« 6. Rk., 3. Bd).
G. H.
Jernbakterier. Rundt omkr. i jernholdigt
Vand, ved Kilder, i Grøfter, Brønde,
Vandledninger og Vandbassiner optræder almindelig en
Gruppe af Bakterier, som man, fordi de
optager og aflejrer i deres Cellevægge, Skeder
ell. Kapsler store Mængder af Jern, har kaldt
J. De danner ofte okkergule ell. rustbrune
Overtræk paa Bunden af de nævnte Vande og
Beholdere ell. paa Blade og Stængler af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
