Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanedriftssikkerhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
m. — er udsat for Tidens nedbrydende
Kræfter. Strækningseftersynet skal sikre, at
fremkomne Mangler bemærkes og udbedres i Tide.
Istandsættelsesarbejderne paa Banen er
underlagte de særlige Vilkaar, der sættes af Hensynet
til den uafbrudte Toggang. Naar en
Strækningsdel p. Gr. a. Sporarbejde ell. af andre
Aarsager midlertidigt ikke kan befares ell. dog
kun med nedsat Hastighed, dækkes den med
Signal. Ledbevogtningen skal sørge for, at
Vejoverskæringerne er afspærrede, naar Tog
ventes (se videre: Bevogtning, Jernbanernes).
— Sikkerheden for Materiellets forsvarlige
Tilstand ligger i en tilsvarende Kontrol med
Lokomotiver og Vogne. Naar de paagældende
Køretøjer har tilbagelagt et vist Antal
Kilometer, forsk. efter deres Art, gaar de til
Værkstedet, hvor de underkastes en omhyggelig
Undersøgelse, faar Hjulene afdrejede, slidte Dele
udvekslede og mulige andre Mangler
afhjulpne. Lokomotiverne efterses desuden i
Remiserne efter hver Tur, samtidig med, at de
»pudses« ɔ: renses for Støv og smøres, og Vognene
bliver paa passende fordelte Stationer gaaet
efter paa Hjul og Lejer. En Maskinarbejder
vandrer Toget igennem, medens det har
Ophold, slaar med en Hammer paa Hjulene, for
ved Klangen at afgøre, om Løberingene
(»Bandagerne«) er revnede, og føler med Haanden
efter, om Akslerne er løbet varme.
Sikringen af Togenes Løb over Stationernes
udgrenede Spornet, bevægelige Broer m. m.
kræver Iagttagelse af mere sammensatte
Hensyn. Det Spor, et Tog skal følge under sin
Kørsel over Stationspladsen, maa være frit for
holdende Tog, henstaaende Vogne og Trollier;
Sporskifterne maa være rigtigt indstillede, og
Togvejen maa være dækket mod farlige
Indløb fra Nabosporene. Paa samme Maade maa
en bevægelig Bro være lukket, forinden Toget
skal passere. Det kan imidlertid ikke
forudsættes, at en Station altid staar rede for et
kommende Tog, at en bevægelig Bro altid er
lukket, naar Toget ventes, og dette har medført
den Nødvendighed, at Togene inden Passagen
skal have Meddelelse om, hvorvidt de kan
passere ell. ikke. Meddelelsen gives ved
faststaaende Signaler, simple optiske Telegrafer, der
viser Stop, naar Togene skal holde, og Kør,
naar Togene kan passere. Ved Indkørslen til
store Stationer danner Signalerne ofte
sammensatte Grupper, Signalbilleder, og
tilkendegiver ikke blot, om et Tog kan passere, men i
givet Tilfælde tillige, hvilket Spor der er
indstillet for Toget (se videre Signalvæsen,
Jernbanernes). — Forinden Signal gives, sikres
det ved et Eftersyn, at Togvejen er fri i hele
sin Længde, Sporskifterne i Togvejen
indstillede rigtigt og Sporskifterne i Nabosporene
stillede saaledes, at Indløb fra disse er
forhindret. De paagældende Sporskifter aflaases
derpaa i den givne Stilling, under simple
Forhold blot ved Hængelaas, men paa større
Stationer ved centraliserede Aflaasningsanlæg, der
staar i Forbindelse med Signalanlægget.
Forholdet er da det, at et Signal ikke kan sættes
paa »Kør«, forinden Sporskifterne i vedk.
Togvej er rigtigt stillede og aflaasede, og at
Sporskifterne er fastholdte i deres Stilling, saa
længe Signalet viser »Kør«. Ved Anlæg af
denne Art er Sikringen mekaniseret, og
Anlæggene udstyres ofte med videregaaende
Sikringer af forsk. Art. De fleste større Anlæg har
saaledes Indretninger, der hindrer, at
Sporskifterne i en indstillet Togvej fejlagtig
omstilles, forinden de er passerede af det ventede
Tog. Og ofte er det tillige ved Apparaterne
udelukket, at der kan gives Signal for
Indkørsel til et Stationsspor, der i Forvejen er besat
af et holdende Tog ell. muligt blot henstaaende
Vogne (se videre Sporskiftesikring).
Sikringen, af Togene indbyrdes, naar fl. Tog
paa samme Tid er i Bevægelse paa en
Banestrækning, ofte i med- og modgaaende
Retning benyttende samme Spor, er fordelt over
mange Hoveder, Lokomotiv- og Togpersonalet.
Stationernes Personale og det højere
Strækningspersonale. Driftens Afvikling er et Spil,
der følger bestemte Regler, og Sikkerheden
afhænger af, at disse Regler overholdes.
Enhver, der deltager i Tjensten, maa kende
Toggangen nøje. Saa længe Driften gaar sin
normale Gang, mærkes Vanskelighederne næppe.
Togene gaar og kommer til de bestemte Tider
og mødes paa de bestemte Stationer. Men naar
et Særtog indlægges, naar en Forsinkelse
bringer Forstyrrelse i Togenes Rækkefølge, bliver
Spillet levende. — Tog i samme Retning sikres
mod hinanden ved at holdes i en passende
indbyrdes Afstand, saaledes at et efterfølgende
Tog ikke indhenter og kører ind i et
foregaaende. Dette reguleres af Stationen og de
eventuelle Signalposter paa den fri Bane. Mere
fuldkommen er Ordningen, hvor — som i
England, Tyskland og Danmark — Togene holdes
paa hver sit Liniestykke, adskilt ved Signal
fra de tilstødende, og det ikke tillades et Tog
at passere et Signal, forinden det forudgaaende
Tog er naaet forbi den efterfølgende Post og
dækket af Stopsignal der. Ordningen
forudsætter, at Posterne er i Stand til gensidigt at
underrette hinanden om Togpassagerne. Meget
udbredt — navnlig i tysk Udførelse — er
mekaniserede Anlæg, der sætter Signalerne langs
en Banestrækning i saadan indbyrdes
Afhængighed, at der ikke kan gives et Tog
Kørsignal til et Banestykke, saa længe dette er
besat af et forudgaaende Tog (se videre
Bloksystem). Tog i modsat Retning, der
benytter samme Spor, maa passere — »krydse« —
hinanden paa Stationer med Undvigespor. Og
modgaaende Tog maa ikke paa samme Tid
sendes ud paa Strækningen mellem saadanne to
Krydsningsstationer. Hvor et hurtigt kørende
Tog skal indhente og passere — »overhale« —
et langsommere forudløbende, maa dette
ligeledes ske paa en Station med Omløbsspor. Alle
Krydsninger og Overhalinger er forud
fastslaaede, men kan i Tilfælde af Forsinkelse
forlægges til andre Stationer. Ved saadanne
Forlægninger følges altid en bestemt fastslaaet
Fremgangsmaade, og Tog og Stationer, der
berøres af Forlægningen, underrettes
omhyggeligt.
Signalernes Bet. for Toggangens Sikkerhed
er aldeles afgørende, og derfor er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
