Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanekoncession - Jernbanekonger - Jernbanekongresser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Følge af Jernbanernes overordentlige
Bet. for Staten og de Indgreb i offentlige og
private Interesser, der er uadskilleligt
forbundne med Jernbaners Anlæg og Drift, kræves
der til Jernbaneforetagender i næsten alle
Lande en særlig Bevilling — Koncession —, der
nærmere fastsætter Indehavernes Rettigheder
og Forpligtelser. Til Rettighederne hører først
og fremmest Retten til Ekspropriation af de til
Anlægget fornødne Arealer, dernæst ofte visse
Skattelettelser og navnlig Fritagelse for Told
ved Indførelse af Driftsmateriel og Materialer
til Anlægget, og endelig Indrømmelse af
særlig Retsbeskyttelse og ofte økonomisk Støtte
i Form af direkte Tilskud, Rentegaranti e. l.
Forpligtelserne finder Udtryk i forsk.
Forskrifter for Anlæggets Udførelse — ofte kræves
Statens Approbation af de paagældende Planer
—, forsk. Bestemmelser, der tager Henblik
paa Driftens Sikkerhed, og endelig
Indskrænkninger i Banernes Selvbestemmelsesret ved
Fastsættelse af Tariffer og
Befordringsreglementer samt Sikring af Statens Ret til
Overtagelse af Banerne.
En saadan Koncession gives i nogle Tilfælde
af Regeringen alene, saaledes i Preussen,
Østerrig, Schweiz og Nederlandene, i andre
Tilfælde kræves ogsaa Rigsdagens Medvirken,
saaledes bl. a. i England. I Danmark har
Afgørelsen i Spørgsmaalet om Anlæg og Drift af
Jernbaner altid været betragtet som en
Statssag. Før Indførelsen af den konstitutionelle
Forfatning foreligger for Hertugdømmernes
Vedk. en Bekendtgørelse af 12. Maj 1840, om
paa hvilke Betingelser der vil blive givet
Private Tilladelse til at anlægge og drive
Jernbaner som Forbindelse mellem Nordsøen og
Østersøen. Og for Kongerigets Vedk. gaves ved
kgl. Resol. af 21. Febr 1844 Koncession paa
Anlæg af en Jernbane fra Kbhvn til Roskilde.
Efter Grundlovens Givelse har Spørgsmaal
om Anlæg og Drift af Jernbaner altid været
forelagt Rigsdagen.
J. F.
Jernbanekonger, i Amerika Benævnelsen
paa store Kapitalister, der ved Opkøb af
Flertallet af Aktierne i en enkelt ell. fl. Baner
fuldstændig har bragt Ledelsen af disse under
deres Villie. De mest kendte J. er Jay Gould, C.
P. Huntington, Leland Stanford, Corn.
Vanderbilt, Edw. Harrimann, James Hill og Pierpont
Morgan.
J. F.
Jernbanekongresser, Forsamlinger af
Jernbanefagmænd til Drøftelse af Emner
vedrørende Jernbanevæsen i al Alm. og mulige
Forbedringer i Jernbanernes Anlæg, Drift og Styrelse
i Særdeleshed. J. adskiller sig fra
Jernbanekonferencer o. l. Forsamlinger ved det
større Omfang af deres Virksomhed, idet de
beskæftiger sig med alt, hvad der henhører
under det samlede Jernbanevæsen, og ved det
større Antal Deltagere, medens
Jernbanekonferencerne som Regel kun behandler bestemte,
afgrænsede Emner. J. er derfor efter deres
Væsen internationale og stræber hen til, at saa
mange som muligt af (alle Jordens
Jernbaneforvaltninger er Medlemmer deraf.
Som Forløber for de internationale J. kan
den i Paris 1878 afholdte Kongres regnes; paa
denne blev bl. a. Spørgsmaal om direkte
Forbindelser, international Jernbanestatistik og
Tariffer behandlede. Den nuv. Bet. af J. kan
dog først føres tilbage til 1885, da Belgien i
Anledning af 50-Aarsdagen for Aabningen af
den første belg. Jernbane for offentlig Trafik
indbød samtlige udenlandske Regeringer og
Jernbaneforvaltninger til at deltage i en
Kongres i Bryssel fra 8.—15. Aug. 1885, der skulde
behandle Indførelse af Forbedringer i
Jernbanernes Anlæg og Drift. Forberedelserne til
Kongressens Afholdelse blev i Henh. t. et
Dekret af 14. Decbr 1884 fra den belg.
Jernbaneminister overdraget en Kommission, bestaaende
af 9 højere belg. Jernbaneembedsmænd. De
Emner, der blev behandlede paa den første
Kongres, var flg.: Udrustning og Indretning af
Jernbanerne m. H. t. Persontogenes Sikkerhed,
Hastighed og Komfort, Anlæg af Banegaarde,
Ordning af Tjenesten paa Fællesstationer og
-strækninger, Anvendelse af elektrisk Drift,
Driftsindretninger af Sekundærbaner,
Søndagshvile, international Fastsættelse af statistiske
Enheder o. s. v. Ud fra Brysselerkongressen
udviklede J. sig som en staaende Institution
for det internationale Jernbanevæsen, idet
Kongressen besluttede at lade sin
Organisationskommission og Bureau underkaste
Spørgsmaalet om at danne en international,
videnskabelig Forening til Drøftelse af tekniske
Forbedringer i Jernbanevæsenet paa Kongresser,
gennem Tidsskrifter o. l. Midler en nærmere
Prøvelse og evt. fremkomme med Forslag i saa
Henseende paa en ny Kongres. Denne fandt
St. i Milano 1887, paa hvilken Foreningen
stiftedes. Foreningen, hvis officielle Navn er
Congrès international des Chemins de fer, har
Sæde i Bryssel og har med et Mellemrum af
5 Aar (til at begynde med 2 Aar) holdt
Kongresser rundt om i Europas Hovedstæder,
sidste Gang i Bern 1910, hvori 1415 Delegerede
fra alle Regeringer i Verdens Kulturstater
deltog. Foreningen udgiver et Tidsskrift Bulletin
de la Commission internationale des Congrès
de Chemins de fer paa fr., eng. og tysk, der
indeholder Afhandlinger af almen Interesse om
jernbanefaglige Emner og i hvert
Maanedsnumer meddeler Bibliografi over al Litteratur
vedrørende Jernbaner i hele Verden. Ifølge
Statutterne kan alle Stats- og Privatbaner,
saafremt de tjener den offentlige Trafik, være
Medlemmer af Foreningen og sende Delegerede
til Kongresserne i Overensstemmelse med
nærmere fastsatte Regler, og Foreningens staaende
Kommission bestaar af 60 Medlemmer fra de
forsk., deltagende Lande, dog højst 9
Medlemmer fra hvert Land. I Spidsen for
Kommissionen staar en Præsident og to Vicepræsidenter,
en Generalsekretær og fl. Sekretærer. Til
Kongresserne har de forsk. Jernbaneforvaltninger
Ret til at sende indtil 8 Delegerede, rettende
sig efter Længden af Jernbanenettet, og hvert
Land og Jernbaneforvaltning deltager i
Foreningens Udgifter med aarlige Beløb, udregnet
efter bestemte Regler, nemlig dels et fast (100
Frcs.), dels et varierende Beløb,
overensstemmende med Banelængden (dog ikke mere end
25 centimes pr 1 km).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
