Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Jernbanebygning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sadler i Højderygge, der skal passeres,
Snævringer i Dalsænkninger, gunstige Overgange
over Moser o. s. v. o. s. v.
Et Grundlag for Arbejdet haves i de i
civiliserede Lande foreliggende Kort som f. Eks.
de danske Generalstabskort med indlagte
Højdekurver, der giver en fortrinlig Oversigt over
den paagældende Egn. Hvor saadanne
Hjælpemidler mangler, maa der foretages
Opmaaling og Nivellement med en til Formaalet
svarende Nøjagtighed. Ved Hjælp af Kortets
Højdeangivelse kan de Linier udfindes, der mere ell.
mindre nøje følgende Terrainet paa bedst mulig
Maade stemmer med den ønskede kommercielle
Tracé. Herunder tages Hensyn til den valgte
Maksimalstigning og mindste Krumningsradius,
hvorom dog i vanskeligt Terrain endelig
Bestemmelse mangen Gang først lader sig træffe
under selve Traceringen. Jordarbejdet bliver
det mindst mulige, naar Terrainet langs Linien
ikke stiger og falder stærkere end tilladeligt
for Banen, men ofte vil en saadan Linie faa
en betydelig Længde, og Formindskelsen i
Jordarbejdet betales da med en urimelig Stigning
i Udgifterne til Overbygningen. Det gælder her
som allevegne om at finde en passende
Mellemvej. I Bjerglande hænder det ofte, at
Højdeforskellen mellem to Punkter i Linien er for
stor til, at Banen uden Overskridelse af
Maksimumsstigningen kan følge den korteste Vej.
Man giver da Banen en kunstig
Linieforlængelse til Overvindelse af Stigningshøjden.
En nærmere Sammenligning mellem de
forskellige paa Kortet bestemte Banelinier
foretages ved Optegning af Længdeprofilerne for
disse. Herved forstaar man et lodret Snit
gennem Linien, der viser Terrainhøjderne i det
rette indbyrdes Forhold, og hvorpaa Planum,
altsaa Oversiden af Underbygningen (se b),
indlægges saaledes, at Afgravningshøjden ved
Indskæringer og Paafyldningshøjden ved
Dæmninger direkte kan maales paa Tegningen.
Planums Højdebeliggenhed er i fl. Punkter mere
eller mindre bundet, saaledes ved Skæringerne
med bestaaende Veje og Vandløb, men Linien
kan i øvrigt løftes og sænkes, og
Afgravningsmængderne derved afstemmes efter
Paafyldningsmængderne, saaledes at der hverken
bliver for lidt eller for megen Fyld, og
Transportlængderne for Jordarbejdet bliver saa korte
som muligt. Det valgte Tværprofil for
Underbygningen, altsaa Planumsbredden,
Skraaningernes Hældningsforhold og Grøfternes
Dimensioner har bestemmende Indflydelse paa det
samlede Jordarbejde. Naar Tværprofilet er
givet og Længdeprofilet er bestemt, lader dettes
Størrelse sig udregne.
En fuldstændig Opgørelse af
Anlægsudgifterne for de forsk. Linier er som Regel
uundgaaelig. Hertil er det nødvendigt at udarbejde
Skitseprojekter af Stationsanlæggene og de
forekommende Bygværker som Broer, Viadukter,
Tunneler og Beklædningsmure m. m.
Overslagene maa indeholde Udgifterne til
Arealerhvervelse, til Fremstillingen af Under- og
Overbygningen, til Signal- og Sikringsanlæg,
Telegraf og Telefon, Indhegning, Vejanlæg m.
m. Om en Linie bør foretrækkes, afhænger dog
ikke alene af disse Anlægsudgifter, ogsaa
Driftens Indtægter og Udgifter maa tages i
Betragtning. Ganske i Almindelighed maa den
Linie kaldes den gunstigste, som giver det
største Driftsoverskud, naar Forrentningen af
Anlægskapitalen medregnes under
Driftsudgifterne. Dog maa der tages Hensyn til
Fremtidens Udviklingsmuligheder, idet Traceringen
for en Bane, der i Tidens Løb kan ventes at
blive en Hovedlinie, maa gennemføres under
Hensyn hertil, selv om Banen i en Aarrække
kun faar lokal Bet. — I St. f. saa fuldstændig
en Gennemregning nøjes man ofte med en
Opgørelse ud fra den Forudsætning, at de forsk.
Linier faar den samme Trafik. Driftsudgifterne
afhænger da navnlig af Banelængden og
Stignings- og Krumningsforholdene eller — med
et samlet Udtryk — af Banens virtuelle
Længde. Herved forstaas den Længde, en
lige og vandret Bane maa have, for at
Arbejdet ved Befordring af en Vægtenhed her skal
være den samme som paa den betragtede Linie
med dens Stigninger og Kurver.
Den endelige Bestemmelse af den valgte
Linie sker ved Udstikningen i Marken, hvorunder
der ofte foretages mindre Linieforlægninger for
at omgaa en Bebyggelse, der ikke har været
angivet nøjagtigt paa det oprindelige Kort, for
at opnaa en forbedret Jordfordeling, for at
undgaa daarlig Bund o. s. v. o. s. v. Banelinien
sammensættes af rette Linier, og Cirkelbuer.
Først afsættes de rette Linier, der navnlig
bestemmes ved Skæringspunktet mellem disse, de
saakaldte Vinkelpunkter, dernæst Cirkelbuerne,
og tilsidst foretages en gennemgaaende
Stationering. Ved denne afstikkes Linien ved
en Række Pæle, der anbringes i en fast
indbyrdes Afstand — i Danmark nu gerne 50
m — og forsynes med fortløbende Numre.
Desuden afpæles andre vigtige Punkter i
Linien, navnlig altid Tangentpunkterne i
Overgangene mellem de retlinede Strækninger og
Kurverne. Og herefter foretages endelig en
nøjagtig Opmaaling af et passende Bælte langs
Linien samt et gennemgaaende
Længdenivellement.
Traceringsarbejdet gaar hermed over i
almindeligt Anlægsarbejde med Udførelsen af
endelige Projekter for Skæringen med Veje og
Vandløb, med Optagelse af Tværprofiler til
endelig Fastsættelse af Jordmængderne, med
Undersøgelse af de Jordlag, der skal afgraves,
og Bunden, hvor Dæmningerne skal opføres,
kort sagt med Undersøgelse af alle Forhold,
der kan have Bet. for Baneanlægget og for
Holdbarheden af de færdige Konstruktioner.
g. Undersøgelse af
Rentabiliteten.
Forinden der skrides til Anlægget af en J.,
kræves som Regel en nærmere Undersøgelse af
Foretagendets Rentabilitet. Et Grundlag har
man ofte i foreliggende statistiske Oplysninger
om Trafikkens Størrelse og Driftsudgifterne ved
Baner af lgn. Art og med tilsvarende Opland.
Men mangler dette, kan man søge Oplysning
om den Færdsel, der allerede findes paa
Landevejene ved den tænkte Linie og sandsynligvis
vil tilfalde den kommende Bane. Dog kan man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
