Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge. I Norge, hvor Byerne ligger ved
Kysten og har Forbindelse ad Søvejen, hvor
det Indre er bjergrigt, ofte ufremkommeligt,
og hvor Beboelsen er spredt, har
Baneanlæggenes Udvikling og da navnlig Dannelsen af et
sammenhængende Banenet haft vanskelige
Vilkaar. Den første Bane, Strækningen fra Kria N.
paa til Eidsvold ved Sydspidsen af Indsøen
Mjøsen, anlagdes for Privatkapital og aabnedes
1854. Banen har endnu Privatdrift, men
Staten har overtaget største Delen af Aktierne.
Efter Fuldførelsen af denne saakaldte Norske
Hovedjernbane tog Staten, for at fremme
Udviklingen, Baneanlæggene i sin Haand. De
første Statsbaner anlagdes med økonomisk
Deltagelse af Kommuner og Private, men efter
1890 er man gaaet over til Bygningen af rene
Statsbaner. Anlæggene er fremvoksede spredt,
navnlig om Kria, Trondhjem og Bergen, og
af Bekostningshensyn er Smalspor gentagne
Gange anvendt. Der er dog nu en Bestræbelse
for at gennemføre Normalsporet paa de
gennemgaaende Linier; Forbindelserne til Sverige
er fra først af holdt normalsporede. Fra
Kria gaar Jernbaneforbindelser i
nordvestlig Retning til Trondhjem. Det første Stykke
udgøres af den normalsporede Hovedjernbane,
der fortsættes med en ligeledes normalsporet
Statsbane til Hamar. Herfra gaar en ældre Linie
smalsporet over Elverum og Røraas til
Trondhjem (1880), medens Normalsporet nu er
gennemført paa en ny Forbindelseslinie fra Hamar
over Dombaas med Tilslutning til den gl. Linie
i Nærheden af Trondhjem (1921). N. paa løber
fra Trondhjem en Bane videre langs Kysten,
Beg. til den paatænkte Nordlandsrute, der efter
den foreløbig Bestemmelse skal ende i Bodø.
— Fra Kria fører endvidere en Bane V. paa
over Højfjeldet til Bergen. Det første Stykke
fra Bergen til Voss, opr. smalsporet, men
senere ombygget til Normalspor, aabnedes 1883;
det sidste Stykke, der sluttede Forbindelsen,
toges i Drift 1909. S. paa fra Kria følger nogle
Linier Vestkysten af Fjorden og paatænkes
fortsatte til Stavanger. Fra forsk. Sider arbejdes
desuden for Oprettelsen af en Færgeoverfart
fra det sydlige Norge til Jylland. Forbindelsen
fra Kria til Sverige gaar dels S. paa over
Fredrikshald, dels N. paa over Kongsvinger.
Længere vmod N. fører der fra Trondhjem en
Tværbane Ø. paa med Tilslutning til de sv.
Baner, og endnu højere oppe den saakaldte
Ofoten-Bane, der, liggende mellem den 68. og
69. Breddegrad, indtil Fuldførelsen af den
finske Bane til Murmankysten var Verdens
nordligste Bane. Den tjener til Transport af svensk
Jernmalm fra Kiruna til Udskibningsstedet
Narvik. 1913 havde Norge i alt 3002 km Bane.
Linienettet er tættest omkr. Kria, hvor der findes
c. 4,2 km Bane pr 100 km2. Gennemsnitligt for
hele Landet maaler Banenettet derimod kun
1,0 km pr 100 km2 og 13,2 km pr 10000 Indb.
Sverige. Allerede 1829 fremkom der i
Sverige Forslag om Anlæg af J. til Forbindelse
mellem de indre Vandveje, og derefter
arbejdedes der i en Aarrække med Planer om
Tilvejebringelse af et Jernbanenet ved privat
Initiativ. Det lykkedes dog ikke at rejse den
fornødne Kapital, og det haandgribelige
Resultat var kun de korte Strækninger,
Örebro—Dylta og den tilsluttende Nora—Ervalle, der
aabnedes 1856. Imidlertid havde Regeringen
indset, at den maatte tage Banebygningen i sin
Haand. I Rigsdagssamlingen 1853—54 blev det
vedtaget, at Staten skulde anlægge og drive de
gennemgaaende Hovedlinier, medens
Sidebanernes Udvikling kunde overlades til den
private Foretagsomhed. Dette Princip er siden
stadig blevet opretholdt. Staten raader nu over
omtr. en Trediedel af det samlede Banenet, og
omend betydelige Linier bliver drevet af
private Selskaber, er Hovedruterne i alt
væsentligt underlagte Staten. Først gennemførtes
Bygningen af den vestre Stambane, Linien
fra Sthlm til Göteborg, der toges i Drift
strækningsvis 1856—62. Hertil sluttedes ved
Falköping den søndre Stambane fra Malmö
over Nässjö og Jönköping, aabnet 1856—64.
Forbindelsen Malmö—Sthlm afkortedes senere ved
Anlægget af den østre Stambane fra
Nässjö over Norrköping til Kathrineholm
(1866—74) og i de sidste Aar ved Aabningen (1915)
af Strækningen Norrköping—Järna.
Vestkystbanen, der opr. var privat, er 1896 overtaget af
Staten. N. paa gaar fra Sthlm den nordre
Stambane til Ange (1866—80), der senere
er fortsat til Boden (1894) og her deler sig i en
Linie over Gällivare til Rigsgrænsen (1903) med
Tilslutning til den norske Ofotenbane og en
Linie Ø. paa til Haparanda ved den finske
Grænse. Som Parallellinie til den nordre Stambane
er en Indlandsbane under Udførelse. Paa
Højde med Trondhjem søger en Tværlinie fra den
nordre Stambane Tilslutning til det norske
Banenet, men den vigtigste Forbindelse sker ad
den nordvestre Stambane fra Laxa
paa Göteborg-Linien over Storlien til
Kongsvinger. Ruten over Fredrikshald passerer det
private Baneomraade. Banenettet har i S. ved
Færgeoverfarten Trelleborg—Sassnitz
Tilslutning til de preuss. Baner og V. paa ved
Helsingborg og Malmö Færgeforbindelse med
Danmark. Landets samlede Banelængde var 1913
14491 km. Gennemsnitlig fandtes 3,2 km paa
100 km2 og 26,5 km pr 10000 Indb.
Rusland, Polen og Finland. Rigets
umaadelige Størr. — det europ. Rusland
indeholder mere end Halvdelen af Europas Jord — har
gjort Udviklingen af det russ. Banenet til en
meget omfattende Opgave. For Anlæggene har
milit. Hensyn stedse været tungtvejende, om
end Banerne i alle Ruslands Krige mest har
vist deres Utilstrækkelighed. Den første
Jernbane, Strækningen Petrograd—Zarskoje Selo,
—Pavlovsk, anlagdes som Forsøg væsentlig for
private Midler og aabnedes 1838. Herefter
maatte Staten overtage Banebygningen, og
Tsaren, Nicolai I, drev Sagen igennem til Trods
for sine Raadgiveres Betænkelighed m. H. t.
Rigets Finanser. Ved Krimkrigens Udbrud
(1853) var mere end 1000 km Statsbanelinier i
Drift, hvoriblandt den snorlige Forbindelse
Petrograd—Moskva (aabnet 1847—51),
Nicolai-Banen kaldet, og lagt efter en ret Linie, som
Tsaren trak paa et Ruslandskort for at afslutte
de evindelige Drøftelser om Tracéen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
