Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerndorff, August Andreas - Jerndorff, Just Ulrik - Jerndorff, Peter William - Jerndraaber - Jerne - Jernerts, se Jernmalme - Jernfløde - Jernforekomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hansen (Kbhvn’s Raadhus), Generaldirektør for
Statsbanerne I. V. Tegner, Øjenlæge Prof. E.
Hansen Grut, Biskop Th. Skat Rørdam, Prof.
Jul. Thomsen, Maleren O. Haslund
(Hirschsprung’s Saml.) samt adskillige Dame- og
Børneportrætter. I Sommeren 1897—99 opholdt
han sig i Skive og malede til Skt Clemens Kirke
en Altertavle, »Bjergprædikenen«, 1901 var han
i Sverige og malede der kostelige
Landskaber, 1902—04 var han stærkt optaget af
Studierne til og Udførelsen af det store Maleri
»Kong Christian IX modtager Kong Georg paa
Fredensborg« (bestilt af Kong Frederik VIII).
Efter Kunstnerens Død købtes et af hans
skønneste Portrætter, »Kunstnerens Hustru«, malet
1895, til Kunstmuseet, hvor han i Forvejen var
repræsenteret ved Hovedværket Domorganist
H. Matthison-Hansen (1872), et Dameportræt,
et Barneportræt og et »Strandparti fra
Vedbæk«. Til Frederiksborgmuseet har J. malet en
Rk. historiske Portrætter af Oberst Lunding
(1892), General du Plat (1885), Olaf Rye efter
Slaget ved Fredericia (1895), Ministeren Estrup
(1895) og navnlig det monumentale Billede af
General Bülow til Hest (1890).
Mellem J.’s mange Illustrationsværker kan
særlig fremhæves hans fantasifulde Tegninger
til Drachmann’s »troldtøj«, til »Liden Gunver«,
til Folkevisen »Fru Ingelils Døtre« (Den
Hirschsprung’ske Saml.), og til J. P. Jacobsen’s
»Det har Seraferne —«; de tre sidstnævnte
Suiter er udgivne af Foreningen »Fremtiden«.
Mellem hans Raderinger, der viser ham som
Mester ogsaa i denne Kunst, er kun tre — »To
Hoveder«, »Aftenlandskab ved en Smedie« og
»Jesus føres for Dommeren«, — kendte af
Almenheden; de kom som Tillæg til
Maanedsskriftet »Kunst«. Nævnes bør endnu, at J. har
udført fortræffelige keramiske Arbejder samt
Tegninger til Bogbind o. a. kunstindustrielle
Frembringelser. Som Forstudie til sit Portræt
af General Bülow (Frederiksborg-Museet)
modelerede han en Portrætbuste. 1887—93 var J.
Medlem af Akademiraadet. 1901 blev han
Prof. ved Akademiet. (Litt.: H.
Christensen. »Aug. Jerndorff. Fortegnelse over hans
Arbejder«).
(S. M.). P. J.
Jerndorff, Just Ulrik, dansk Portræt-
og Landskabsmaler, f. i Kbhvn 30. Decbr 1806,
d. 27 Oktbr 1847 i Oldenburg, hvortil han var
kaldet for at restaurere Billederne i den
storhertugelige Samling. 1833—70 udstillede han,
der var Elev af J. P. Møller, dels
Landskaber over hjemlige og fremmede Motiver,
dels Portrætter, gennemgaaende friske og
elskværdige, om end ikke særlig ejendommelige
Arbejder.
(S. M.). P. J.
Jerndorff, Peter William, dansk
Skuespiller, f. 24. Novbr 1842 i Kbhvn. Han
havde gennemgaaet en lang Uddannelse, der
strakte sig over frivillig Deltagelse i Krigen
1864 med efterfølgende Løjtnantcharge til
medicinsk Embedseksamen (1870), inden han gav
efter for Trangen til at blive Skuespiller og
hos Phister lærte den klare Diktion, der senere
blev et Særkende for hans Kunst. J. debuterede
17. Febr 1871 som Aage i »Mester og Lærling«
og viste sig i Besiddelse af en smuk
Sangstemme, hvis Vellyd erstattede, hvad han som
Romantiker manglede i ydre Skønhed og
individuel Poesi. Da hans vokale Evner var store
nok til saa fordringsfulde Partier som
Farinelli, Gounod’s og Boïto’s »Faust« samt Vilhelm
Meister i »Mignon«, betød det mindre, at hans
bløde og sirlige Væsen virkede spinkelt i
Skuespillet ved Siden af Vilh. Wiehe’s Kraft og
Emil Poulsen’s Myndighed. J. fik efterhaanden
et mangesidigt Repertoire, og hans
Fremstillinger bar altid Præg af Refleksion og
Kultur, men det blev dog i Roller, der krævede
det modsatte af temperamentsfuld Styrke og
Karakterfasthed, at han ydede sin egl. Kunst,
hvad enten Skikkelserne var af alvorlig Art
som Dr. Rank i »Et Dukkehjem«, Visberg i
»Gulddaasen« og Pastor Manders i
»Gengangere« ell. komisk farvede som den smægtende
Prins Paris i »Ulysses v. Ithacia«, den gratiøse
Tolk i »Don Ranudo«, den umandige Poet i
»Den ny Barselstue«, den sølle Løjtnant
Skjoldborg i »Under Snefog«, paa samme Tid
overlegen ligegyldig og ynkværdig hjælpeløs, den
selvbehagelige Adjunkt Rørlund i »Samfundets
Støtter«, den letfodede, drilske Nar i
»Helligtrekongers Aften«, hvis Slutningsvise blev
sunget med et nuanceret Foredrag, samt den sv.
Dansemester i »Aprilsnarrene«, hvori J.’s
tidstypiske Satire fejrede en Triumf. 1890 blev
han kgl. ansat og er nu den eneste af Teatrets
Kunstnere, som med fuld Ret bærer Prædikatet
»kgl. Skuespiller«. Overfor Landets Befolkning
staar han som den sidste Repræsentant for
Nationalscenens stilfulde Traditioner. Hans
smagfulde, baade rytmiske og logiske
Versfremsigelse gør ham til Prologus ved
højtidelige Lejligheder, og hans Foredrag af vore gl.
Folkeviser har vundet ham Venner overalt.
For Scenens Unge er han en sikker Lærer, og
han har ogsaa udenfor Teatret, bl. a. ved
Skriftet »Om Oplæsning« (Kbhvn 1897), virket
for Talesprogets Renhed og Skønhed. 1918
udgav han nogle elskværdige
Ungdomserindringer under Titlen »Minder fra det gl. kongelige
Teater«. 17. Febr 1921 fejrede han som den gl.
Præst i Jakob Knudsen’s Skuespil under alm.
Hyldest sit 50-aarige Jubilæum. (Litt.: »Teatret«
II, 18 ff.; »Politiken«, 21. Febr 1896 og 21. Febr
1911).
R. N.
Jerndraaber, Opløsninger af
Jernpræparater i Vand, Vinaand ell. Æter; almindeligst
benyttede er æblesure J. (se
Jernpræparater).
E. K.
Jerne (1340: Jarnæ og Jærnæ), Sogneby i
det sydvestlige Jylland, c. 2 km NØ. f. Esbjerg,
Skads Herred, Ringkjøbing Amt, havde 1. Febr
1916 130 Gaarde og Huse og 649 Indb. (1906:
428). Kirke, Præstegaard og Skole.
H. W.
Jernerts, se Jernmalme.
Jernfløde, fin Jernglimmer, kirsebærrød,
stærkt affarvende, fedtet at føle paa.
Jernforekomster. I mindre Mængder
forekommer J. saa at sige overalt i Jorden, i
Havet, i Kilder — de særlig jernholdige kaldes
Jernkilder (Staalkilder, Surbrønde) —, i
Organismerne, saavel Planternes som Dyrenes.
J. er saaledes en vigtig Bestanddel af
Bladgrøntet (s. d.), som har den vigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
