Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem, kristent Kongerige - Jerusalems Kirke, se Swedenborg - Jerusalems Skomager, se Ahasverus - Jeruslan - Jervin - Jervis, John - Jesabel, se Izebel - Jesaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cypern, Enke efter Kong Hugo I af Cypern;
hun ægtede Raoul af Soissons. Da Alise døde
1246, blev hendes Søn, Henrik I, Konge af J.
og efter dennes Død dennes Søn, Hugo II,
1253. Men da denne døde uden Børn 1267, blev
Fætteren Hugo III af Antiocheia Konge af
Cypern og af J. Men der var andre
Prætendenter, bl. a. Marie af Antiocheia, der 1277
overdrog sine Rettigheder til Karl af Bourbon i
Neapel. Han søgte med Vold at forjage Hugo
III, (1267—84). Han indtog Akko o. fl. Stæder,
men 1286 tog Hugo’s anden Efterfølger Henrik
II (1285—1324) Akko tilbage. Disse indbyrdes
Kampe havde end mere svækket de Kristne,
og allerede 1291 gik den sidste Rest af
Kongeriget J., Akko, tabt. Kun den tomme Titel var
tilbage. Den førte Kongerne af Cypern, indtil
1458 Charlotte af Lusignan bragte Titlen til sin
Mand, Louis af Genève, Greve af Savojen, fra
hvem den gik til hans Brodersøn Charles.
Titlen blev nu i Huset Savojens Eje, indtil disse
tilsidst blev Konger af Italien. Men saavel
Kongerne af Neapel (efter Karl af Bourbon) som
de tyske Kejsere (efter Frederik II) mente, at
Titlen tilhørte dem. (Litt.: Röricht, »Gesch.
d. Königreichs J.« [Leipzig 1898]; Samme,
Regesta Regni Hierosolymitani [Innsbruck
1893]).
V. S.
Jerusalems Kirke, se Swedenborg.
Jerusalems Skomager, se Ahasverus.
Jeruslan, Biflod i venstre Bred til Nedre
Volga, Guv. Samara, 307 km lang; i sit nedre
Løb danner den Grænsen mellem Guv. Samara
og Astrachan.
G. Ht.
Jervin. C26H37NO3.2H2O, det i størst Mængde
forekommende Alkaloid i Veratrum album,
danner farveløse Krystaller af Smeltepunktet
241°, uopløselige i Vand, Benzol og
Petroleumsæter, tungtopløselige i Æter, men letopløselige
i Alkohol. Ligesom Veratrin er det stærkt
giftigt, virker som dette nedsættende paa
Cirkulationen, men fremkalder hverken Brækning
ell. Diarré.
R. K.
Jervis [’dзə.vis], John. Jarl af St Vincent,
eng. Admiral, f. 9. Jan. 1734, d. 20. Marts 1823,
blev Løjtnant 1755. 4 Aar senere udmærkede
han sig under Troppetransporterne forbi
Quebec og forfremmedes i den Anledning til
Fregatkaptajn. Efter en virksom Mellemtid
tilbragte han Tiden 1769—74 paa Studierejser i
Europa; Aaret efter sin Hjemkomst deltog han
i det store Søslag ved Ouessant. 1780—82
tilbragte han i Middelhavsflaaden, hvor han
erobrede et fr. Linieskib; ved sin Hjemkomst
indtraadte han i Parlamentet, blev 1787
Kontreadmiral og Højestkommanderende paa den
vestindiske Station; 1793 forfremmedes J. til
Viceadmiral, 2 Aar derefter til Admiral. 1795
overtog han Kommandoen over
Middelhavsflaaden, hvor han med jernhaard Energi
genoprettede Disciplinen. Det paafølgende Aar
begyndte uheldigt for Englænderne; de Franske
blev Herrer i Italien og allierede sig med
Spanierne, hvis Flaade skulde gaa N. paa, forene
sig med den fr. Kanalflaade og med denne
gøre Anfald paa England. J., der havde mistet
Fodfæste i Middelhavet, maatte forlade dette
og tog derefter Station ud for St Vincent, hvor
han i et Slag 2. Marts besejrede den sp.
Flaade. Da Faren for Invasionen hermed var
besværget, blev Begejstringen over hans Daad
umaadelig stor i England; han fik mange
Æresbevisninger og udnævntes til Jarl af St
Vincent. Under den derpaa flg. Blokade af Cadiz
dæmpede han et Mytteri paa Flaaden, men
optraadte ved den Lejlighed saa hensynsløst,
at han endogsaa afskedigede sin
Næstkommanderende; fra Cadiz afsendte han en Eskadre
under Nelson for at standse den fr.
Ekspedition til Ægypten; Nelson naaede dog ikke
denne, men traf Transportflaaden ved Abukir,
hvor han tilføjede den et føleligt Nederlag. P.
Gr. a. Sygdom maatte J. Sommeren 1799
fratræde sin Kommando i Middelhavet, men
efter at være blevet nogenlunde helbredet fik
han Kommandoen over Kanalflaaden, hvor han
ogsaa hurtig, men strengt tilvejebragte Orden;
121 Dage i Træk holdt han Søen ud for Brest,
hvilken By skulde blokeres. 1801 udnævntes
J. til første Admiralitetslord og tog straks
energisk fat paa en Reform af Administrationen,
hvori der havde indsneget sig utrolige
Uordener og Snyderier. Ved den Strenghed og
Hensynsløshed, han her udfoldede, opvakte
han dog et stærkt Had imod sig, saa at det
til sidst (1804) lykkedes Pitt at styrte ham.
Først efter dennes Død (1806) vilde J. igen
træde i Tjeneste; han overtog paa ny
Kommandoen over Kanalflaaden, men opgav den
Aaret efter, da hans politiske Modstandere
atter kom til Magten. 1821 udnævntes han til
admiral of the fleet. Efter hans Død rejstes
der i St Pauls Kirken et kostbart Monument
over ham. — J. var som Taktiker ikke
uovertruffen, men med sine administrative Evner
og en Energi, der ofte udartede til
Halsstarrighed, gavnede han under vanskelige Forhold
sit Land saa meget, at han med Rette
betragtes som en af de betydeligste Personligheder,
den eng. Marine har besiddet.
C. W.-S.
Jesabel, se Izebel.
Jesaja (hebr. jesha’jahu [je∫a’.a’ja.hu.], d. e.
Jahve frelser, gr. Esaias), Søn af Amos,
judæisk Profet, som begyndte sin Optræden i Kong
Uzzija’s Dødsaar (c. 740 før Kristus) og
virkede under Jotam, Achaz og Hizkija. Han
boede i Jerusalem, var gift og havde Sønner, som
han gav symbolske Navne (»En Rest vender
om«, 7, 3, »Hastig-Bytte«, »Il-Rov« 8, 1.3). I
hans Barndom virkede Amos, senere Hosea og
Mika. Selv samlede han en Skare af »Lærlinge«
om sig. Han skildrer sin Kaldelse i et mægtigt
Syn, som han havde i Helligdommen. Rummet
fyldtes af Guds Slæb. Seraferne sang Guds Pris,
da en Røst bød J. forkynde Folket Guds Dom
for dets Ulydighed (6). En voldsom
Domsforkyndelse over Judæernes Kultus og hele Liv
danner Indholdet af hans ældste Taler (1—5).
735, da Achaz var blevet Konge og blev
angrebet af Peqach (Nordriget) og Rason (Aram),
søgte J. at stille hans Skræk og forkyndte de
to Rigers Ødelæggelse ved Assur. Ved den
Lejlighed var det, J. tilbød Achaz et Tegn, og
da dette blev afslaaet, forkyndte Immanuel’s
(s. d.) Tegn. Dertil slutter sig Skildringer af
Messias og hans Tid (7—11). Fra de flg. Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
