Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jessen, Thomas Balthasar von - Jessen, Tycho - Jessen, Tycho Carl Wilhelm - Jessentuki - Jesso - Jessore - Jesuaterorden - Jesu Barndoms Bog - Jesu hellige Hjerte - Jesuiterorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
utrættelige Energi og store Rutine gjorde ham
det forholdsvis let at magte sit brydsomme
Hverv, som dengang end mere besværliggjordes
ved Fjendskabet med Gottorperne. Hans Ry
som habil Embedsmand skaffede ham
efterhaanden mange Udmærkelser (han blev dog
ikke, som ellers angivet, optagen i
Adelsstanden, men fik kun Vaabenbrev ɔ: Ret til, som
andre dertil kvalificerede Embedsmænd, at
bruge adeligt Vaaben) og en fremskudt
Position mellem Statsstyrelsens Spidser, men ogsaa
adskillige Uvenner baade bl. hans Kolleger og
de fremmede Gesandter, der klagede over, at
han trak Sagerne i Langdrag, og disse
Modstandere lykkedes det efter Christian V’s Død
at faa den ny Konge til at fjerne ham fra hans
Embede som Oversekretær. Det var dog ikke
Frederik IV’s Mening at lade den dygtige Mand
træde tilbage i Privatlivet; thi Aaret efter sin
Afskedigelse blev han udnævnt til
ekstraordinær Afsending i Wien, og 1703 betroede Kongen
ham den dengang yderst vanskelige Post som
dansk Gesandt i Polen, hvor han i fire Aar
med stor Kraft, men uden Held, virkede for
August II’s Sag. Efter sin Hjemkomst tog han
Ophold i Sønderjylland, hvis forviklede
Forhold han havde nøje Kendskab til, og
Regeringen indhentede da ogsaa ofte den erfarne
Statsmands Raad, særlig ved Inddragelsen af den
gottorpske Del af Slesvig, ligesom han 1718 var
en af de 34 Notabler, hvis Mening om Statens
politiske Stilling Frederik IV ønskede at høre.
Fra 1713 var han Præsident for Overretten i
Slesvig. Fra en Broder af ham stammer den
nulevende danske Adelsfamilie von J. (Litt.:
Brasch, »Rob. Molesworths Skrift An
account of Denmark [Kbhvn 1879]; Edv. Holm,
»Den store Votering om den politiske Stilling
1718« [»Hist. Tidsskr.«, VI. Rk., 5. Bd, Kbhvn
1895]).
(C. F.). C. A. T.
Jessen, Tycho, dansk Officer, f. 21. Apr.
1799 i Kbhvn, d. 23. Marts 1857 smst. Han blev
Sekondløjtnant i Artilleriet 1816,
Premierløjtnant 1830 og Kaptajn samt Kommandør for
3. Batteri (dets Chef fra 1842) 1840. Hans
Batteri deltog med megen Bravour i Kampene
ved Slesvig, Nybøl, Dybbøl, Ullerup, Kolding,
Gudsø og Fredericia, og navnlig henledede han
ved Nybøl den alm. Opmærksomhed paa sig
ved det Mod og den Udholdenhed, hvormed
Batteriet førte Kampen mod det meget
overlegne fjendtlige Artilleri. J., som 1848 fik Majors
Karakter, blev 1849 virkelig Major, 1852
karakteriseret Oberstløjtnant og tog 1854 sin Afsked,
hvorefter han 1856 fik et Afskedspatent som
Oberst.
P. Nw.
Jessen, Tycho Carl Wilhelm, dansk
Maler, f. i Kbhvn 21. Marts 1870, d. i Hornbæk
17. April 1921, Student 1887, Elev af Zahrtmann,
hvem han dog i sine milde Farver slet ikke
ligner. Udstillede første Gang 1891. Hans
Produktion var ikke stor, navnlig p. Gr. a. et svagt
Helbred. Hans væsentlige Evner ligger paa
Portrætmaleriet, og han kan her have en
ganske fint træffende Karakteriseringsevne, bedst
af Kvinder. Fremhæves kan Portrættet af Fru
Elfride Fibiger (1898), Portræt af en ung Dame
(1905), Portræt af en ung Pige (1907), Dame i
Gartnerkittel (1918). For det sidste vandt han
Akademiets Aarsmedaille. Desuden har han
oftere udstillet Billeder af Blomster, for hvis
Farver han havde adskillig harmonisk Sans.
P. J.
Jessentuki, Jessentuskaja Staniza. By
i det sydøstlige Rusland, Ciskaukasien, Prov.
Terek, ligger ved Bogunta og har c. 10000 Indb.
J. har alkaliske Kilder og et Badehotel.
G. Ht.
Jesso, se Jeso.
Jessore [dзe’så.ə], se Djessor.
Jesuaterorden (clerici apostolici S.
Hieronymi), en Tiggermunkeorden, der stiftedes 1365
af en ital. Adelsmand, Giovanni Colombini fra
Siena, d. 31. Juli 1367. Navnet Jesuater skal de
have faaet, fordi de altid paa Gaderne
udraabte Jesu Navn. Ordenen, hvis Opgave særlig
blev Fattig- og Sygepleje, stadfæstedes 1367 af
Pave Urban V som et Lægmandsbroderskab
under Augustinerordenens Regel. I 1606 fik
ogsaa Præster Adgang. 1668 ophævedes den af
Clemens IX.
L. M.
Jesu Barndoms Bog, en religiøs Folkebog,
der paa Dansk haves i Haandskrift fra 15.
Aarh.; den er tidligst trykt 1508 hos Gotfred
af Ghemen med Titel »Hier begynnes af
Joachim och aff sante Anna och aff vor Herres
Jesu Barndom«. I en senere Udg. fra 1773 har
den Titlen »Vor Herres og Frelseres Jesu
Christi Barndoms Bog«. Dens Kilde er de
apokryfe Evangelier, uden at man dog ved, naar
ell. hvor den er forfattet. (Litt.: Nyerup,
»Morskabslæsning« [1816, S. 176]; Aarsberetn.
fra kgl. Bibliotek [1. Bd, S. 152]; P. O.
Bäckström, »Svenska folkböcker« 1845—48, II, S.
159).
(A. O.). G. K-n.
Jesu hellige Hjerte, til dette er fl. katolske
Selskaber viede, de vigtigste er 1) J. h. H.’s
Broderskab, grundlagt 1794 af tre
Medlemmer af den 1773 ophævede Jesuiterorden:
Charles de Broglie, Tournelli og Pey i
Nærheden af Louvain, maatte senere flytte til
Passau og Wien, hvor det forenedes med
Paccanaritterne for efter Jesuiterordenens
Genoprettelse 1814 at optages i denne Orden. 2) J. h. H.’s
Damer (Dames du sacré-coeur) stiftedes 1800
i Paris af Magdalene Sophie Barat, efter at
Tanken var udkastet af Tournelli (d. 1797), det
stadfæstedes af Pave Leo XII 1826. Det er en
Slags kvindelige Jesuitter (kaldes ogsaa
»Damerne af Jesu Tro«), hvis Opgave er
Opdragelsen af unge Piger. De har Ordenshuse i alle
Verdensdele. — Andagten til J. h. H., der
er meget yndet i Romerkirken, er Jesuitten La
Combière Ophavsmand til paa Grundlag af
Marie Alacoque’s (d. 1690) Visioner.
L. M.
Jesuiterorden, Munkeorden, stiftet af
Ignatius Loyola. Don Iñigo Lopez de
Recalde, hvis Navn i Historien blev Ignatius
Loyola, fødtes 1491 som den yngste af 13
Børn paa Slottet Loyola i den baskiske Prov.
Guipuzcoa. Sin første Ungdom tilbragte han
som Page ved Ferdinand den Katolskes Hof,
hvor hans erotiske saavel som hans religiøse
Følelse fik stærk Næring, baaren oppe af en
brændende Lyst til at gøre sig gældende paa
en enestaaende Maade. Under Belejringen af
Pamplona 1521 blev hans højre Fod knust;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
