Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jochumsson, Mattias - Jockey - Jockeyklub - Jockeyridt - Jocrisse - jocus - Jod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyriker; der haves af ham en Samling Digte,
»Ljóðmæli« (1884). Hans samlede Digte — der
dog kun er et Udvalg — er udgivne i 5 Bd
(1902—06). J. fremtræder her særlig som den
hist. Lyriker, idet han i korte Enkeltdigte
forstaar at behandle enkelte Personer ell. enkelte
Begivenheder paa en fyndig Maade, saaledes
at de ved deres Anskuelighed ikke undlader at
virke betagende paa Læserens Sind. Særlig
vellykkede er de Digte, der omhandler tragiske
Begivenheder (»Eggert Ólafsson’s Død«) eller
mærkelige Mænds sidste Timer (Biskop Gudbr.
Thorlaksson o. s. v.). I nær Berøring med
disse Digte er Vemodets og Sorgens Sange, der
er udmærkede. Endnu i sin høje Alder strøede
J. om sig med Digte og Artikler i Bladene (af
hist. ell. litterær Art, Anmeldelser m. m.). Fra
J.’s Haand foreligger et Par Skuespil:
»Útilegumennirnir« (»De Fredløse«, 1864), omarbejdet
»Skuggasveinn« (1898), Tragedien »Jón Arason«
(1900). Af episke Digte haves Digtcyklen
»Grettisljóð« (1898), hvortil Emnet er hentet fra
Sagaen om Grette den Stærke (Grettissaga, s.
d.), med et selvstændigt tildigtet
Elskovseventyr. Fremdeles har J. paa en i det hele
fortrinlig Maade overs. fl. fremmede lyriske Digte
(til Dels trykte i Svanhvit 1877 og Ljóðmæli)
o. a. Værker, først og fremmest Tegnér’s
Frithjofs-Saga (1866), dernæst flere Tragedier af
Shakespeare: »Macbeth« (1874), »Hamlet«
(1878), »Othello« (1882) og »Romeo og Julie«
(1887), foruden »Manfred« af Byron o. s. v., og
han har overs. Z. Topelius’ »Fältskärns
Berättelser« (et Par Bd. er udkomne). Endelig har
J. 1906 udg. et Skr. »Frá Danmörku« (»Om
Danmark«), en illustreret Skildring af
Danmarks Land og ypperste Mænd i 19. Aarh. med
indblandede skønne lyriske Digte; Skriftet er
overordentlig læseligt og velskrevet og aander
dyb Kærlighed til og Beundring for Danmark.
(Litt.: Poestion, »Isl. Dichter der Neuzeit«
[1897]; O. Hansen, »Nyisl. Lyrik« [1901]).
F. J.
Jockey [dansk sjo’kaj’, eng. ’dзåki],
professionel Væddeløbsrytter. Navnet er et
Diminutiv af Jack, paa skotsk Jock, Diminutiv af
John. P. Gr. a. den lave Vægt, som
Væddeløbshestene bærer, benyttede man opr. kun Drenge
som Ryttere. En J., der vejer mere end 50 kg,
er allerede en svær J., og vil han gøre
Fordring paa at regnes til de lette, maa han efter
eng. Begreber højst veje 35 kg. Den letteste
J. skal have været Kitchener, der 1844, da
han vandt the Chester-Cup, kun vejede 18 kg,
de berømteste: Fred Archer, G. Fordham og C.
Wood. J. faar et fast Honorar for hvert Ridt
og omtr. den dobbelte Sum, dersom han vinder
Løbet. Desuden har de fleste bedre J. i Reglen
fast Engagement ved en Væddeløbsstald og faar
i den Anledning af dennes Ejer en Aarsindtægt,
hvis Størrelse kan være ret betydelig. En
saadan J. er pligtig at ride Ejerens Heste i
ethvert Løb, hvori de deltager, men faar derfor
tillige sædvanligt Honorar. I alle andre Løb
kan han ride, for hvem han vil.
(C. G. B.). O. P.
Jockeyklub [sjo’kaj’-] er ikke, som Navnet
kunde antyde, en Klub for Jockeyer, men
derimod en ret eksklusiv Forening af Medlemmer
af de højeste Samfundslag. De kendteste J. er
den eng., den fr., den østerr., den ung. J.,
Unionsklubben i Berlin og for Skandinaviens Vedk.
»den svenske« J. Klubbernes Opgave er at
fremme det paagældende Lands Fuldblodsavl ved
Afholdelse af Væddeløb.
(C. G. B.). O. P.
Jockeyridt [sjo’kaj’-], Væddeløb, hvori
Rytterne er Jockeyer, Modsætning til Gentlemanridt.
Jocrisse [зå’kris], Navnet paa en taabelig
og naragtig Tjener i fr. Komedier; blev
særlig udnyttet af Dorvigny i en Række farceagtige
Lystspil: J. changé de condition (1795), Le
désespoir de J. (1796), J. congédié (1803) etc.,
der gjorde stor Lykke, særlig p. Gr. a.
Skuespilleren Brunet’s Udførelse af Tjenerrollen.
Navnet, hvis Oprindelse er usikker,
forekommer allerede i 16. Aarh. og betegner et
Menneske, der er optaget af unyttige Ting, en
Pernittengryn: C’est un J. qui mène les poules
pisser, siger en gl Talemaade.
Kr. N.
jocus (lat.), Spøg; joci causa ell. per jocum,
for Spøg; éxtra jocum ell. joco remoto, Spøg
til Side.
H. H. R.
Jod, J = 126,92, er et Grundstof, der hører
til Metalloiderne og henregnes til samme Gruppe
som Fluor, Klor og Brom (se halogene
Stoffer), med hvilke tre Grundstoffer det
viser stor Analogi; det har dog svagere
Tiltrækning til Brint og Metaller end hine,
hvorfor det udskilles af sine Metalforbindelser af
Brom ell. Klor, men har stærkere Tiltrækning
til Ilt end de tre andre ovenn. Grundstoffer.
Skønt J. er meget udbredt i Naturen, findes
det dog kun i smaa Mængder og aldrig i fri
Tilstand, men som Metalforbindelser. Ligesom
Klor og Brom er dets Forekomst væsentligst
knyttet til Havvandet og til forsk. Saltlag; det
findes ogsaa i enkelte sjældnere Mineraler og
i mange mineralske Kilder. Særlig vindes det
af Havplanters Aske og af Moderluden af
Chilesalpeteret. I Europa er det forsk. Havalger,
Liminaria digitata og L. saccharina, der
skylles op paa Normandiets, Englands, Islands og
Norges Kyster, der benyttes til Fabrikation af
J.; de indeholder omtr. 0,3—0,4 % J., men i
øvrigt benyttes andre langt mindre jodholdige
Alger. Planterne tørres i Solen og brændes ell.
forkulles i Gruber. Den tilbageblevne Aske, der
i Skotland kaldes kelp, i Normandiet varec,
udludes med varmt Vand: den Opløsning, som
herved dannes, indkoges i aabne Pander;
herved udskilles forsk. Salte, navnlig Natrium- og
Kaliumsulfat og Natrium- og Kaliumklorid;
disse fjernes fra Opløsningen, og den
Moderlud, som derved bliver tilbage — Jodluden —,
indeholder Jodmetaller, Karbonater, Sulfider
m. m. Jodluden gøres sur med Svovlsyre,
hvorved udskilles Svovl, der fraskilles som et
værdifuldt Biprodukt, og Jodluden oparbejdes
derefter paa J., enten ved Ophedning med
Brunsten, hvorved J. frigøres og fordamper,
ell. ved Tilledning af Klor, hvorved J. fældes
og frafiltreres. Af 1000 kg kelp regner man at
faa 4—5 kg J.
Den raa Chilesalpeter, Caliche,
indeholder omkr. 0,15 % Natriumjodat, der bliver
tilbage i Moderluden ved Calichens
Omkrystallisation, saaledes at Moderluden indeholder 2,5—5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
