Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 107 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joffre, Joseph Jacques Césaire - Jofur - Jogi - Jogurth - Johan (Forkortelse af Johannes) - Johan II (svensk Konge) - Johan I Sverkersson - Johan III (svensk Konge)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Orientales, hvor Faderen var Bødker. P. Gr. a. sin
store matematiske Begavelse kom J. 1869 ind
som Elev paa Militærskolen École
Polytechnique, uden at det dog den Gang var Meningen,
at han skulde
være Officer.
Ved Krigens
Udbrud 1870
udnævntes J.
28. Oktbr
ligesom de øvrige
Elever til
Sekondløjtnant
og deltog som
saadan i Paris’
Forsvar. Efter
Fredsslutningen fortsatte
han sine
Studier ved École
Polytechnique
og traadte
derefter 1872
definitivt ind i
Hæren, blev s. A. Premierløjtnant ved 2.
Ingeniørregiment og 4 Aar efter Kaptajn og Chef for 3.
Jernbanekompagni. 1885—88 var J. i Tonkin og
modtog som Belønning for sin Tjeneste her
Æreslegionens Kors. 1888 blev han ansat i
Krigsministeriet ved Ingeniørstaben, 1889
udnævnt til Major ved 5. Ingeniørregiment
(Regimentet for det milit. Jernbanevæsen), var 1891
Lærer i Befæstningskunst ved Artilleri- og
Ingeniørhøjskolen i Fontainebleau, men blev 1892
sendt til Afrika for under Oberst Bonnier at
deltage i Kampen, mod Tuaregerne. Det blev
J.v som gennemførte Felttoget og i Spidsen for
den sejrrige fr. Styrke holdt sit Indtog i
Hovedstaden Timbuktu 12. Febr. 1893. J. blev
Oberstløjtnant 1894, deltog 1896 i Erobringen af
Madagaskar, ordnede derefter Forsvaret af Havnen
Diego-Suarez paa Øens Nordspids og blev 1897
Oberst. Efter at være vendt tilbage til Frankrig
var J. Sekretær for Hærens og Flaadens
Patentkommission, blev 1901 Brigadegeneral (19.
Artilleribrigade) og Medlem af den tekn.
Komité, i 1905 Divisionsgeneral og som saadan Chef
for 6. Infanteridivision i Paris og samtidig
Inspektør for de milit. Skoler. 1908 blev J. Chef
for 2. Armékorps i Amiens og Febr 1910
Medlem af det øverste Krigsraad, hvis
Vicepræsident han blev 1911. Ved Verdenskrigens
Udbrud blev J. Chef for de fr. Armeer paa
Vestfronten, og 2. Decbr 1915 — med General
Castelnau som Stabschef — Generalissimus for
samtlige fr. Hære og Medlem af de Allieredes
øverste Krigsraad, hvis første Møde fandt St.
i det fr. Hovedkvarter 6.—7. Decbr 1915. Man
har bebrejdet J., at der ved de fr. Hæres
Opmarch ved Krigens Begyndelse ikke var taget
tilstrækkeligt Hensyn til Nordfrankrig til Trods
for, at man allerede længe før Krigen var kendt
med tyske Planer om en Gennemmarch gennem
Belgien, men navnlig bebrejdede man J., der
havde løst den uhyre vanskelige Opgave at
føre Hærene tilbage til Marne, at han ikke
naaede større Resultater efter det første
Marneslag og ved hurtige Operationer hindrede
den endeløse og opslidende Stillingskrig. Hertil
kom, at han ved sin kraftige og hensynsløse
Indgriben over for uduelige Førere skabte sig
mange Fjender i Hjemlandet, og 31. Decbr 1915
maatte han fratræde Stillingen som
Øverstkommanderende. Han udnævntes til Marskal af
Frankrig og tekn. Raadgiver for den fr.
Krigskomité, hvis Formand Ministerpræsidenten, var.
I en Bog: 1914—1915. La préparation de la
guerre et la conduite des opérations. Par le
Maréchal Joffre. Paris 1920 svarer J. paa forsk.
Angreb, idet han støttet paa officielle
Dokumenter skildrer Krigsbegivenhederne i det
første Aar. (Litt.: B. Hage: »General J.« [Kbhvn
1915]; Gustav Hellstrøm: »J., Mennesket
og Hærføreren« [Kbhvn 1916]; Hanotaux et
L. Fabry, J. [Paris 1921]).
O. M.

J. J. C JofTre.

Jofur (oldn. jöfurr, angels. eofor), egl.
»Vildgalt«, men anvendes i nordiske Digte som
Hædersnavn for Konger og Helte; antagelig opr.
Navn paa Hjælm med Vildsvinehoved, og
derefter overført paa Hjælmens Bærer.
G. K-n.

Jogi, se Yogi.

Jogurth [-’gurt], se Yogurth.

Johan, Forkortelse af Johannes, fr.: Jean,
eng.: John, sp. Juan, port. João, ital.:
Giovanni, holl.: Jan, dansk: Hans.

Johan II, sv. Konge, d. s. s. Hans, dansk
Konge.

Johan (I) Sverkersson, sv. Konge, f.
c. 1201, d. 10. Marts 1222, var Søn af Kong
Sverker (II) Karlsson og en Datter af
Folkungen Birger Brosa. Efter Kong Erik (X)
Knutsson’s Død. blev han 1216 taget til Konge. J.
stod paa god Fod med Kirken og bekræftede
kirkelige Privilegier. Han foretog et Korstog
til Estland 1220, altsaa straks efter Valdemar
Sejr, men den sv. Hær led, dog først efter
J.’s Tilbagevenden til Sverige, et stort
Nederlag. J. var den sidste Konge af den
Sverkerske Slægt. Han ligger begravet i Alvastra
Klosterkirke.
A. S.

Johan III, sv. Konge, ældste Søn af Gustaf
I i andet Ægteskab (med Margareta
Lejonhufvud), f. paa Stegeborgs Slot 21. Decbr 1537, d.
17. Novbr 1592. Allerede i Gustaf I.’s Levetid
blev J. Hertug af det sydvestlige Finland med
Åland og indblandede sig tidlig, i Beg. i
Forstaaelse med sin ældre Halvbroder,
Tronfølgeren Erik, i de liflandske Forhold. Straks
efter Gustaf’s Død begyndte Erik at tænke paa
at indskrænke sine Brødres Magt, og ved
Arboga Artikler 1561 mistede J. adskilligt af sin
selvstændige Magt som Hertug. J. indlod sig i
stedse intimere Forbindelser med Polen,
særlig efter at han mod Erik’s Villie havde
formælet sig med den polske Konges Søster,
Katarina. P. Gr. a. Forbindelser mellem Johan
og Sigismund) II, hvilke maa siges at have
været af rigsfjendtlig Natur, opstod der et Brud
mellem Erik og J. Den sidste blev af Rigsdagen
dømt til Døden, toges til Fange paa Åbo Slot
og holdtes 1563—67 i Fængsel paa Gripsholm.
Under sin Sindssygdom forsonede Erik sig med
J., men dette Venskab, ligesom hele Erik’s
Optræden var dog af saa usikker Natur, at J. og
den yngste Broder, Karl, Sommeren 1568
gjorde Oprør; dette endte med Sthlm’s Fald og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>