Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Kasimir - Johan Kasimir - Johan Sobiesky - Johan uden Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gren af Huset Wittelsbach, var yngste Søn af
Johan I af Pfalz-Zweibrücken og fik efter
Faderens Død kun en ganske ubetydelig Landsdel.
Han studerede ved Heidelbergs Univ.; foretog
1608—13 udstrakte Rejser til Holland, England,
Frankrig, Italien og Spanien og gjorde
1609—10 paa protestantisk Side Tjeneste i den
saakaldte jülichske Arvefølgekrig. J. K. begav sig
senere til Sverige og formæledes her paa
Sthlm’s Slot 11. Juni 1615 med Katarina, Datter
af Karl IX og Marie af Pfalz samt Halvsøster
til Gustaf II Adolf. 1617 begav J. K. og hans
Gemalinde sig til deres Besiddelse, det lille
Kleeburg; de maatte dog i den paafølgende
svære Krigens Tid forlade dette og boede en
Tid i Strassbourg, men flyttede 1622 paa Gustaf
Adolf’s Opfordring til Sverige. J. K. boede
derefter paa Stegeborgs Slot, og hans Virksomhed
udøvedes for Fremtiden i den sv. Stats
Tjeneste. Allerede forinden havde han haft en vis
politisk Bet. som den, der tilvejebragte de
politiske Forbindelser mellem Gustaf Adolf og
en Del protestantiske Fyrster i Tyskland, og
nu gav Kongen, som nærede stor Tillid til
J. K., denne fl. vigtige indenrigske Hverv.
Under den polske Krig kom han til at føre
Overtilsynet med forsk. Krigsvæsenet
vedrørende, og ved sin Afrejse til Tyskland
overdrog Gustaf Adolf tillige Ledelsen af
Finansvæsenet til J. K. Ved Kongens Død maatte J. K.
træde tilbage, da Rigsraadet ikke vilde
overlade ham, som egl. værende en udenlandsk
Fyrste, nogen fremragende Plads i Regeringen
ell. betragte ham og hans Børn som i nærmeste
Forstand tilhørende det sv. Kongehus.
Imidlertid satte man hans Dygtighed og Indsigt højt;
hans Gemalinde fik det Hverv at varetage den
unge Dronning Kristina’s Opdragelse. Efter
at J. K. 1633 havde fratraadt Ledelsen af
Finansvæsenet, stræbte han fornemmelig at
skaffe sine Børn anerkendt Arveret til Tronen,
en Stræben, som dog af letforstaaelige Grunde
modarbejdedes af den højadelige Regering; et
Modsætningsforhold, som dog ikke var af
personlig Art, fremtræder i saa Henseende
fremfor alt mellem Axel Oxenstjerna og J. K.
Imidlertid virkeliggjordes til sidst J. K.’s Ønsker,
da Kristina (1649) førte igennem, at J. K.’s
ældste Søn, Karl Gustaf, erklæredes som
Tronfølger med Arveret for hans mandlige
Efterkommere. J. K. selv ophøjedes af Kristina til
Hertug af Stegeborgs Len. Han havde Sønnerne
Karl Gustaf, Konge af Sverige, og Adolf
Johan samt Døtrene Kristina
Magdalena, gift med Markgrev Frederik VI af
Baden-Durlach, Stammemoder til senere
Kongeslægter i Sverige, Marie Eufrosyne,
gift med Magnus Gabriel de la Gardie, samt
Eleonora Katarina, gift med en hessisk
Landgreve. J. K.’s Slægt uddøde i Sverige med
Ulrika Eleonora 1741—1681 havde de sv. Pfalzer
arvet Pfalz-Zweibrücken; den sidste Greve af
denne Slægtsgren var Gustaf Leopold, Søn af
J. K.’s Søn Adolf Johan, og d. 1731.
A. S.
Johan Kasimir, polsk Konge (1648—68),
f. 1609, d. 1672, Søn af Kong Sigismund af Polen.
Han var som yngre Søn bestemt til at træde i
Kirkens Tjeneste, blev 1640 Jesuit og udnævntes
snart til Kardinal, men lod sig 1646 løse fra sine
Præsteløfter og valgtes 1648 til Konge efter
Broderen Ladislaus’ Død, hvis Enke han
ægtede. Hele hans Regering er opfyldt af Kampe
med de oprørske Kosakker, hvem den polske
Rigsdag havde krænket ved at fratage dem
Retten til selv at vælge sig en Hetman, med
Karl X Gustaf og med Rusland. Og ingen af
disse Kampe var heldig for Polen. Ved Freden
i Oliva (1660) maatte J. K. afstaa Lifland til
Sverige samt opgive Estland og Kravene paa
den svenske Trone. Ved samme Lejlighed gik
Lenshøjheden over Hertugdømmet Preussen
(Østpreussen) tabt, og Rusland fik ved Freden
i Andrussov (1667) Smolensk, Severien og Kiev
m. m. Da Kongen lige saa lidt formaaede at
hævde sig indadtil over for Adelen, der under
ham tiltvang sig liberum veto, nedlagde han
Regeringen og drog til Frankrig, hvor Ludvig
XIV skænkede ham fl. gejstlige Godser. Med
ham uddøde Huset Vasa’s Mandslinie.
M. M.
Johan Sobiesky [så’bjæsky], polsk Konge
(1674—96), Søn af en Adelsmand Jakob Sobiesky,
Kastellan af Krakov, f. i Galizien 2. Juni 1624,
d. 17. Juni 1696. P. Gr. a. sin fremragende
Dygtighed og Tapperhed i Kampen mod
Kosakkerne blev han 1665 Stormarskal, 1667
Storfeltherre og Voivod af Krakov, og da han 1673
havde vundet en glimrende Sejr over Tyrkerne
ved Chotin, valgtes han 21. Maj 1674
enstemmig til Konge. Hans Regering blev ikke saa
lykkelig, som hans Fortid havde ladet haabe;
thi vel lykkedes det ham i Forening med tyske
Tropper at undsætte det af Tyrkerne belejrede
Wien og tilføje Fjenden et mægtigt Nederlag
uden for Byens Mure (12. Septbr 1683), men lige
saa lidt som sine Forgængere var han i Stand
til at skabe ordnede Forhold i Polen, og hans
Liv forbitredes tilmed, da hans Gemalinde laa
i stadig Strid med sin Søn Jakob og
Stormændene. Ved Krigen med Tyrkerne, der efter
J. S.’s Død endte med Freden i Karlowitz
(1699), vandt Polen Podolien og Kaminiek
tilbage.
M. M.
Johan uden Land (Lackland), eng.
Konge (1199—1216), f. 24. Decbr 1167 (?) i
Oxford, d. 19. Oktbr 1216, yngste Søn af Henrik
II og Eleonora af Poitou, viste allerede som
ganske ung, da han af Faderen var sendt som
Vicekonge til Irland (1185), sin slette Karakter
og sin Mangel paa alle gode Egenskaber. Han
deltog i Opstandene imod sin Fader, og medens
hans Broder Richard Løvehjerte var paa
Korstog, gjorde han sig til Talsmand for de
Misfornøjede og drev en af de Mænd ud af Landet,
som skulde vaage over Ro og Orden i Richard’s
Fraværelse. Da han erfarede Broderens
Fangenskab, traadte han i Forbindelse med Filip
August af Frankrig og søgte at formaa Kejser
Henrik VI til at holde fast paa Richard saa
længe som muligt. Efter dennes Død blev J.
af Stormændene valgt til Konge, skønt hans
ældste Broder Gotfred’s Søn, Arthur af
Bretagne, kunde synes at være nærmere til
Tronen. Han kom straks i Krig med Filip August,
men blev 1200 af denne anerkendt som Konge
mod en Sum Penge o. a. Indrømmelser. Da
han derpaa skilte sig fra Alice af Gloucester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
