Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 137 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johnson, Andrew - Johnson, Eastman - Johnson, Edward Killingworth - Johnson, Frost - Johnson, Gisle Christian

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det demokraiiske Parti; som et mærkeligt Træf
bør det nævnes, at han 1847 i en Tale stærkt
fremhævede Præsidentens Veto som en nyttig
Bestemmelse i Forfatningen, ligesom han 1850
misbilligede Tanken om det politiske Forlig
mellem Nord- og Sydstater, skønt han erkendte
dets enkelte
Led for
rigtige. 1853—57
var han
Guvernør i sin
Hjemstat og
valgtes
derefter til
Unionens Senat;
han var imod
Bygningen af
Stillehavs-Jernbanen,
men stemte for
Forslag om at
sælge Jord for
billig Pris til
virkelige
Nybyggere (den
senere
Homestead-Lov),
ligesom han i det hele var Talsmand for de i
Sydstaterne saa haardt tilsidesatte »fattige
Hvide«. Da Sydens Opstand begyndte 1861, var han
den eneste Senator herfra, som hævdede
Unionens Uopløselighed og angreb Oprørerne,
skønt han selv kort forinden havde
understøttet Slaveherrernes Kandidat Breckenridge ved
Præsidentvalget. Dog virkede han ivrig i
Kongressen for et Forlig, men var siden lige saa
ivrig for Kampen og maatte Juni 1861 flygte
fra sin Hjemstat, fordi hans Liv var i Fare.
Marts 1862 blev han Militærguvernør i
Tennessee, og 1864 valgtes han til Løn for sin
Troskab mod Unionen til Vicepræsident,
hvorfor han 14. Apr. n. A. efter Lincoln’s Mord
blev Præsident. Han udtalte sig straks med
yderste Strenghed mod Opstandens Ledere
(havde ogsaa misbilliget de milde Vilkaar,
Grant havde tilstaaet Sydstatshæren ved
Overgivelsen) og krævede bestemt Slaveriets
Afskaffelse i alle Sydstater som Betingelse for en
Udsoning. Men allerede Febr 1866 kom han
i Strid med Kongressens Flertal, fordi han
som gl Demokrat holdt fast ved Læren om
Staternes Selvstændighed og fri Ret til
Genindtrædelse i Unionen. Han satte derfor sit
Veto mod Loven om Sydens »Rekonstruktion«
og senere mod de to Forfatningsændringer om
Forbud, mod Slaveri og om Negrenes
borgerlige og politiske Ligestilling samt gav udstrakte
Benaadninger til Deltagerne i Opstanden.
Efterhaanden blev Striden saa bitter, at
Kongressen nægtede ham Ret til at afskedige
Ministrene og gjorde ham næsten magtesløs i
Sydstaterne ved at oprette Militærkommandoer
under Grant’s Tilsyn. Endelig Febr 1868 sattes
han under Tiltale for Grundlovsbrud, men
frifandtes 26. Maj, da der i Senatet fattedes een
Stemme i de to Trediedele, som kunde dømme
ham. Efter at være afgaaet som Præsident
søgte han Valg til Senator, men opnaaede det
først 1875. Den Beskyldning, der 1865 fremkom
imod ham for Drikfældighed, var aldeles
ugrundet, og om hans Hæderlighed og
Ubestikkelighed kunde der ikke rejses Tvivl. (Litt.:
Foster, Life and speeches of A. J. [New
York 1867]).
E. E.

A. Johnson.

Johnson [’dзåns_ən], Eastman, amer.
Maler, f. 29. Juli 1824 i Lowell (Maine), d.
Apr. 1906. Hans kunstneriske Uddannelse
foregik især i Düsseldorf (1849—51), men ogsaa
ved Studierejser i Italien, Frankrig (under
Couture) og Holland (4 Aar i Haag). Efter 1856
at være vendt tilbage til Amerika (bosat i
New York, Medlem af Nationalakademiet 1860),
malede han i Düsseldorfsk Aand — under
Paavirkning af Vennen Knaus — bl. a., »Det gl.
Kentucky-Hjem« (1859), »Statsfangen«, »A.
Lincoln’s Barndom« (1867), »Den gl. Postvogn«
(1871), »Den saarede Tambur« (et af hans mest
ansete Billeder), »I gode Hænder« (1884),
ogsaa fl. Portrætter, heraf et i Cincinnati-Mus.
A. Hk.

Johnson [’d3åns_ən], Edward
Killingworth, eng. Akvarelmaler, f. 1825 i Stratford
le Bow, d. 7. Apr. 1896. J., Autodidakt, malede,
paavirket af Meissonier-Kunst, Genrebilleder:
»Fængselsscene« (fra Goldsmith’s »Præsten i
Wakefield«), »De ubudne Gæster«, m. v. og
Blomsterstykker.
A. Hk.

Johnson [’d3åns_ən], Frost, amer. Maler,
f. 1835 i New York. Uddannet paa Akademierne
i New York, Düsseldorf og Antwerpen, derefter
paa École des beaux-arts (1863) og under E.
Frère, siden bosat i sin Fødeby, har han
malet »Matematiktimen«, »Stegte Kastanjer«, »God
Nat«, »Efter Regnen« (1880) o. a. fornøjelige
Genrebilleder.
A. Hk.

Johnson [’jo.nsån], Gisle Christian,
norsk Teolog og Forf., f. i Fredrikshald 10.
Septbr 1822, d. i Kria 17. Juli 1894, stammede
fra to af Islands mest ansete Slægter, paa
mødrene Side
fra Gisli
Jónsson, paa
fædrene Side fra
samme Æt som
J. J. Espólin,
der var en
yngre
Halvbroder til hans
Farfader.
Hans Fader
Georg
Daniel Barth
J. (1794—1872)
var en anset
Ingeniørofficer,
der 1827—41
byggede en
Del af de
betydeligste
Vejanlæg i
Kristianssands Stift og 1843—60 var Direktør
for Norges Havne- og Kanalvæsen. J. kom
1834 ind i Kristianssands Katedralskole, af hvis
Lærere den lærde Teolog O. C. Thistedahl
kom til at øve den største Indflydelse paa den
9 Aar yngre Discipel; der knyttedes mellem
Lærer og Elev et Forhold, som snart udviklede
sig til et livsvarigt, nært og fortroligt Venskab.

G. C. Johnson.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>