Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 148 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jomini, Henry - Jom kippur - Jommelli, Nicola - Jomsborg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vraisemblablement lieu. I Felttoget 1806—07 forrettede
han dels Tjeneste i Hovedkvarteret og dels
som Generalstabschef hos Ney. Uagtet han ved
et Skrift, hvori han advarede mod Polens
Genoprettelse,
fortørnede
Napoleon, og
uagtet han stod
i et meget
spændt Forhold
til Berthier,
hvis
Fortjenester han ikke
skattede,
ansattes han dog
som
Generalstabschef ved
6. Korps, i
hvilken
Stilling han som
Ney’s
Raadgiver fik megen
Indflydelse
paa Felttoget i
Spanien
1808—09. Da han p. Gr. a. et Brud med Ney
stilledes til Disposition, tog han sin Afsked og
rejste tilbage til Schweiz, hvorfra han tilbød
den med Frankrig endnu allierede russ.
Kejser sin Tjeneste. Samtidig med at dette hans
Tilbud modtoges, kaldtes han til Paris for at
skrive en Beretning om Napoleon’s Felttog. Han
fulgte Kaldelsen, udnævntes samtidig til
Brigadegeneral og begav sig nu 1811 til Paris for
at paabegynde Arbejdet, der imidlertid
afbrødes af Krigen med Rusland. Under Felttoget
var han, der vægrede sig ved at kæmpe mod
Rusland, Guvernør i Vilna, senere i Smolensk
og ydede udmærket Tjeneste under
Tilbagetoget, saaledes ved Broslagningen over
Beresina. 1813 blev han atter Generalstabschef hos
Ney, og det skyldtes for en stor Del hans Raad,
at 5. Armékorps indtraf i rette Tid ved
Bautzen; derimod fulgte Ney ikke hans Raad m.
H. t. selve Indgribningen i Slaget. Da han, trods
Ney’s Indstilling, ikke belønnedes, og da der
tilmed bebrejdedes ham Forsømmelighed i tjenstlige
Anliggender, og han beordredes tilbage til
Frankrig, forlod han den fr. Hær og gik over til de
Allierede. Over dette Skridt er der fældet en
haard Dom, ligesom man, i øvrigt med Urette,
har beskyldt J. for at have røbet Napoleon’s
Planer, en Beskyldning, som Napoleon dog
selv renser ham for i sine paa St Helena
nedskrevne Optegnelser. Selv søger han i
Correspondance avec le général Sarrazin sur la
campagne de 1813 (1815) og i Correspondance avec
le baron Meunier (1821) at retfærdiggøre sin
Handlemaade. Af Kejser Alexander udnævntes
han til Generalløjtnant og Adjutant, fulgte
Kejseren indtil Slaget ved Leipzig, trak sig
derefter tilbage til Schweiz indtil 1815, da han
atter var hos Kejseren i Paris. I Felttoget mod
Tyrkerne 1828—29 ydede han navnlig foran
Varna værdifuld Tjeneste og gjorde sig
desuden fortjent ved Oprettelsen af et
Militærakademi i Petrograd. 1855 forlod han Rusland
for bestandig og tilbragte Resten af sit Liv,
dels i Lausanne, dels i Bryssel, sysselsat med
milit. Studier. Hans betydelige Arbejder har
sikret ham en første Rangs Plads bl.
Militærforfatterne. Foruden de alt nævnte Værker kan
endnu fremhæves: Histoire critique et militaire
des campagnes de la revolution (1819—24), Vie
politique et militaire de Napoléon (1827) og
Précis de l’art de guerre (1830, 6. Opl., Paris
1855). (Litt.: Lecomte, Le général J., sa
vie et ses écrits [3. Opl., Paris 1888]; Sainte
Beuve, Le général J. [Paris 1881]).
(B. P. B.). O. M.

H. Jomini.

Jom kippur [’jo.m-kipu.r], se
Forsoningsdagen.

Jommelli [jo’mæl.i] (ell. Jomelli),
Nicola, ital. Operakomponist (1714—74), blev 16
Aar gl Elev af Durante ved Konservatoriet i
Neapel og studerede senere under Leo, Feo og
Martini. Som Operakomponist optraadte han
(anonymt) 1737 med L’errore amoroso og det
flg. Aar, under eget Navn, med Odoardo. Disse
Arbejder gjorde stor Lykke og grundlagde
hans Ry. Fl. Operaer fulgte efter, hvilke J.
blev engageret til at komponere for forsk. ital.
Byer. En Tid lang var J. Konservatorieleder i
Venedig, senere fra 1749 Kapelmester ved Skt
Peters-Kirken i Rom. J.’s hidtidige Operaer
havde væsentlig til Maal at behage Tilhørerne
og skaffe Sangerne taknemmelige Opgaver.
»Ved sine fortræffelige, ørekildrende
Melodigange vandt han især Operisterne og
Kastraterne for sig, og han vidste virkelig ogsaa at
indrette sine Arbejder saaledes, at de kunde
glimre i de ubetydeligste Arier og Recitativer«,
skriver en samtidig Kritiker. 1753 overtog J.
imidlertid Hofkapelmesterstillingen i Stuttgart,
og den Berøring, han saaledes kom i til tysk
Musik, fik ikke ringe Indflydelse paa hans
senere Arbejder, der navnlig vandt betydelig
i harmonisk og orkestral Henseende, uden at
J. derfor opgav sin melodirige neapolitanske
Operastil. Ogsaa som Orkesterdirigent havde J.
Lejlighed til at naa en høj Udvikling under sit
Ophold i Stuttgart, og disse Erfaringer søgte
han at udnytte, da han 1769 vendte tilbage til
Italien. Der ventede ham dog kun Skuffelser.
Sangere og Orkesterspillere fulgte kun
modstræbende hans Fremskridtsbestræbelser, og
Publikum stillede sig kølig over for J.’s følgende
mere grundig og kunstfuldt udarbejdede
Operaer, bl. hvilke nogle af hans betydeligste,
saasom Armida (1770) og Ifigenia in Tauride
(1773). Denne Modgang tog J. sig saa nær, at
den siges at have fremskyndet hans Død.
Umiddelbart før denne indtraf, havde han
fuldført et af sine mest kendte Arbejder, et
Miserere for to Sopraner og Orkester. Foruden
Operaer (over 60) havde han komponeret
adskillige Oratorier o. a. Kirkemusik. (Litt.:
Biografier af P. Alfieri (italiensk 1845) og
H. Abert [1908]).
W. B.

Jomsborg, nord. Navn paa en vendisk
Købstad ved Oderens Munding, der af Adam af
Bremen (c. 1070) kaldes Jumne, af Sakse
Julin — Navneformer, som dels viser hen til den
nordiske Form Jom, dels til Navnet paa den
nuv. By, som svarer til det gamle J., nemlig
Wollin paa Øen af s. N. Byen nævnes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>