Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonatan - Jonathan Oldstyle - Jon Brynjulvssøn - Joncières, Felix Ludger Victorin de - Jonckbloet, Willem Jozet Andreas - Jondal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venskab med David, hvilket bragte ham i Konflikt
med Faderen. Da han og Saul var faldne paa
Gilboa’s Bjerg, sagde David et Sørgekvad over
dem begge (2. Sam. 1).
2) Søn af Hasmonæeren Mattatija, overtog
Ledelsen efter Broderen Juda Makkabæer’s
Død (160 f. Kr.). Han var en snild Mand, som
forstod at udnytte de faktiske Forhold. Han
førte Guerilla mod Syreren Bacchides, der
omsider nødtes til at slutte Forlig med ham, mod
at han holdt sig fra Jerusalem og ikke samlede
en Hær. Disse Bestemmelser fik han ophævet,
da forsk. Prætendenter kæmpede om Magten
i Syrien; 153 indtog han Jerusalem, saa Syrerne
kun beholdt »Syrerborgen« og Byen Betsur, og
han udnævntes til Ypperstepræst. Ved snild
Balancering mellem Syriens kæmpende
Prætendenter lykkedes det ham stadig at udvide
Magten. Han blev Militær- og Civilguvernør, fik
delvis Skattefrihed for Judæa og udvidede sit
Herredømme til Dele af Samaria og filistæiske
Byer. Syreren Tryfo blev nu ængstelig for hans
Magt og lokkede ham til sig. Broderen Simon
søgte at befri ham; Tryfo lod ham dog myrde
(143), men fik ikke Held til at angribe Jerusalem.
Simon førte senere hans Lig til Fædrenestaden
Modin, hvor han rejste et Gravmæle over ham.
J.’s Regering betegner en stor Udvidelse af
Hasmonæernes Magt; men under ham stødtes
de Lovstrenge bort, fordi han overtog
Ypperstepræstedømmet uden at have Lovens Adkomst
til det.
J. P.
Jonathan Oldstyle [’dзånəþən-’ou£dsta^i£],
se Irving, W.
Jon Brynjulvssøn af Hvaal (i Sogn), en
mægtig Baron i Kong Magnus Lagabøter’s og
Erik Magnussøn’s Tid, var Søn af Brynjulv
Jonssön (d. 1278) og blev Baron før 1280. Han
var Medlem af Formynderstyrelsen i Kong
Erik’s Mindreaarighed og havde sin store
Andel i det spændte Forhold, som opstod mellem
Kongemagten og Kieresiet. Efter at han 1281
var blevet sat i Band af Ærkebiskop Jon raude,
var han i det flg. Aar meget virksom i at drive
denne ud af Landet. Som Følge heraf blev han
af Jon’s Eftermand Jörund 3. Maj 1289 atter
sat i Kirkens Band. Han var vistnok den af
Baronerne, som var udsat for det stærkeste
Had af Gejstligheden; særlig Forargelse vakte
det, at han og hans Hustru laa i Ærkebispens
Seng i Nidaros. Det lader dog ikke til, at
Bandsættelsen har haft nogen Indflydelse paa hans
Stilling. Han døde barnløs før 1295.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Joncières [зån’siæ.r], Felix Ludger
Victorin de, fr. Musiker (1839—1903), dyrkede
opr. Malerkunsten, men opgav den
efterhaanden ganske for Musikken, hvis Teori han
studerede under Elwart, samtidig med at han
forsøgte sig som Komponist bl. a. med en
Opéracomique Le Sicilien (efter Molière).
Senere indtraadte J. i Konservatoriet, men da
han ved en Koncert, som Richard Wagner gav,
blev greben af dennes Musik, brød han med
sine Lærere, »hvem han havde mistet Tilliden
til«. J. udfoldede nu en livlig
Kompositionsvirksomhed, skrev Musik til Shakespeare’s Hamlet,
Operaer som Sardanapale (Tekst af Henri
Becque), Dernier jour de Pompei, Dimitri, La
reine Berthe, Le chevalier Jean og Lancelot
— intet af disse Arbejder opnaaede dog
synderligt Sceneheld — samt Instrumentalmusik
som Symphonie romantique. Suiten Les
nubiennes, Korsymfonien La Mer, en Violinkoncert
o. s. v. J. tilhørte den moderne, af Rich.
Wagner paavirkede, Retning i Nutidens franske
Musik, men besad ikke fremragende
selvstændig Begavelse. Som Kritiker ved La Liberté
drog J. til Felts mod den ældre franske Musik.
W. B.
Jonckbloet [’joŋkb£u.t], Willem Jozet
Andreas, bekendt holl. Litteraturhistoriker,
f. 6. Juli 1817 i Haag, d. 19. Oktbr 1885 i
Wiesbaden. Efter i Leyden at have studeret
nedertysk Litteratur udnævntes han 1840 til
Æresdoktor ved Leydener-Universitetet, var en Tid
Professor ved Akademiet i Deventer, senere fra
1878 ved Universitetet i Leyden. Hans
Hovedværk er en stor nederlandsk Litteraturhistorie:
»Geschiedenis der nederlandsche letterkunde«
(3 Bd, 1868—70; 3. Udg. i 6 Bd, 1881—86; tysk
Udgave i 2 Bd, 1870—72). Hans Værker roses
for Grundighed, og han har gjort ny
Opdagelser paa den middelalderlige holl. Litteraturs
Omraade. Foruden Enkeltudgaver af
middelalderlig holl. Litteratur, som han har besørget,
har han ogsaa skrevet en »Geschiedenis der
middennederlandsche dichtkunst« (3 Bd,
1851—55). En Bog »Van den Vos Reinaerde« (1856)
slutter sig hertil. Han har ogsaa skrevet en
kortfattet nederlandsk Litteraturhistorie (1873,
3. Udg. 1886).
A. I.
Jondal, Herred, Hardanger
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 2107 Indb., har
Dele paa begge Sider af Hardangerfjorden,
her kaldet Samlenfjorden. Den østlige
er den største og bestaar af en paa de fleste
Steder stejlt i Fjorden nedgaaende Kystrand,
Udligger af det mægtige Fjeldparti, som øverst
dækkes af Folgefonden. Kysten er udtunget i
Bugter og Vige, fra hvilke fl. Dalfører fører
ind mellemi Fjeldene. Disse naar i Saxeklep en
Højde af 1500 m, Daugremaalsnuten 1274 m.
Hovednæringen er Agerbrug og Fædrift med
noget Fiskeri, ligesom der ogsaa drives
adskillig Baadbyggeri samt betydelig Drift paa
Hellestene ved Solenes paa Østsiden. Af andre
industrielle Anlæg mærkes et Savbrug,
Elektricitetsværk, Strengmadrasfabrik. J. Herred er
Annekssogn under Strandebarm Præstegæld,
Kirken ligger ved Jondalselvens Udløb i
Fjorden; af større Gaarde paa Østsiden
mærkes Samland, Traa, Svaasand, Handegaard og
Thorsnes ved Glomsdalens Munding,
Galtungslægtens gl. Ættegaard. Paa Vestsiden er Berge,
Tørviken og Augestad de største Gaarde. En
Drejerfabrik ligger nede i J., her er ogsaa et
Mejeri, et andet er oprettet i Tørvikbygden.
Af Landeveje fører kørbar Vej op gennem J.,
der fortsætter som Sætervej over til
Vikebygden i Ullensvang. Ved Dampskibe staar J. i
Forbindelse med Bergen, Stavanger og indre
Hardanger. J. Privatbank og Herands Ørebank.
Antagen Formue 1910 2679000 Kr, og Indtægt
518625 Kr. Herredets Areal er 233 km2, hvoraf
6,8 km2 Indsøer, 8,5 km2 Ager og Eng, 62 km2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
