Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsbók - Jonsok - Jonsokkolle - Jonson, Benjamin - Jónsson, Ari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Købebolk, Farmannalov og Tyvebolk. J. er udg. fl.
Gange, først 1578, 1580, 1582, 1707 og 1709 paa
Hólar, siden 1858 paa Akureyri og 1885, den
første kritiske Udgave, i 4. Bd i Norges gamle
Love, ved hvilken dog kun 4 Haandskrifter er
blevne benyttede, samt endelig 1904 ved Ó.
Halldórsson en ny kritisk Udgave med en længere
Indledning og meget omfattende Varianter fra
alle de Haandskrifter, der har nogen særlig
Bet. (Litt.: »Árna saga Þorlákssonar« [trykt
i »Biskupa sögur« I]; »Safn til sögu Íslands«
II; K. Maurer, »De nordgerm. Retskilders
Historie« [Kria 1878]).
B. Th. M.
Jonsok, norsk Navn paa Skt Hansdag, (24.
Juni); oldn. jónsvaka, egl. vigilia st. Johanni.
H. F.
Jonsokkolle, se Læbeløs.
Jonson [dзånsən], Benjamin (ell. Ben,
som han sædvanlig kaldtes), eng. dramatisk
Forf., f. 11. Juni 1573 i Westminster, d. 6. Aug.
1637. Han var Søn af en Præst, muligvis af
skotsk, adelig
Familie, men
hans Fader
døde kort for
hans Fødsel,
og hans
Moder giftede sig
igen med en
Murer. Ben
har maaske i
sin Opvækst
hjulpet sin
Stiffader, i
hvert Fald
kaldte hans
Fjender ham
ofte spottende
»Murhaandlangeren«.
Han gik i
Westminster Skole,
blev senere Soldat og gjorde et Felttog med i
Flandern; c. 1592 vendte han tilbage til London;
1597 blev han Medlem af the Admiral’s
Company og skrev Skuespil for Teaterejeren
Henslowe. 1598 dræbte han i en Duel en anden
Skuespiller og sad som Følge deraf fængslet
en Tid, og i Fængslet gik han over til
Katolicismen, men blev dog senere igen Protestant.
Han lever nu den Tids Skuespilleres og
Skuespilforfatteres uregelmæssige Liv, snart
velhavende, snart — og oftest — i Trang, og dør
ogsaa fattig. Han ligger begravet i
Westminster Abbedi, og over hans Grav ligger en
simpel Sten med Indskriften: »O rare Ben J.«. —
J. har sin største Bet. som Forf. af comedies
of humour ɔ: Karakterskuespil i samme
Forstand, som Holberg’s Komedier er det. Af disse
Komedier kan nævnes: Every Man in his
Humour, først opført 1596, derpaa i sin nuværende
Form 1598 paa Globeteatret af det
Skuespillerselskab, af hvilket Shakespeare var Medlem, og
det fortælles, at det var Shakespeare, der
fandt Stykket godt og fik det frem mod sine
Kammeraters Ønske; det gjorde stor Lykke.
1599 opførtes Every Man out of his humour,
1600 Cynthia’s Revels, der satiriserer Tidens
naragtige Moder og Skikke, 1601 The
Poetaster, en skarp Satire over Digterne, der af
Dekker blev besvaret med Skuespillet
Satiromastix og gav Anledning til fl. Angreb paa J.
Nogle Aar senere arbejdede han dog sammen
med de samme Mænd, han havde angrebet, i
Komedien Eastward Ho (1604). I Stykket
satiriseres der over Skotterne, og da der blev
klaget derover til Kongen, blev Forfatterne
kastede i Fængsel, og det varede nogen Tid, inden
J. slap ud. Af hans øvrige Komedier kan
nævnes: Volpone; or, the Fox (1605), et af hans
ypperste Værker; Epicoene; or, the Silent
Woman (1609); The case is Altered (1609); The
Alchemist (1610); Bartholomew Fair (1614); The
Devil is an Ass (1616); The Staple of News
(1625); The New Inn (1630); The Magnetic
Lady (1632); The Tale of a Tub (1633). I disse
Komedier viser J. sig som Tidens betydeligste
dram. Digter ved Siden af Shakespeare og i
mange Henseender som en Modsætning til
denne. J. er Moralist, og hans Skuespil er tunge
og knusende Satirer over alt, hvad han finder
lavt og uværdigt. Hans Fantasi er ikke legende
ell. farvestraalende som Shakespeare’s; af et
stort Stof, hentet fra hans omfattende Læsning
ell. hans Iagttagelser fra Livet, bygger den
Stykke for Stykke sin faste, regelmæssige
Bygning. Og her træffer vi som den største
Modsætning til Shakespeare det klassiske Drag i
J.’s Karakter, der ogsaa viser sig i, at hans
Komedier gennemgaaende er regelmæssig
byggede med Overholdelse af Enhederne. J.
besad dog ogsaa en betydelig lyrisk Evne, der
viser sig i hans Digtsamlinger, The Forest og
Underwoods (1616), i det ufuldendte, yndefulde
Hyrdespil The Sad Shepherd (1637) samt i de
mange Masques og Entertainments, en Art
fantastiske, lyrisk-dram. Skuespil, Blanding af
Opera og Ballet, der var meget skattede ved
Elisabeth’s og Jakob I’s Hof, og hvortil
Arkitekten Inigo Jones leverede Udstyr. Rimeligvis
som Løn for disse Festspil udnævntes J. paa
et ell. andet Tidspunkt til Hofdigter, men
omkring 1630 trak han sig tilbage fra Hoffet og
støttedes de sidste Aar af sit Liv af Jarlen af
Newcastle. J. har ogsaa skrevet Tragedier:
Sejanus, his Fall (1603) og Catiline (1611), med
Emner fra den rom. Historie, struttende af
Lærdom og Citater, hist. nøjagtige, men tunge
og uformelige. Endnu kan nævnes, at J. har
efterladt sig en Rk. meget forsk. Citater fra
sin udstrakte Læsning under Titlen Timber or
Discoveries. Af J.’s samlede Værker findes fl.
Udg. som: Gifford’s (9 Bd, London 1816),
Cunningham’s (3 Bd, London 1870); hans Masques
and Interludes er udg. af Morley (Lond. 1890).
(Litt.: Bidrag til J.’s Biografi findes i Notes
of Ben J.’s Conversations with W. Drummond
[1842]; Baudissin, »Ben J. und seine Schule«
[2 Bd, Leipzig 1836]; Mézières,
Contemporains et successeurs de Shakespeare [2. Oplag
1864]; J. A. Symonds, J. [London 1886];
Swinburne, A Study of B. J. [1889]; C.
Kalisch, »Shakespeares yngre Samtidige og
Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).
(T. L.). I. O.
 |
| B. Jonson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
