Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordemoder - Jorden (terra)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kulturhistorisk Henseende, da de er afbildede paa mange
Malerier og navnlig paa de Barselskaale, i
hvilke de medbragte Mad til den Fødende
(smukke Eksemplarer i Kunstindustrimuseet)
og paa hvis Laag Barselscener ofte afbildedes.
Enkelte Steder synes Jordemødrene at have
baaret en særlig Dragt. Det 15. Aarh. indleder
en ny Tid for Jordemødrene, idet man i
Tyskland begynder at lønne dem af de offentlige
Midler, og der indføres en Eksamen for dem,
inden de faar Lov at nedsætte sig. Gratis
Fødselshjælp til Ubemidlede indføres c. 1450, ved
et i Frankfurt a. M. stiftet Legat, hvis
Renter kommer dette Formaal til gode, og den
første kommunale J. ansættes der 1456.
Würzburg er den første Stad, der udgiver en
Instruktion for Jordemødre (1480).
Undervisningen laa endnu i Lægernes Hænder, og hele
denne Sag ordnedes først, efter at den første
Fødselsstiftelse var oprettet 1728 i Strassbourg.
Derefter fulgte de øvrige Lande og Byer:
Østerrig 1748, Berlin 1751, Bryssel 1754. Overalt
har man søgt at knytte Undervisningen til
Fødselsstiftelser, og kun ganske enkelte Steder
findes endnu de fødselshjælpende kvindelige
Ordener i Funktion, som var ret talrige i
tidligere Tider. — Forholdene i Danmark har
udviklet sig parallelt med dem i Udlandet.
Faglig Uddannelse kendes opr. ikke.
Kirkeordinansen af 1537 omtaler ganske vist
Jordemødrenes Undervisning, men denne skulde finde
St. ved Præsterne og skulde kun være af
moralsk Art. Den første danske Lærebog for
Jordemødre er Henrik Smid’s »Den fjerde
Urtegaard« (1557), og i Medicinalforordningen
af 1672 blev det bestemt, at Lægerne skulde
sørge for Landets Forsyning med Jordemødre,
samt undervise og eksaminere dem. Den første
Jordemodereksamen, under Th. Bartholin’s
Forsæde, afholdtes 1673. Undervisningen
organiseredes dog først, efter at den af
Stadsfysikus Eichel udarbejdede Forordning af 1714
om Jordemødrenes Eksamen, Antagelse og
Forhold var traadt i Kraft. Livkirurg S.
Crüger, der havde studeret Fødselshjælp i Paris,
forsøgte 1726 at faa en Fødselsstiftelse
oprettet. 1743 forsøgte Buchwald at faa et
Seminarium for Jordemødre oprettet, efter at der
ogsaa fra anden Side havde foreligget Forslag til
Oplæring af Jordemødrene. Forordningen af
1741 fik dog først Bet., efter at Fødselsstiftelsen
endelig var blevet oprettet 1759. Ved denne er
der en Skole for Jordemødre, og kun
saadanne, der har taget Eksamen, har Ret til at
praktisere. Ogsaa Ugifte modtages nu som
Elever. — Ved Medicinalreformen ordnedes
Jordemodervæsenet som et System af Distrikts-
og Reservejordemødreembeder ved L. af 13.
Juni 1914. Det sorterer under
Sundhedsstyrelsen.
I Norge begyndte I. G. Erichsen, der var
Stadsfysikus i Bergen, den første Undervisning
af Jordemødre, 1748. Fra 1766—1814 oplærtes
Eleverne ved Fødselsstiftelsen i Kbhvn, men
fra 1816 indførtes Jordemodereksamen i Norge.
1818 oprettedes Fødselsstiftelsen i Kria, 1861
endnu en i Bergen. Jordemodervæsenet
ordnedes ved L. af 19. Decbr 1898. — I begge
Lande findes Fagtidsskrifter for Jordemødre,
faglige og understøttende Organisationer.
J. S. J.
Jorden (térra) (det astron. Tegn ♁), den af
os beboede Klode, er en Planet i Solsystemet og
bevæger sig som en saadan omkring Solen i en
Ellipse, hvis Ekscentricitet er 1/60. J.’s
gennemsnitlige Afstand fra Solen er efter de nyeste
Undersøgelser af Newcomb omtr. 149,5 Mill. km,
men denne Afstand er i Beg. af Jan., hvor J.
er Solen nærmest, omtr. 2 1/2 Mill. km mindre,
i Beg. af Juli, da J. er længst fra Solen, lige
saa meget større end denne Middelværdi. Den
virkelige Afstand svinger følgelig mellem 147
og 152 Mill. km. Den Tid, J. behøver for at
gennemløbe sin Bane, kaldes et Aar, og i denne
har den tilbagelagt en Vejlængde paa 931 Mill.
km; Hastighed pr Sek. er 29,7 km, og i 7 Min.
10 Sek. vil den have bevæget sig lige saa langt
som Ækvator diameteren. Banen kaldes
Ekliptikken, og den danner en Vinkel paa c. 23 1/2°
med Himmelækvatoren. Denne Vinkel kaldes
Ekliptikaskraaheden. J.’s Masse er 1/333432 af
Solens Masse, og dens gennemsnitlige Tæthed
er 5,5.
Tanken om, at J. svæver frit i
Verdensrummet, kan man forfølge tilbage til Oldtiden. Vel
lærte Thales, at J. svømmede i et uendeligt
Hav, Anaximenes og Anaxagoras, at den
hvilede paa en af den selv sammenpresset
Luftmasse, Xenophanes, at den hang i et Tov, som
strakte sig i det uendelige, men disse vrange
Anskuelser maatte snart vige Pladsen for
Eudoxos’es Lære om, at J. som en Kugle ikke
havde noget Støttepunkt paa nogen Kant.
Demokrit forkyndte ogsaa det samme. Og
Aristoteles gav det videnskabelige Bevis saavel for,
at J. svæver frit, som for, at den er en Kugle.
J.’s Form havde nemlig ogsaa de ældste Folk
forsk. Anskuelser om; de betragtede den som
et Legeme af Figur som en Cylinder, Terning,
Kegle ell. Pyramide. Aristoteles viste, at den
maatte være hvælvet, og at den maatte være en
Kugle — det sidste fandt man bl. a. Støtte for
i Formen af den Skygge, som J. som et mørkt
Legeme, der er belyst af Solen, kaster bag sig,
og som Maanen under totale
Maaneformørkelser gaar igennem. Men en af Konsekvenserne
af J.’s Hvælvethed, en Anskuelse man ogsaa
genfinder hos de gl. Indier, og som
Aryabhata lærer, var Eksistensen af Antipoder.
Cicero og Plutark var ikke utilbøjelige til at
slutte sig til denne Anskuelse, der derimod paa
det kraftigste blev afvist af Kirkefædrene som
Augustin, og deres Lære havde ubetinget
Tilslutning lige til det 16. Aarh., støttet til
Bogstavfortolkning af visse St. i Bibelen. Men at J.
ikke er en fuldkommen Kugle, henledede
Picard Tanken paa, Kuglen maatte kun betragtes
som den første Tilnærmelse. Saavel teoretiske
Studier som direkte Maalinger har fuldt
bevist, at J. er en Omdrejningsellipsoide, hvis
større Akse ligger i Ækvatorplanet, medens
deri mindre er den Akse, hvorom J. roterer.
Efter Helmert-Hayford er Ækvatorradien 6378200
m og Polarradien 6356725 m, hvorved
Fladtrykningen bliver 1/297,0. Efter disse Tal
bliver Overfladen 510070868 km2 og Volumenet
1083223990000 km3 (se Gradmaaling).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
