Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordfællesskab - Jordfæstelse, se Begravelse - Jordglobus, se Globus - Jordgods, se Tobak - jordgravet Gods - Jordgøge, se Gøge - Jordhytte - Jordkabler, se Telegraf- og Telefonledningar - Jordklode, d. s. s. Jorden - Jordkobolt, d. s. s. Asbolan - Jordkrumning, se Jorden - Jordkrebs, se Faarekylling - Jordledning - Jordlopper (Haltica)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fællesskab, som da i Reglen fortsattes. — Længere
mod S. end til Loire naaede J., som tidligere
berørt, ikke. Vel havde den germanske
Invasion i Folkevandringstiden strakt sig meget
videre, men i de sydligere, af Goterne og
Burgunderne besatte Egne var Bosættelsen
foregaaet anderledes end mod N. De rom.
Grundbesiddere havde enkeltvis maattet afstaa en vis
Kvotapart af deres Jord, i Reglen to Tredjedele,
til de indtrængende Germaner, der derved var
kommet til at bo spredte mellem den tidligere
Befolkning og var blevet indordnede i de
bestaaende Besiddelsesforhold. — I England
kaldes J. common ell. open field system, det
sidste med Henblik paa den manglende
Indhegning af den enkeltes Ejendom. I den fra
Fastlandet kendte Form forekom det navnlig
i den sydlige og østlige Del af Landet. Det har
her paa Steder holdt sig til ind i 20. Aarh.,
men begyndte allerede inden Middelalderens
Udgang, langt tidligere end noget andet Sted,
at tabe Terrain ved, at Godsejerne nedlagde
Bøndergaardene og af deres Tilliggende
oprettede større Gaarde med indhegnede
Marker (enclosures). — I de slaviske Lande
var et Familie- ell. Slægtssameje som det ovf.
omtalte norske vidt udbredt. Særlig kendt er
Ordningen fra Serbien, hvor Storfamilien
(zadruga) naaede en usædvanlig Udvikling og
bevarede sin Bet. ned til Nutiden. Om den senere
Udvikling i Rusland, se Mir. — Bl. Lande
uden for Europa er J. bedst kendt fra Indien,
hvor det forekommer i meget forsk. Former
og vistnok ogsaa har en meget forsk. Alder og
Oprindelse. (Litt.: Den videnskabelige
Behandling af J. grundlagdes af Olufsen ved
hans »Bidrag til Oplysning om Danmarks
indvortes Forfatning i de ældre Tider« [»Vidensk.
Selsk. hist. og phil. Skr« I, 265 flg.]. Af den
senere meget omfangsrige Litteratur kan
nævnes: G. Hanssen, »Agrarhistorische
Abhandlungen«, I—II [Leipzig 1880—84]; A. Meitzen,
»Siedelung und Agrarwesen der Westgermanen
und Ostgermanen«, I—III samt Atlas [Berlin
1895]; de agrarhist. Artikler i Hoops
»Reallexikon der germanischen Alterthumskunde«;
H. Pedersen i »Verdenskulturen«, IV, 263
flg.; P. Lauridsen, »Om gamle danske
Landsbyformer« [»Aarb. f. nord. Oldk. og Hist.«,
1896, 97 og flg.] og »Den gamle danske Landsby«
[»Aarh. f. dansk Kulturhist.«, 1899, 76 flg.]; K.
Haff, »Die dänischen Gemeinderechte« I—II
[Leipzig 1909]; H. Pedersen, »Udsæden og
det dyrkede Areal paa Falster i sidste Halvdel
af det 17. Aarh. [»Hist. Tidsskr.«, VIII. Rk., 1.
Bd, 101 flg.]; samme, »Nogle Træk til
Belysning af Hovedgaardsbedriften i sidste Halvdel
af det 17. Aarh.« [»Hist. Tidsskr.«, VIII. Rk..
6. Bd, 1. flg.]; Henrik Larsen, »Nogle
Oplysninger og Bemærkninger om danske
Landsbyer« [»Aarb. f. nord. Oldk. og Hist.« 1918, 177
flg.]; O. Olafsen, »Jordfællesskab og Sameje«,
[handler om norske Forhold] [Kria 1914]; Fr.
Seebohm, The English Village Community
[Lond. 1883]).
P. J. J.
Jordfæstelse, se Begravelse.
Jordglobus, se Globus.
Jordgods, se Tobak.
jordgravet Gods omhandles i N. L.
5—9—3. De gl. Bestemmelser er ophævede ved L.
13. Juli 1905 om Fredning af Fortidslevninger,
og L. giver nye Regler. Fund af
Fortidslevninger fra Oldtiden ell. Middelalderen skal
anmeldes. Alle faste saadanne Levninger er
fredede, og de maa ikke ødelægges, beskadiges,
forandres ell. flyttes uden Tilladelse af vedk.
Departement. Mod Erstatning for al Skade har
det Offentlige Adgang til at lade dem
undersøge, afbilde og restaurere. Til løse
Fortidslevninger kan Staten gøre Ejendomsret
gældende. Finderen og Grundejeren har i saa
Fald Ret til en Godtgørelse, som fastsættes af
Fylkesmanden (Amtmanden). Bestaar Fundet
af Guld ell. Sølv, skal Godtgørelsen udgøre et
Beløb, som svarer til Metalværdien med et
Tillæg af mindst 10 %. Uden særskilt Tilladelse
maa man ikke føre løse Fortidslevninger ud
af Landet.
K. Ø.
Jordgøge, se Gøge.
Jordhytte anvendes undertiden i Felten til
Underbringelse af Tropper, særlig om Vinteren.
Den dannes som en rektangulær ell kvadratisk
Udgravning, der overdækkes med et Tag af
Tømmer, Grene, Ris, Halm o. l., hvorover lægges
et Jordlag, beklædt med Græstørv.
Udgravningens Dybde og Tagets Tykkelse og
Konstruktion beror paa, om Hytten skal yde
Beskyttelse mod Beskydning ell. ej. Indvendig
beklædes Siderne med Brædder, og J. udstyres
med Sengesteder, Borde og Bænke samt som
oftest med en lille Kakkelovn ell. Kamin.
Sch. P.
Jordkabler, se Telegraf- og
Telefonledninger.
Jordklode, d. s. s. Jorden.
Jordkobolt, d. s. s. Asbolan.
Jordkrumning, se Jorden.
Jordkrebs, se Faarekylling.
Jordledning er i Højspændingsanlæg den
Ledning, der forbinder samtlige ikke
spændingsførende Dele saasom Maskinens og
Transformatorens Jernstel, Kabelmuffer,
Beskyttelsesgitre m. m. med Jord, saaledes at disse Dele
ikke kan blive spændingsførende og dermed
livsfarlige at berøre ved en tilfældigt
optrædende Isolationsfejl i Anlæget. J. føres til et
Vandrør ell. til en i Grundvand nedgravet
Jordplade. Se elektriske Kraftstationer.
Om J. i Telegraf- og Telefonkredsløb, se
Telegraf og Telefon.
R. J. J.
Jordlopper (Háltica) er en Slægt hørende
til Bladbillernes Familie, indbefattende smaa,
ofte meget smaa Biller, særlig karakteriserede
ved stærkt fortykkede Baglaar og meget
betydelig Springeevne, Følehornene halvt saa lange
som Legemet, Forbrystet meget bredere end
langt; Bagskinnebenene ender med en enkelt
Endetorn og er udstyrede med en Fure, hvori
Fødderne kan lægges ind. Slægten, der er delt
i talrige Underslægter, tæller et meget stort
Antal Arter, hvoraf mange Straaler i
pragtfulde, metalliske Farver; andre er sorte,
enkelte med gule Længdestriber hen over de i
øvrigt sorte Dækvinger. Af de herhen hørende
Arter findes der adskillige, der ved deres
Angreb paa Skovtræer og Kulturplanter faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
