Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordrente - Jordrotte, se Markmus - Jordrystelse, se Jordskælv - Jordrøg (Fumaria L.) - Jordrøgfamilien, se Valmuefamilien - Jordskok (helianthus tuberosus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig dog meget store Vanskeligheder og ikke
mindst da den, at Besidderne af J. for
største Delen har købt og betalt den med fuld
Pris, saaledes at den for deres Vedk. ikke
mere er nogen virkelig Gevinst. J. vil nemlig
altid blive kapitaliseret. Selve denne bestaar
ganske vist kun i en overskydende Indtægt
udover den sædvanlige, men da denne har en
blivende Karakter, vil den i Handel og Vandel
ligesom alle andre varige Indtægtskilder blive
værdsat lig med en Kapital med tilsvarende
Renteafkastning. Et Jordstykke med en aarlig
J. af eksempelvis 1000 Kr vil saaledes, naar
den sædvanlige Rentefod er 5 %, blive
vurderet til 20000 Kr og vil kunne ombyttes med
en Kapital af denne Størrelse. En J. kan
saaledes, selv om den for den opr. Erhverver
har været ufortjent, ikke længere, naar den
har skiftet Haand og er blevet betalt med fuld
Pris, behandles som saadan. Over for J.’s
fremtidige Tilvækst er man derimod væsentlig friere
stillet, om det end ogsaa her er muligt, at den
delvis kan være gaaet op i den betalte Pris.
J. fremkommer overalt, hvor Jord tages i
Brug, altsaa ikke blot i Agerbruget og under
dens Anvendelse til Byggegrund, men ogsaa
naar den anvendes til Skovbrug ell. Minedrift,
ell. naar det drejer sig om Udnyttelse af
Fiskepladser, Vandkraft til Drift af Maskiner o. s. v.,
kort sagt overalt, hvor Menneskene under deres
økonomiske Virksomhed kommer under
Indflydelse af Naturens Knaphed.
Ogsaa uden for Jorden kan der under
Kapitalens Anvendelse i Produktionen iagttages
noget tilsvarende. Saaledes kan en
Produktionshemmelighed, en patenteret Maskine ell.
Fremgangsmaade, der muliggør at fremstille en
Vare billigere end Konkurrenterne kan, et anset
Navn ell. en vel indarbejdet Kundekreds, der
gør Afsætningen let og billig, og endelig det
økonomiske Forspring, den store Kapital giver
sin Besidder fremfor de mindre kapitalstærke
Producenter, give Indehaverne deraf en lgn.
Fortrinsstilling, der, naar de nævnte Fortrin
kan regnes at være varige, vil antage Karakter
af en Fortrinsrente, der ligesom J. vil blive
kapitaliseret og ansat til Værdi som en virkelig
Kapital. Særlig har Englænderen Marshall
paa denne Vis stærkt udvidet Rentebegrebet til
ikke at være noget for Jorden særligt.
Paa et væsentligt Punkt afviger denne
Kapitalens Fortrinsrente dog fra J. Medens
J. som Helhed taget er blivende og nærmest
voksende, vil den enkelte Fortrinsrente, der
staar i Forbindelse med de ulige Vilkaar,
hvorunder Kapitalens Fastgørelse sker,
gennem Konkurrencen efter kortere ell. længere
Tids Forløb bringes til Ophør.
Produktionshemmeligheder siver ud ell. gøres
betydningsløse af tekniske Fremskridt, Patenter løber ud,
det gode Navn og dermed Kundekredsen sættes
over Styr, og den kapitalkraftige Producent
overfløjes af andre, hvis Kapitalstyrke er endnu
større. Dog antager det sidstnævnte Fortrin
ofte en mere varig Karakter og munder
desuden ofte ud i Monopolet. (Litt.: Ricardo,
On the influence of a low price of corn on the
profits of stock [London 1815] og Principles of
political economy; von Thünen, »Der
isolierte Staat« [Hamburg 1826, 2. Udg. Rostock
1842]; Carey, The past, the present and the
future [Philadelphia 1848]; Rodbertus, »Zur
Beleuchtung der sozialen Frage« [Berlin 1875];
George, Progress and poverty [San
Francisco 1879]; jfr i øvrigt de økonomiske
Systemværker [Art. Samfundsøkonomi]).
K. R.-H.
Jordrotte, se Markmus.
Jordrystelse, se Jordskælv.
Jordrøg (Fumaria L.), Slægt af
Valmuefamilien, mest enaarige Urter, hos hvilke
Kronen kun har 1 Udposning, ligesom hos
Lærkespore, fra
hvilken den kun
adskiller sig ved
sin
stenfrugtagtige
Nødfrugt. Omtr. 40
Arter, de fleste
enaarige. I
Danmark og Norge
vokser
Læge-J. (F.
officinalis L.) paa
dyrket Jord, i
Haver og paa
Marker; den har en
opret, grenet og
10—30 cm høj
Stængel med
dobbelt fjer
snitdelte Blade og
røde Blomster.
Blomstrer fra
Maj—August. I
Norge findes
tillige en anden
Art (F. muralis Loud.) med større, over 1 cm
lange Blomster; den vokser paa Marker i de
sydlige Egne, men er sjælden. Den har i øvrigt
ogsaa vist sig i Danmark et Par Gange, indført
med fremmede Frø.
A. M.
 |
| Jordrøg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
