Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juellinge - Juell-Reimers, J. - Juel-Rysensteen - Juelsminde - Jue-tsji - Jug - jugere - jugerum - Juggernaut - Juglandaceæ - Juglandales - Juglans - Juglon - Jugor Shar - Jugoslavien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronen. Det stod under Ringsted Klosters
Højhed og nævnes første Gang 1305. Klosteret
afbrændtes 1510 af Lybeckerne, men genopførtes
og ophøjedes c. 1520 til et Abbedi. Efter
Reformationen blev det et kgl. Len og overlodes
1588 til Enkedronning Sofie som Livgeding.
Senere besad Frederik III’s Enke Sofie Amalie
det paa samme Maade til sin Død 1685, da det
faldt tilbage under Kronen, og 1719 kom det
ved det under 1) omtalte Mageskifte til
Kammerjunker J. J. Vind, der 26. Decbr 1721 fik
Baroniet overført fra det sjællandske til det
lollandske Gods. J. J. Vind’s Hustru Ide Helle
Margrethe Krag ejede Stamhuset
Stensballegaard, der foruden J. gik i Arv til deres Søn,
som derefter antog Navnet Krag-Juel-Vind.
Hans Hustru Sophie Magdalene v. Gram ejede
Grevskabet Frijsenborg, hvorfor deres Søn, der
arvede dette og Baroniet J., medens
Stensballegaard gik over til en yngre Linie, tog Navnet
Krag-Juel-Vind-Frijs.
Den sydlige Længe af det gl. Kloster er endnu
bevaret; den vestlige blev nedreven for at
give Plads til den 1847—49 opførte
Hovedbygning. I Haven er 1872 af Baroniets Beboere
rejst en Sandstensstøtte med Marmorrelief for
den forrige Ejer, Grev Frederik Julius
Krag-Juel-Vind-Frijs og Hustru.
B. L.
Juell-Reimers, J., norsk Skuespillerinde, se
Reimers.
Juel-Rysensteen, se Juul.
Juelsminde, stærkt voksende Stationsby i
det sydøstlige Nørrejylland, smukt beliggende
ved Kattegat, Sandbjerg Vig (Vejle Amt, Bjerge
Herred, Klakring Sogn), c. 30 km Ø. f. Vejle,
havde 1. Febr 1916 109 Gaarde og Huse og 837
Indb. (1906: 357). Byen har Filialkirke (opført
1913, Arkitekt Magdahl Nielsen), Kapellanbolig,
Skoler, Hjælpeapotek, Kysthospital (aabnet
1902) for skrofuløse og tuberkuløse Børn,
Badeanstalt, Hotel, Vandværk, fl. større
Forretninger, som Fiskeeksport, og industrielle Anlæg,
som Tegl- og Kalkværk, Cementvarefiabrik og
Træskofabrik, en 1896 anlagt Havn (indtil 3 m
dyb, let til at tilsande), Toldkontrolsted,
Postekspeditionssted og Endepunkt for
Horsens—J.-Banen (se Horsens). Stedet, der først efter
Banens Aabning 1884 har faaet nogen Bet.,
havde indtil Midten af 19. Aarh. Overfart til
Bogense.
H. W.
Jue-tsji, indoskytisk Folk, se Yue-tsji.
Jug [juk], Flod i det nordlige Rusland,
Guvernementet Vologdo, er en af Dvinas
Kildefloder, der ved Veliki—Ustjug forener sig med
Suchona. Dens Længde er 439 km og dens Løb
meget bugtet og rivende; den kan dog besejles
65 km af Dampere og 356 km, indtil Nikolsk, af
Smaaskibe.
G. Ht.
jugere [sjysje’rə] (fr. juger [зy’зe]), dømme,
bedømme, anslaa, afgive Skøn. Jugement,
Skøn, Dømmekraft, Dom.
jugerum, et rom. Flademaal af rektangulær
Form, 240 rom. Fod langt og 120 Fod bredt,
altsaa 28,800 Kv. Fod rom. ell. 1/4 ha (den
rom. Fod er c. 29 1/2 cm). Egl. er J. et
Dobbeltmaal, fremkommet ved Sammenlægning af to
actus, Kvadrater med en Side paa 120 Fod. —
J. var Grundmaalet i al rom. Inddeling af
Jord; to jugera var i ældre Tid den
almindelige Portion pr. Mand ved Landuddelinger til
fattige Borgere (derfor hed 200 jugera en
Centurie o. s. v.).
A. B. D.
Juggernaut [’dзagənå.t], se Jagannath.
Juglandaceæ, se Valnødfamilien.
Juglandales, se Valnødordenen.
Juglans (Valnødtræ), Slægt af
Valnødfamilien, Træer med en garvestof- og
harpiksholdig Bark og kamret Marv. De store
uligefinnede Blade har gennemskinnende Prikker
(Oliekirtler). Hanblomsterne har 8—40
Støvdragere. De hunlige Blomsterstande er
faablomstrede; undertiden findes kun een
Hunblomst. Den store Stenfrugt har en haard og
rynket Sten; Rummet er indvendig delt ved en
ægte o. fl. falske, ufuldstændige Vægge.
Kimbladene er stærkt lappede og rynkede,
underjordiske. 7—8 Arter. J. regia L. (Alm. V.) er
et stort Træ, meget variabelt; der gives
Varieteter med hængende Grene, med enkelte ell.
trekoblede Blade o. a. anormale Bladformer.
Det vokser vildt i Grækenland, i Lilleasien og
Ostindien; saaledes danner Valnødtræet i
Nordvest-Himalaja i en Højde af 1000—2000 m
vidtstrakte Skove. Fra ældre Tid af er det dyrket
i Syd- og Mellemeuropa; dets Navn Juglans er
en Sammentrækning af Jovis-glans, d. e.:
Juppiter’s Olden, medens Valnød betyder Valsk
Nød. I Danmark modnes Frugterne hvert Aar,
i Mellemsverige og Sydfinland kun i varme
Somre. Frugtkødet er grønt, senere brunt og
revner ved Modningen. Kimen indeholder c.
60 % fed Olie og 16 % kvælstofholdige Stoffer
og anses for et godt Næringsmiddel. Ved
Presning af Kernerne vindes Nøddeolie, der er
meget hurtig tørrende og har forsk. tekn.
Anvendelse. Veddet, Nøddetræ, er haardt og
tungt og anvendes til Møbler. J. nigra L. (Sort
V.) har 7—9 Par æglancetdannede og blødt
behaarede Smaablade; det har hjemme i
Nordamerika (Massachussetts—Florida); dets Ved,
der gaar under Navn af Amerikansk
Nøddetræ, anvendes i Møbelindustrien.
Smlg. Nøddetræ.
A. M.
Af J. regia forekommer nogle Varieteter, der
benyttes som Prydtræer. J. r. laciniata er et
lavt Træ med dybt regelmæssig fligede og store
Blade. J. r. pendula har hængende Vækst.
Kultur: J. regia formeres ved Frø, Varieteterne
ved Afsugning paa Arten.
L. H.
Juglon, d. s. s. Oxynaftokinon.
Jugor Shar [’jugår-’∫ar] (Jugorske
Stræde), en 47 km lang, 3—16 km bred
Havarm, der forbinder Barents Havet med det
kariske Hav og adskiller det russ. Fastland fra
Øen Vajgatsh. Dybden varierer fra 30 til 100
m. Ved den sydlige Bred ligger paa
Fastlandet Havnen Chabarova.
M. V.
Jugoslavien. Efter Revolutionen i Østerrig
og Ungarn 1918 erklærede de sydslaviske
Provinser Slavonien, Kroatien, Dalmatien og
Bosnien med Herzegovina sig uafhængige og
sluttede sig snart efter sammen med Serbien til et
sydslavisk Rige, J. (d. e. »Sydslavien«) ell.
»Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Rige«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
