Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Justering - Justerkammer - Justermester - Justertolerance - Justesen, H. - Justesen, Heinrich Emil Ferdinand - Justi, Ferdinand - Justi, Johann Heinrich Gottlob von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det internationale Bureau for Maal og Vægt i
Sèvres. De opbevares paa den polytekniske
Læreanstalt og benyttes kun til videnskabelige
Sammenligninger med Kontrolnormaler o. l.
særlig fine Maal og Vægtlodder. Ved J.
sammenlignes Maale- og Vejeredskaberne med de
saakaldte Brugsnormaler (se ogsaa Normaler).
Det danske Justervæsen ordnedes først under
Christian V ved Frd. af 10. Jan. 1698, som
skyldtes Ole Rømer. Der gaves ved denne
Magistraterne i Kbhvn, Aarhus og Aalborg
Eneret paa, hver i sit Distrikt at lade forfærdige
og justere Maale- og Vejeredskaber. Samme
Ret gaves 1790 til Odense og 1792 til Ribe.
Denne Ordning afskaffedes dog 1828, og de
nævnte Rettigheder overdroges alene til Kbhvn’s
Magistrat, der fik Ret til at have Oplag og Udsalg
af de i Justerkamrene justerede Maale-
og Vejeredskaber i alle Rigets Købstæder, men
samtidig Forpligtelsen til at sørge for, at
saadanne Udsalg vedligeholdtes i de ovf. nævnte
4 Købstæder. Siden er Udsalgenes Antal steget
til over 100. Ved Metersystemets Indførelse
overgik Justervæsenet 1. Juli 1909 fra Kbhvn’s
Kommune til Staten, hvor det er henlagt under
Handelsministeriet.
Der er i Lovgivningen fastsat Straf for
Benyttelse af Maal og Vægt, der ikke er i
Overensstemmelse med de fastsatte Bestemmelser, og
det paahviler Politiet af og til at foretage et
Eftersyn af de Handlendes Maale- og
Vejeredskaber.
I de fleste andre Lande fordres det, at alle
til Handel m. v. benyttede Maale- og
Vejeredskaber skal være justerede, og i Reglen tillige
underkastes en periodisk Omjustering med
Mellemrum paa 1, 2 ell. 3 Aar. I Danmark er
Justerpligten mindre omfattende, idet kun
Maalestokke, Maalekar, Vægtlodder, Bismere uden
Stativ samt visse Viservægte og Maalemaskiner
er justerpligtige, naar de anvendes til Handel.
Foruden Transportbeholdere kan en Del
Redskaber anvendes ujusterede, saaledes
Nivellerstænger, Staalmaalebaand, Tykkelsesmaal,
Rammemaal, ligearmede Vægte, Decimal- og
Centesimalvægte, Skydelodsvægte, Gas- og
Vandmaalere samt Beholdere til Kvalitetsvejning. En
Del af de nævnte Redskaber vil dog kunne blive
justerede. De Redskaber, der kan benyttes
ujusterede, maa dog ikke have større Fejl end
tilladt for de tilsvarende justerede
Redskaber.
I Norge og Sverige er der alm. Justerpligt,
delvis med periodisk Omjustering.
J. betegner efter alm. Sprogbrug ogsaa
Afretning af forsk. Instrumenter, saasom Libeller,
Indikatorfjedre m. m.
I Møntvæsenet betyder J.: med Anvendelse
af Justervægten, Juster- ell. Skrabemaskinen at
give de Plader, Blanketter, hvoraf Mønten
præges, den rigtige Vægt. Se ogsaa Maal og
Vægt.
H. J. N.
Justerkammer, en Institution, hvor Maale-
og Vejeredskaber justeres. Se Justering.
Justermester kaldtes tidligere den
Embedsmand under Kbhvn’s Magistrat, der bestyrede
Justerkamret, medens dette, før 1. Juli 1909,
var underlagt Kbhvn’s Kommune. I Norge er
J. Navnet paa de under Justerdirektøren i Kria
staaende Bestyrere af Justerkamrene.
H. J. N.
Justertolerance [-’raŋsə], se Justering.
Justesen, H. se Ranch.
Justesen, Heinrich Emil
Ferdinand, dansk Forf., f. 27. Septbr 1846 i
Slagelse, d. 16. Septbr 1916 i Nykjøbing F. Efter
at have taget dansk-juridisk Eksamen var han
indtil 1886 By- og Herredsfuldmægtig samt
Sagfører i Holstebro og Ringkjøbing, hvorefter
han som Branddirektør kom til Nykjøbing p.
F. Her virkede han til sin Død. — J., der
var ivrig Jæger og jagtinteresseret, slog i sin
første Bog kraftig til Lyd for Oprettelsen af
en dansk Jagtforening. Da denne dannedes,
blev han Sekretær og Redaktør af »Dansk
Jagttidende« fra 1884—93. Han har foruden et
Par Haandbøger for Jægere udgivet forsk.
halvt novellistiske Jagtskildringer, der er meget
jævne og ligefremme: »Jægerliv« (1881), »Fra
det gamle Revier« (1888), »Haandbog for
Jægere« (1889), »Friluftsliv« (1892), »Fra
Mark og Skov og Lyngens brune Land« (1913).
S. F.
Justi [’josti], Ferdinand, tysk
Orientalist og Sproggransker, f. i Marburg 2. Juni 1837,
d. smst. 17. Febr 1907, studerede smst. og i
Göttingen, blev 1865 ekstraordinær og 1869 ordinær
Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab i
Marburg. J. har særlig studeret Oldpersisk og nyere
pers. Dialekter, bl. a. Kurdisk; udgav »Handb.
der Zendsprache« (1864); »Bundeshesch«
(kritisk Udg. af Teksten og Glossar, 1868),
»Geschichte des alten Persiens« (1879) og
»Iranisches Namenbuch« (1895). J. har ogsaa udgivet
»Kurdische Grammatik« (1880), Dictionnaire
Kurde-Français (1879), hvortil han benyttede
den russ. Konsul Jaba’s fortræffelige kurdiske
Samlinger, og »Geschichte der oriental. Völker
im Alterthum« (1884). I det store Værk
»Grundriss der iranischen Philologie«. (udg. i
Strassburg) har J. forfattet »Geschichte Irans« (II.
Bd 1897 ff.).
V. S.
Justi [’josti], Johann Heinrich Gottlob
von, tysk økonomisk Forf., (1705—71). J. førte
et overordentlig bevæget, omflakkende Liv.
Efter at have studeret Kameralvidenskab i
Wittenberg og senere i Jena, fra hvis Univ. han
blev relegeret, traadte han i preuss.
Krigstjeneste og deltog i den østerr. Arvefølgekrig, hvor
han blev taget til Fange. Han flygtede
imidlertid og dukkede op i Leipzig, hvor han kastede
sig over praktiske Studier, navnlig Metallurgi.
1750 blev han Prof. i Kameralistik ved
Theresianum i Wien, 1755 Bjergraad og Lektor i
Naturvidenskaberne i Göttingen, 1757—58
»Koloniinspektør« i Kbhvn og var endelig 1765—68
Direktør for de preuss. Statsbjergværker, fra
hvilket Embede han blev afsat som sigtet for
Underslæb. Til dette rastløse Liv svarer hans
utrolig frugtbare og mangesidige
Forfattervirksomhed inden for alle Statsvidenskabernes
Omraader. Datidens Kameralvidenskab var et
Kaos af Teorier og praktisk-administrative
Regler vedrørende Stats- og Flnansvæsen,
Skattepolitik, Forvaltningslære, Politik,
Teknologi og Økonomi. Her skaber J.’s logiske og
metodiske Aand Orden og Systematik og baner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
