Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juvenalis, Decimus Junius - Juvencus - juvenil - juvenil (geol.) - Juventas - Juxtaposition - Jydepotter - Jyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig med bitter Patos i Udmalingen af grove
Laster og Daarskaber (undertiden ogsaa af
Smaating, Ubekvemmeligheder o. l., med
samme Voldsomhed); hans moralske Standpunkt
er ganske konventionelt, uden højere
Opfattelse; han mangler Lune (men ikke en vis
bister Vittighed) og Overlegenhed.
Kompositionen er skematisk, Formen er langt mere
retorisk end poetisk, dertil (især i de senere
Satirer) bred og trættende. Ikke desto mindre
opnaar J. undertiden en betydelig Virkning,
hvor Stoffet er gunstigt; berømtest af alle er
den 6. Satire, der skildrer den fornemme
Verdens fordærvede Kvinder. — J. ynder at vise
Lærdom og at udtrykke sig i Omskrivninger;
dette har i ældre Tider givet Anledning til en
forskruet Fortolkningsmaade, der dog nu er
opgivet. (Litt.: Krit. Udg. af Jahn [Berlin
1851], af Jahn-Bücheler-Leo, 4. Udg. [Berlin
1910], med den værdifulde, antikke
Kommentar. Ældre Hovedudgave med Kommentar af
Ruperti [2 Bd., Leipzig 1819]; nyere
Kommentar af Friedländer [2 Bd., Leipzig 1895];
Udvalg af Mayor [2 Bd., London 1883—88]; overs.
af Ove Kjær [Kbhvn 1866]; G. Boissier,
J. et son temps i Revue des deux mondes
[1870]).
A. B. D.
Juvencus, Cajus Vettius Aqvilinus,
kristelig Hymnedigter, Forfatter til en
versificeret Gengivelse af den evangeliske Historie
(Historia evangelica) i 3233 lat. Heksametre.
Værket er blevet til paa Konstantins Tid, c.
330, og Hieronymus (de vir. ill. 84) oplyser,
at J. var en sp. Presbyter af fornem Slægt;
men i øvrigt ved man kun lidt om hans Liv.
Rimeligvis er det med Urette, naar man ogsaa
har tillagt ham en lgn. poetisk Bearbejdelse
af Mosebøgerne og Josva Bog.
H. M.
juvenil (lat.), ungdommelig.
juvenil (geol.), se Kilde.
Juventas (lat.) var hos Oldtidens Romere
en Gudinde, Personifikation af Ungdommen.
Fra gl. Tid af havde hun et Kapel i det store
kapitolinske Tempel. Naar en ung Mand ved
Overgangen til Ynglingealderen iførte sig den
mandlige Toga, var det Sædvane, at han paa
Kapitolium bad en Bøn til Juppiter og J. og
derefter nedlagde en Mønt i Gudindens Kasse.
Regelmæssige Ofringer bragtes af Staten til J.
ved hvert Aars Beg. Fra den anden puniske
Krigs Tid indkom i Opfattelsen af J.
Elementer fra Forestillingerne om den gr. Hebe, og
hun identificeredes senere som oftest med
denne Gudinde.
H. A. K.
Juxtaposition (lat.), Sidestilling,
Sideordning (modsat Underordning) af Begreber ell.
Sætninger.
K. H.
I Krystallografien siges de to
Individer i en Tvillingkrystal at befinde sig i J.
(at være »sidestillede«), saafremt de berører
hinanden langs en enkelt plan Flade; griber
de derimod ind i hinanden, kaldes de
Penetrationstvillinger (»gennemvoksede«).
(N. V. U.) O. B. B.
Jydepotter kaldes en uglaseret, sort
Køkkenlervare af særegent Udseende og særegne
Former, som igennem lange Tider har været
stærkt brugt. Om den end ikke har været
fabrikmæssig fremstillet, er den dog bleven
tilvirket i forholdsvis betydelig Mængde og i
sin Tid bleven forhandlet viden om, inden- og
udenlands (Holsten, Dresden, ja helt ned til
Wien). Jylland har været
Hovedtilvirkningsstedet, især Hedeegnene omkr. Varde, hvor
Fremstilling maaske endnu finder St.; dog ogsaa Egnen
om Randers, Viborg, Skive og i Vendsyssel.
Ejendommelig nok udføres Arbejdet derved af
Kvinder, Koner ell. de saakaldte
Pottepiger, og sker uden Anvendelse af
Drejeskiven, der ellers benyttes af Pottemagere,
altsaa paa fri Haand ved Hjælp af en
»Grydefjæl«, der hviler paa Skødet, og fra hvilken
Potterne, som dannes af et fint sandblandet
Ler, formes op med Hænderne. Potterne tørres
under et Lyngtag og brændes let ell. smøges
med Lyngtørv og Ris, hvorefter de fremtræder
med et graasort (mere ell. mindre mørkt) Ydre
med metallisk glinsende Prydelser, som er
fremkomne ved Polering af de læderhaarde
Potter med glatte Stene forinden Brændingen.
I Jylland har de almindeligvis været kaldte
Svotpotter ell. Svotkarron.
Rimeligvis stammer Fabrikationen fra Oldtiden, med
hvis Kar J. i Former og Farve har meget
tilfælles. (Litt.: Foruden Afh. af Smith,
Begtrup, Thaarup, Dalgas, Blichert m. fl.:
Sehested, »Jydepotte-Industrien« [Kbhvn 1881];
C. Nyrop, »Dansk Pottemageri« [Kbhvn 1882]).
(T.-J.). Arn. K.
 |
| Jydepotte. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
